Skip to main content

Medicinske nyhede

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

9. maj 2007
6 min.

Antistofbaseret fæces undersøgelse for blod har høj specificitet

> Ann Intern Med

En antistofbaseret test mod humant hæmoglobin kan med 94% sensitivitet og 88% specificitet identificere cancertilfælde ved en fæcesundersøgelse for blod. Dette fremgår af en artikel publiceret i februar i Annals of Internal Medicine.

Ifølge Yaron Niv fra Tel Aviv University i Israel, har denne test en positiv prædiktiv værdi på 44%. Dette svarer til, at cirka hver anden koloskopi, som bliver foretaget på indikation af en positiv test, vil diagnosticere en klinisk relevant neoplasi.

Forfatteren undersøgte teknikken på 1.000 konsekutive patienter, som skulle have foretaget en elektiv koloskopi. Patienterne var både symptomatiske og asymptomatiske (dog med øget risiko) for kolorektal neoplasi. Alle patienterne fik opsamlet tre prøver fæces.

Ved koloskopien blev der identificeret neoplasier hos 91 patienter, hvoraf 17 var cancer og 74 var avancerede adenomer.

Når forskerne anvendte grænsen på 75 ng hæmoglobin per buffer ml, var sensitivitet og sensibilitet for alle neoplasier på 67 henholdsvis 91%. For cancer alene var værdierne på 94 og 88%.

Jørn Brynskov, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Studiet bekræfter, at undersøgelse af afføringen for blod er værdifuldt i udredningen af patienter mistænkt for kolorektal neoplasi. Dette er i øvrigt i god overensstemmelse med en dansk MTV-rapport, der blev offentliggjort i 2001. Den anvendte metode er som noget forholdsvis nyt specifik over for humant hæmoglobin, hvilket har en række fordele frem for de klassiske guaiac-baserede metoder, som fx Haemoccult-Sensa. Den specifikke metode må forventes at få en større plads i klinikken fremover, idet den har en højere diagnostisk specificitet over for relevant kolorektal neoplasi, er reelt kvantitativ, og fordi kravet om besværlige kostrestriktioner er elimineret.«

Levi Z, Rozen P, Hazazi R et al. A quantitative immunochemical fecal occult blood test for colorectal neoplasia. Ann intern med 2007;146:244-55.

Kontinuerlig intraoperativ insulin øger dødeligheden

> Ann Intern Med

Kontinuerlig insulininfusion under coronary artery by-pass grafting (CABG)-operation har ingen beskyttende virkning mod perioperativ død eller morbiditet - den er tværtimod associeret med øget dødelighed og højere risiko for apopleksi. Dette fremgår af en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i februar i Annals of Internal Medicine.

Gunjan Gandhi og kollegaer fra Mayo Clinic College of Medicine i Rochester, USA, randomiserede 400 patienter, som havde en planlagt CABG til enten konventionel intraoperativ blodsukkerkontrol (kontrolgruppe) eller insulininfusion (interventionsgruppe). Blodsukkerniveauet hos patienterne i interventionsgruppen blev holdt på et niveau mellem 4,4 og 5,6 mmol/l, mens patienterne i kontrolgruppen først fik insulin efter, at blodsukkerniveauet var nået op over 11,1 mmol/l. Efter operationen fik patienterne i begge grupper insulininfusion for at vedligeholde normoglykæmi. I studiet indgik både diabetikere og ikkediabetikere.

Som forventet havde patienterne i interventionsgruppen et lavere blodsukker umiddelbart efter operationen (6,3 vs. 8,7 mmol/l). Men raterne af det prædefinerede effektmål (enten død, infektioner, respiratoranvendelse, arytmier, apopleksi eller nyresvigt i de efterfølgende 30 dage) var de samme (44 vs. 46%). Interventionspatienterne havde flere dødsfald (4 vs. 0) og apopleksitilfælde (8 vs. 1).

Daniel A. Steinbrüchel, Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »I Danmark er standardbehandlingen efter hjertekirurgi, hvad angår blodsukkerkontrol og insulinbehandling, det der svarer til kontrolgruppen i dette meget interessante arbejde. De anførte fund indikerer ikke, at det skal ændres på det for nuværende.«

Gandhi GY, Nuttall GA, Abel MD et al. Intensive intraoperative insulin therapy versus conventional glucose management during cardiac surgery. Ann Intern Med 2007;146:233-43.

