Medicinselskaberne på charmeoffensiv

NEW YORK

De gør dig sundere. De hjælper dig med at leve længere, og en gang imellem redder de dit liv.

Alligevel er medicinalselskaberne ikke specielt populære. Ifølge en meningsmåling fra det amerikanske HarrisInteractive i juni sidste år mener 48 pct. af USAs befolkning, at de farmaceutiske virksomheder udfører et dårligt job. Kun 44 pct. mener det modsatte - et tal, der tilbage i 1997 var oppe på hele 79 pct. Firmaernes popularitet er altså styrtdykket med 35 pct.-point i løbet af syv år.

Og som om det ikke var nok på det altafgørende amerikanske marked, så vil dokumentarfilmens enfant terrible, Michael Moore, nu lave en film om sundhedsindustrien. Herunder »big pharma« - de store medicinalvirksomheder. Det forskrækker dem helt klart.

I december kom det frem, at en række farmafirmaer havde sendt interne bandbuller ud, som gjorde personalet opmærksom på, at enhver kommunikation med den smånussede, overvægtige filmmager med baseballkasketten skal håndteres af firmaets professionelle kommunikationsfolk.

Firmaerne gør sikkert vel i at vare sig for Moore, der i sine film allerede har taget sådanne vægtige emner som våbenlobbyen, General Motors og senest præsident George W. Bush ved vingebenet og udstillet dem i et ikke særligt positivt lys.

Og er der noget, som medicinalbranchen i USA ikke har behov for i øjeblikket, er det mere dårlig reklame.

Dyr og dårlig

Virksomhederne har efterhånden fået sig et ry som grådige gribbe, der tager overpriser for deres produkter - produkter, der oven i købet somme tider viser sig at være direkte farlige.

Dyr og dårlig - det er ikke noget rart image for en virksomhed, endsige en hel branche.

Ryet for at være grådig kommer af de stærkt eskalerende medicinpriser.

Interesseorganisationen Families USA skrev sidste år i en rapport, at priserne de seneste ti år er steget med mere end inflationen. Og det ser ud til, at stigningen accelererer. Det går især ud over landets pensionister, som er de største kunder.

»Priserne på de 30 største medicinale mærkevarer, som udskrives til pensionister, er steget med næsten 22 pct. i løbet af de seneste tre år«, skrev Families USA.

Regeringen har indført bedre tilskudsordninger for pensionister, men mange er begyndt at købe deres medicin - ulovligt - i Canada eller andre lande, hvor priserne er lavere, og hvor man kan bestille over internettet.

I januar i år forsøgte 11 farmavirksomheder at reparere på renomméet ved at reducere priserne for lavindkomst amerikanere, som ikke har nogen sygeforsikring. De vil fremover få mellem 25 og 40 pct. nedslag på over 275 medicinalvarer, skriver amerikanske medier.

Farlig medicin

Det andet ben i det dårlige ry - at medicinen ligefrem er farlig - skyldes en hel perlerække af problemer, som er kommet for dagens lys inden for en relativt kort periode.

Der var f.eks. sagen om antidepressiva eller lykkepiller, som i nogle test viste sig at kunne øge risikoen for selvmord hos unge mennesker. I al fairness må siges, at andre testresultater har vist, at teenagere havde bedre resultater med lykkepiller end med psykologhjælp, så billedet er ikke entydigt.

Men nogle af medicinalvirksomhederne blev beskyldt for at skjule de dårlige forskningsresultater, og delstaten New Yorks offentlige anklager, Eliot Spitzer, lagde sag an mod GlaxoSmith-Kline og foretog indledende sonderinger hos andre - herunder Forest Laboratories, der sælger danske Lundbecks lykkepiller i USA.

Det endte med et forlig, hvor medicinalselskaberne lovede at offentliggøre resultater fra deres forskning - al deres forskning. Flere har nu oprettet internetsteder af forskelligt omfang, hvor de opremser deres forskellige forsøg samt resultaterne, når de indløber.

Samtidig har de amerikanske myndigheder skærpet kravene til den information, der følger med medicinen, så den gør opmærksom på risikoen for selvmordstanker hos børn og unge patienter.

Det var slemt nok. Kort tid efter kom tilbagekaldelsen af den smertestillende medicin Vioxx, som i forsøg havde vist sig at øge risikoen for hjerteanfald. På amerikansk tv er der nu reklamer for advokatfirmaer, som efterlyser patienter, der mener, at de har haft problemer med Vioxx. Måske har de ret til en klækkelig erstatning, lyder det.

Det kan komme til at koste Merck, som fremstiller Vioxx, dyrt på både pengepung og omdømme.

Umiddelbart efter Vioxx-miseren kom det næste chok for branchen, da et testresultat for Pfizers medicin Celebrex mod gigtsmerter viste sig også at pege på en øget risiko for hjerteproblemer. Celebrex blev dog ikke trukket tilbage fra markedet, som Vioxx blev det. Et andet Pfizerprodukt, Bextra, viste sig at indebære risici for patienter, der havde gennemgået hjerteoperationer.

De amerikanske myndigheder angreb også Pfizer for at have lavet vildledende reklamer for Celebrex og Bextra.

Behov for piller til sig selv

Alt i alt altså en branche, der godt kunne have behov for at indtage noget af sin egen smertestillende for slet ikke at tale om den antidepressive medicin.

