Skip to main content

Medicinalselskaber tjener penge på ulovlige markeder

Nina Vinther Andersen, nva@dadl.dk

7. nov. 2005
6 min.

Det er ulovligt at reklamere for, at en medicin virker på andet end det, myndighederne har godkendt den til. Men det er ikke desto mindre, hvad en håndfuld virksomheder har gjort sidste år.

En af dem er verdens største medicinalselskab Pfizer, som to gange i henholdsvis Ugeskrift for Læger og Dagens Medicin har reklameret for, at firmaets epilepsimedicin Lyrica er »udviklet til at behandle hele SmerteTriaden (perifer neurogen smerte, søvnproblemer, angst /depression)«.

Men myndighederne har aldrig givet Pfizer lov til at sælge og markedsføre Lyrica til andet end epilepsi og perifere, neurogene smerter.

Derfor har Pfizer fået en bøde på 10.000 kroner af medicinalfirmaernes etiske nævn; en bøde som Pfizer har accepteret og betalt.

»Vi må konstatere, at nævnet har opfattet det, som at vi forsøger at udvide indikationen. Det har ikke været intentionen. Vi har i annoncerne forsøgt at kommunikere, at Lyrica inden for indikationen neurogene smerter også har dokumenteret effekt på følgetilstandene angst/depression og søvnproblemer«, siger fungerende direktør for corporate affairs i Pfizer, Peder Wang Hansen.

Benhård konkurrence

Læger må selv bestemme, hvilken medicin de udskriver. Men både i USA og Danmark må medicinalfirmaer som hovedregel kun reklamere for at bruge medicin til de formål, de er godkendt til.

Pfizer er imidlertid langt fra det eneste selskab, der forsøger at tjene penge på et marked, myndighederne ikke har givet dem lov til at være på.

Af Nævnet for Medicinsk Informationsmateriales årsberetning fremgår det, at i hvert fald en håndfuld medicinalselskaber har fået bøder, fordi de ulovligt har reklameret for ikkegodkendte indikationer.

Ifølge direktøren for firmaernes brancheorganisation, Lægemiddelindustriforeningen, så skyldes det hård konkurrence.

»Der er benhård konkurrence på det her marked, og reklamer har betydning for, hvor stor en del af markedet et firma får. Nogle firmaer udfordrer grænserne. Men firmaerne bør holde sig på dydens smalle vej, og derfor er det godt, at vi har nævnet til at sikre, at det sker og at det får konsekvenser for de firmer, som ikke overholder reglerne«, siger Ida Sofie Jensen.

Hun sammenligner nævnets arbejde med politiets.

»Det er jo heller ikke sådan, at politiet bliver arbejdsløs, fordi alle overholder reglerne«, siger hun.

Men det har noget større konsekvenser at udvide indikationsområdet for antipsykotisk medicin end at gå over for rødt?

»Derfor er der heller ingen pardon. Og der er ganske givet nogen hvor overskridelsen burde mane til eftertanke, inden det sker«, siger hun.

Også selskaberne Leo Pharma, Novartis, Norpharma, Janssen-Cilag og AstraZeneca har fået bøder for at markedsføre medicin over for lægerne på den måde.

Leo Pharma fik en bøde på 8.000 kroner for i sin reklame for det vanddrivende middel Centyl Mite m. kcl , der har behandling af forhøjet blodtryk som indikation, at der som »tillægsgevinst« forekom færre tilfælde af hoftebrud ved behandling med det pågældende lægemiddel.

Nævnet har også givet flere virksomheder bøder for indirekte at have reklameret for, at deres antipsykotiske medicin ikke mentes af have samme risiko for blodpropper i hjernen hos demente som andre antipsykotiske mediciner. Det er blandt andet interessant, fordi der har været en kraftig debat om, at demente fik for meget medicin - herunder antipsykotisk medicin.

Ifølge ledende overlæge Finn Rønholt Hansen, som er formand for Dansk Selskab for Geriatri, har reklamerne ikke påvirket speciallægerne. Men overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen mener noget andet:

»Sådan et velplaceret brev kan godt få lægen til at udskrive det nævnte produkt, næste gang han er ude og se en adfærdsforstyrret patient. Ud over at være i strid med loven, så er sådan et brev da en fantastisk reminder«, siger han. Steffen Thirstrup sidder i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som skal analysere ældres forbrug af antipsykotika.