Pulstryk er risikofaktor for atrieflimmer

> JAMA

Pulstryk er en vigtig risikofaktor for atrieflimmer, konkluderer en prospektiv, befolkningsbaseret undersøgelse publiceret i februar i JAMA, Journal of the American Association.

»Øget pulstryk afspejler stivhed i aorta«, skriver førsteforfatteren Emelia Benjamin fra National Heart, Lung, and Blood Institute i Bethesda, Maryland, som tilføjer, at »stivhed i aorta er en risikofaktor for atrieflimmer, som potentielt kan ændres«.

Forfatterne fulgte 5.331 deltagere fra Framingham Heart Study i gennemsnitligt 12 år. Lidt over halvdelen (55%) var kvinder. Ved studiestart var de gennemsnitligt 57 år gamle.

I observationsperioden blev der konstateret atrieflimmer hos 698 personer. Blandt de deltagere, som havde et pulstryk på højst 40 mmHg (nederste fjerdedel), var atrieflimmers incidens 5,6%, mod 23,3% blandt dem, der havde et pulstryk højere end 61 mmHg (øverste fjerdedel). Dette svarer til, at risikoen for atrieflimmer vokser med cirka 25% for hver 20 mmHg i pulstrykket.

Forfatterne tog højde for en række kendte risikofaktorer, herunder body mass index, rygning, diabetes og hjerteklapsygdomme.

Forfatterne fandt ingen associationer mellem atrieflimmer og blodtryk.

Christian Torp-Pedersen, Kardiologisk Klinik, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Hypertension er en kendt vigtig risikofaktor for udvikling af atrieflimmer, og det er fristende at tolke dette studie derhen, at karrenes stivhed har endnu større betydning end blodtrykket. Men pulstrykket er et indirekte udtryk for stivhed, og en mere stringent fortolkning er, at både det diastoliske og systoliske tryk har betydning for udvikling af atrieflimmer. Det vil være spændende at se flere studier med mere direkte mål for karrenes stivhed.«

Mitchell GF, Vasan RS, Keyes MJ et al. Pulse pressure and risk of new-onset atrial fibrillation. JAMA 2007;297:709-15.

Ibuprofen er det mest effektive analgetikum til børn med akutte smerter

> Pediatrics

Ibuprofen er mere effektivt end både paracetamol og codein hos børn med akutte smerter efter traumer, konkluderer et prospektivt, randomiseret studie publiceret i marts-nummeret af Pediatrics.

Ifølge førsteforfatteren Eric Clark fra University of Ottawa i Canada er dette den første randomiserede og kontrollerede undersøgelse, der vurderer almindelige orale præparater hos børn på skadestuen med akutte muskuloskeletale smerter.

Mellem 2002 og 2003 blev 300 børn, som mødte på skadestuen, randomiseret til enten paracetamol (15 mg/kg), ibuprofen (10 mg/kg) eller codein (1 mg/kg). Børnene var i alderen mellem 6 og 17 år (gennemsnitsalder 12 år) og havde pådraget sig et traume i de forudgående 48 timer. Cirka halvdelen havde frakturer (dog ikke åbne frakturer). Smerteniveauet blev målt ved hjælp af en visuel analogskala.

Ved ankomst på skadestuen var patienternes smertescorer omkring 54 mm på skalaen (ingen forskel på grupperne).

Efter en time havde børnene i ibuprofen-gruppen en signifikant større smertelindring (et gennemsnitsfald på 24 mm) end børnene i codein-gruppen (et fald på 11 mm) og paracetamol-gruppen (et fald på 12 mm).

Endvidere opnåede flere børn i ibuprofen-gruppen en tilstrækkelig analgesi (defineret som en visuel analogskala under 30 mm) end i andre grupper (52% vs. 40 og 36%).

Tom G. Hansen, Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Studiet er primært interessant, fordi det er det første af sin art, men vi savner stadigvæk epidemiologiske studier over brugen af NSAID-præparater til børn. Mange af børnene i undersøgelsen (48-64%) var imidlertid utilstrækkeligt smertedækkede, hvorfor de anvendte regimener ikke kan anbefales; morphin - om muligt intravenøst - forekommer mere rationelt, ikke mindst da mere end halvdelen (56-64%) af børnene havde knoglebrud«.

Clark E, Plint AC, Correll R et al. A randomized, controlled trial of acetaminophen, ibuprofen, and codeine for acute pain relief in children with musculoskeletal trauma. Pediatrics 2007;119;460-7.