Men medicinalfirmaerne er naturligvis ikke uden ressourcer. Hverken økonomiske eller intellektuelle. De er begyndt at slås tilbage for at generobre deres engang udmærkede renommé.

Ifølge erhvervsmagasinet Forbes er GlaxoSmithKline for eksempel gået i gang med en decideret kampagne, som via reklamer, foredrag og information alle vide vegne skal genetablere tilliden.

»Vi mente, det var på tide, at vi gjorde et bedre job med at fortælle vores historie«, siger Christopher Viehbacher, president for GSK's medicinske afdeling i USA, til Forbes.

Firmaet uddeler bl.a. brochurer, som forklarer, at medicinpriserne er så høje, fordi selskabernes research for at finde nye, livreddende produkter, er så dyr.

Firmaet forklarer også farerne - efter deres mening - ved at købe medicin i udlandet, som primært handler om kontrol af, at produkterne er o.k.

Og GSK gør også opmærksom på, at firmaets overskudsgrad ikke er højere end f.eks. industrikonglomeratet General Electric eller sodavandsgiganten Coca-Cola. Selv slankeimperiet Weight Watchers ligger på samme niveau, skriver Forbes.

I reklamer sender GSK sine egne medarbejdere ud for at forklare, hvorfor de arbejder i medicinalbranchen. For eksempel har én medarbejder en bedstemor, der døde af Alzheimers, og medarbejderen er nu opsat på at finde en behandling.

Åbenhed

Et andet led i strategien er de føromtalte offentliggjorte test- og forskningsresultater, som også er led i den nye åbenheds politik. Der sker altsammen på internettet.

Den ide er slået an. Ifølge Wall Street Journal har en række redaktører fra »ledende medicinske journaler« indført, at de ikke længere vil acceptere videnskabelige artikler fra medicinalvirksomheder, medmindre det pågældende forsøg, der er genstand for artiklen, har været registreret åbent fra starten. Dette nye krav vil ifølge Wall Street Journal gælde for forsøg, der starter i juni 2005 og fremover.

Stadig ifølge den amerikanske finansavis er firmaet Eli Lilly længst fremme med et sådant websted, der reg istrerer forsøg, mens andre firmaer er på vej. Og Eli Lilly roses også for at gøre terminologien tilgængelig med en særlig sektion, der bl.a. forklarer fagudtryk, så også lægfolk kan være med.

Mens medicinalindustrien således er fuldt optaget af »damage control«, er opmærksomheden så småt begyndt at rette sig mod spørgsmålet om de videre konsekvenser af de seneste skandaler - især dem omkring de smertestillende midler.

For en række forsøg med disse produkter og deres mulige virkning på alvorlige sygdomme som kræft og Alzheimers er simpelt hen blevet lukket - helt eller delvist - i kølvandet på Vioxx-tilbagetrækningen og kontroversen over Pfizers produkter.

»Det er helt sikkert et stort tilbageskridt. Det er virkelig skuffende, fordi der har været megen entusiasme på dette område, og en masse forsøg var undervejs. Jeg tror, at det vil forsinke tingene betydeligt. Der er virkelig uheldigt«, siger Raymond DuBois fra Vanderbilt University School of Medicine til Washington Post.

Store forhåbninger havde knyttet sig til de smertestillende midlers mulige bivirkninger - af den positive slags.

»Der er en hel del data, som tyder på, at denne medicin kunne være til gavn med hensyn til at forhindre eller behandle et stort antal kræftformer. Det ville være en stor fejltagelse ikke at fortsætte med denne research«, siger Robert Bresalier fra University of Texas M. D. Anderson Cancer Center til samme avis.

Forskere er især interesseret i pillernes mulige evne til at »reducere betændelse, begrænse celledeling, hindre væksten i de blodkar, der forsyner tumorer, samt fremme lavere østrogenniveauer i tilfælde af brystkræft«, skriver Washington Times.

På den baggrund når Carol Fabian fra University of Kansas Medical Center til den konklusion, at der er tale om »massehysteri« i problematikken omkring Vioxx og de andre smertestillere.

Uønsket medicin

Hele »miljøet« omkring de smertestillende midler er nu så betændt i USA, at det er muligt, at medicinalvirksomhederne ganske enkelt må indstille sig på, at der i en rum fremtid er tale om medicin »non grata«.

Til gengæld kan det indebære godt nyt for helt nye produkter.

Sundhedsmyndighederne har netop godkendt to nye smertestillende produkter - Prialt fra Elan Corporation og Lyrica fra Pfizer - som virker langt mere målrettet end f.eks. Vioxx.

Fordi de nærmest fungerer som præcisionsbomber, er håbet, at de ikke vil medføre den slags uheldige bivirkninger, som f.eks. de mere bredt virkende Vioxx og Celebrex har vist sig at have.

Men for de pågældende medicinalvirksomheder kan de nye godkendelser være en stakket trøst. For netop på grund af de nye produkters præcision, kan de ikke forventes at nå samme brede, generelle målgruppe af patienter som de tidligere produkter.

Og dermed vil de ikke kunne blive samme lukrative indtægtskilde for medicinalvirksomhederne.

»Desværre er ingen af de to mediciner beregnet på at hjælpe millioner af patienter, som det var tilfældet med blockbuster-smertelindreren Vioxx, som Merck & Co. trak tilbage fra markedet i september. Og ingen af dem vil bringe de samme rigdomme hjem til deres producent«, som Business Week skriver om de to nye smertestillende midler.