Ifølge NMI's sekretariatschef Mogens Kjærgaard Møller slår nævnet hårdt ned på virksomheder, der vil udvide markedet uden at have fået lov til det.

»Generelt betragter vi dem - hvis der er tale om bevidste og målrettede forsøg på at udvide indikationen - som grove overtrædelser. Nogle gange kan det bare være en fejl; at et multinationalt firma har fået et stof godkendt til en indikation i for eksempel USA og så oversætter det bare reklamematerialet uden at tænke på, at indikationen ikke gælder i Danmark. Men der er også eksempler på firmaer, som gennem hele teksten insinuerer, at lægen også kan bruge midlet til andet end det, som det er godkendt til. Det slår vi hårdt ned på«, siger han.

Pfizers synderegister

På samme tid som firmaet i Danmark slog på tromme for, at Lyrica kunne bruges til angst, havde firmaet en ansøgning liggende hos de amerikanske lægemiddelmydigheder, FDA, på netop at få godkendt Lyrica til angst.

Men da Pfizer ifølge FDA ikke kunne dokumentere klare fordele fik selskabet afslag.

Peder Wang Hansen afviser imidlertid, at der skulle være en sammenhæng mellem den danske reklame og ansøgningen om at udvide indikationen.

»Det ville være en skidt måde at drive forretning på i dag. Vi har lært, at der er et øget fokus på at overholde lovens bogstav, og det forsøger vi på i udtalt grad. Så det er et tilfælde«, siger han.

Pfizer fik nemlig sidste år ørerne i mediemaskinen både i USA og Danmark. Herhjemme blev selskabet kraftigt kritiseret for at have markedsført gigtmedicinen Celebra på et falsk grundlag og for at være det selskab, som på det tidspunkt fik flest bøder af nævnet for at overtræde reglerne for markedsføring.

I USA fik selskabet en historisk høj bøde på 2,7 milliarder kroner for at have reklameret og betalt læger for at udskrive epilepsimedicinen Gabapentin til blandt andre maniodepressive, selv om et studie havde vist, at stoffet ikke var bedre end placebo til de patienter.

Pfizer påpeger, at ulovlighederne i USA fandt sted i et selskab, som Pfizer købte i 2000, før Pfizer havde købt det.

Til New York Times sagde statsanklager Michael Sullivan sidste år:

»Dette ulovlige og bedrageriske reklamefremstød korrumperede den informationsproces, som læger støtter sig til, når de træffer beslutninger om, hvilken medicin de skal udskrive og udsatte dermed patienterne for fare«.

Epilepsimedicinen Lamictal er også godkendt til forebyggelse af depressive episoder. Ifølge overlæge Torben Lindskov Hansen på H:S Frederiksberg Hospital er det relativt kendt, at flere epilepsimediciner kan bruges stemningsstabiliserende. Han har ikke oplevet at Pfizer mundtligt har reklameret for, at Lyrica kunne bruges til angst og depressioner. I Depressionsforeningen mener sekretariatsleder Kasper Tingkær, at virksomhederne skal være varsomme med deres reklamer.

»Vi er bestemt ikke imod, at man bruger epilepsimedicin til depression, me n det skal jo lige bevises, at det virker. Vores holdning er, at man må holde igen med reklamerne, hvis man ikke har en godkendelse. Det andet kan vi ikke på nogen måde støtte«, siger han.

Set i sammenligning med de amerikanske bøder kan de danske beløb minde om en spejderførers rap med en kvist. Men sådan bør man ikke se på det, mener NMI's sekretariatschef Mogens Kjærgaard Møller. Han påpeger, at bøderne er blevet større gennem årene og at de set med domstolsøjne er ret høje.

»I øvrigt ville det være stort set umuligt overhovedet at gennemføre straffesager på området herhjemme. Siden 1991 har vi gjort det én gang, og den sag faldt til jorden med et brag, selv om den efter vores opfattelse var åbenlys. Ikke desto mindre blev selskabet frifundet i både byretten og landsretten«, siger han.

Fakta om Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale

Nævnet er medicinalindustriens uafhængige, etiske nævn. Det skal sikre at reklamer og andre markedsføringstiltag over for blandt andre læger ikke er misvisende, vildledende eller ufyldestgørende. Nævnet holder også øje med selvjustitsaftalen omkring industribetalt efteruddannelse. Formand for nævnet er landsdommer Kaspar Linkis.