Medicinske nyheder

Hjernetraume mere end tidobler risikoen for epilepsi efter ti år

> Lancet

Risikoen for epilepsi vedvarer i mindst ti år efter et hjernetraume, og jo ældre man er på traumetidspunktet, jo højere er risikoen. Dette konkluderes i en dansk registerbaseret undersøgelse publiceret i februar på Lancets hjemmeside.

Førsteforfatteren Jakob Christensen fra Århus Universitetshospital og kollegaer analyserede data vedrørende 1,6 millioner mennesker, der var født i Danmark mellem 1977 og 2002.

I alt havde 78.572 personer haft mindst et tilfælde af hjernetraume, og 17.470 fik diagnosticeret epilepsi - af disse havde 1.017 været udsat for traumet, før diagnosen blev stillet.

Risikoen for epilepsi var to til syv gange højere hos dem, der havde været udsat for et mildt eller svært hjernetraume (men uden kraniefraktur), end hos dem, der ikke havde været udsat for et traume (relativ risiko: hhv. 2,2 og 7,4). Den øgede risiko var stadigvæk til stede efter mindst ti år (relativ risiko: hhv. 1,5 og 4,3).

Forfatterne konstaterede, at »risikoen steg med alderen og var specielt høj blandt dem, der var over 15 år«. De havde en relativ risiko på hhv. 3,5 og 12,2.

Personer med familiære dispositioner havde en seks gange højere risiko for epilepsi efter et mildt hjernetraume og en ti gange højere risiko efter et svært hjernetraume (relativ risiko 5,6 hhv. 10,1) end andre.

Kvinder havde en lidt højere risiko end mænd.

Anne Sabers, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Dette store populationsbaserede studie viser, at risikoen for posttraumatisk epilepsi består væsentligt længere end tidligere antaget«.

Samtidig gives der overbevisende dokumentation for, at især personer med familiær disposition til epilepsi er særligt udsatte, hvilket indskærper behovet for forebyggende tiltag f.eks. ved anbefaling af anvendelse af cykelhjelm og lign. især til denne gruppe«.

Christensen J, Pedersen MG, Pedersen CB et al. Long-term risk of epilepsy after traumatic brain injury in children and young adults. Lancet 2009;DOI:10.1016/S0140-6736(09)60214-2.

Profylaktisk atorvastatin er også effektivt hos ældre

> Neurology

Behandling med 80 mg atorvastatin dagligt hos patienter, som tidligere har haft apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi (TCI), reducerer risikoen for nye apopleksitilfælde, TCI, koronarsygdom og koronar revaskularisering - også hos de ældre.

Dette konkluderes i en artikel publiceret i februar i Neurology.

Ifølge førsteforfatteren Seemant Chaturvedi fra Wayne State University i Detroit, USA, har det været uklart, om behandlingen var gavnlig hos denne patientgruppe.

Sammen med kollegaer fra bl.a. Danmark analyserede han data fra en tidligere publiceret undersøgelse (SPARCL-studiet), hvor patienterne blev randomiseret til enten placebo eller 80 mg atorvastatin. Efter en opfølgningsperiode på fem år viste studiet, at behandlingen var effektiv uanset alderen.

I analysen blev patienterne delt i to grupper: 2.249 patienter, som var 65 år eller ældre, og 2.482 patienter, som var under 65 år.

De yngre patienter, som blev behandlet med atorvastatin, havde 26% færre apopleksitilfælde (fatale og nonfatale) end dem, der fik placebo. Mens reduktionen i den ældre gruppe var på 10% (ikke signifikant), var der ingen signifikant forskel på effekten (ingen heterogenitet) i forhold til den yngre gruppe - hvilket betyder, at begge grupper får gavn af effekten.

Til gengæld var der blandt de ældre patienter klare signifikante forskelle på reduktionen i koronarsygdom (hazard ratio: 0,68), koronar revaskularisering (hazard ratio: 0,55) og det kombinerede effektmål af apopleksi/TCI (hazard ratio: 0,79).

Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen viste ikke signifikant effekt på forekomsten af apopleksi hos gruppen af ældre, i gennemsnit 72 år, men som anført var der effekt på forekomsten af kardiale events. Der var ingen effekt på den totale dødelighed. Studiet viser, at der trods alt er ræson i at behandle også ældre apopleksipatienter med statin«.

Chaturvedi S, Zivin J, Breazna A et al. Effect of atorvastatin in elderly patients with a recent stroke or transient ischemic attack. Neurology 2009;72:688-94.

Cementinjektion er effektivt ved osteoporotiske vertebrafrakturer

> Lancet

Kyfoplastik - eller reponering af vertebrafraktur med perkutan ballonudvidelse efterfulgt af cementinjektion - er sikkert og mere effektivt end konservativ behandling af frakturerne, især til akut lindring af symptomerne.

Dette konkluderes i den første store randomiserede undersøgelse, hvor man har vurderet metoden. Resultaterne blev publiceret early online i februar på Lancets hjemmeside.

I studiet blev 300 patienter med osteoporotiske og metastatiske vertebrale frakturer rekrutteret fra 21 centre i otte europæiske lande. Patienterne var i gennemsnit 73 år, 77% var kvinder, og de havde en til tre frakturer.

De blev randomiseret til enten kyfoplastik eller konservativ behandling. Efter en måned oplevede interventionspatienterne en signifikant større bedring i livskvaliteten end kontrolpatienterne (hhv. 26,0 til 33,4 og 25,5 til 27,4 points på den validerede skala SF-36).

Patienterne i kyfoplastikgruppen havde i løbet af de første seks måneder bedre scorer i alle målinger end gruppen, der fik konservativ behandling, men fordelen blev mindre efter 12 måneder. »Sandsynligvis fordi frakturerne helede«, skriver forfatterne.

Bivirkningsprofilerne var den samme i begge grupper.

Mikkel Andersen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark blev udbredelsen af perkutan stabilisering af osteoporotiske frakturer med cementinjektion bremset af Sundhedsstyrelsen i sommeren 2004, da man fandt, at der ikke var tilstrækkelig evidens for behandlingen. Denne potentielt meget lovende behandling af vertebrale læsioner på osteoporotisk eller malign basis er desværre derfor endnu ikke et reelt behandlingstilbud her i landet«.

Wardlaw D, Cummings SR, van Meirhaeghe J et al. Efficacy and safety of balloon kyphoplasty compared with non-surgical care for vertebral compression fracture (FREE). Lancet 2009; DOI:10.1016/S0140-6736(09)60010-6.

Lavkaloriediæt har samme effekt uanset indholdet

> N Engl J Med

Lavkaloriediæter resulterer i det samme vægttab efter to år - uanset om de har lavt eller højt fedt-, protein- og kulhydratindhold.

Dette konkluderes i en prospektiv, randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i februar i New England Journal of Medicine.

Frank Sacks fra Harvard School of Public Health i Boston og kollegaer randomiserede 811 overvægtige personer til en af fire diæter med følgende indhold af fedt, protein og kulhydrater: hhv. 20%, 15% og 65%; 20%, 25% og 55%; 40%, 15% og 45% samt 40%, 25% og 35%.

Alle diæter bestod af nogenlunde de samme ingredienser. Deltagerne fik tilbudt vejledning og støttesamtaler i løbet af studiets to år, initialt på en ugentlig basis og til sidst hver ottende uge.

Efter de første seks måneder havde deltagerne i alle grupper tabt i gennemsnit 6 kg (7% af kropsvægten). Efter 12 måneder begyndte de at tage på igen, og tendensen fortsatte efter to år.

Efter to år, var der ingen forskel på vægttab mellem grupperne med lavt og højt proteinindhold (3,0 kg og 3,6 kg), lavt og højt fedtindhold (3,3 kg i hver gruppe) samt lavt og højt kuldhydratindhold (3,4 kg og 2,9 kg).

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, kommenterer: »Det tilsyneladende mest overraskende fund er, at gruppen, der blev randomiseret til højproteinkosten ikke tabte sig mere, idet man i en lang række andre store studier har fundet, at vægttab og vægtbevarelse sker bedre på en proteinrig kost.

Men ved nærmere eftersyn er det ikke så overraskende, idet der faktisk ikke blev opnået nogen væsentlige ændringer i proteinindtaget mellem grupperne, hverken vurderet ud fra selvrapporteret kost eller vurderet objektivt fra urinnitrogenudskillelse. Proteinindholdet var planlagt at afvige med 10 energiprocent, men reelt var der kun 1-2% forskel imellem diæterne«.

Interessekonflikter: Arne Astrup modtager forskningsstøtte fra Arla, Mejeriforskningsfonden samt Danish Meat Association og har sæde i Global Dairy Platform, USA.

Sacks FM, Bray GA, Carey VJ et al. Comparison of weight-loss diets with different compositions of fat, protein, and carbohydrates. N Engl J Med 2009;360:859-73.