Medicinske nyheder

Statin associeret med 30% lavere pneumonimortalitet

> Arch Intern Med

Behandling med statiner er forbundet med en lavere mortalitet blandt patienter, som bliver indlagt på grund af pneumoni, konkluderes det i en artikel publiceret i oktober i Archives of Internal Medicine.

Førsteforfatteren Reimar Thomsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, og kollegaer identificerede retrospektivt 30.000 patienter, som blev indlagt mellem 1997 og 2004 på grund af pneumoni.

Af disse var 1.371 (4,6%) i behandling med et statinpræparat.

Efter 30 dage, var mortaliteten blandt dem, der var i statinbehandling, cirka en tredjedel lavere end blandt dem, der ikke var i statinbehandling (10,3% vs. 15,7%). Efter 90 dage var mortalitetsraterne 16,8% hhv. 22,4%.

Statinbehandling der blev seponeret før indlæggelsen, blev ikke associeret med en reduceret mortalitet. Andre profylaktiske kardiovaskulære præparater blev heller ikke associeret med lavere mortalitet.

Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Studiet dokumenterer en overbevisende sammenhæng mellem statinforbrug og øget overlevelse efter pneumoni, men siger ikke noget sikkert om kausaliteten. Dette bør afklares i et prospektivt randomiseret studie, hvor det samtidig belyses, hvad patienterne dør af i efterforløbet af en pneumoni«.

Thomsen RW, Riis A, Kornum JB et al. Preadmission use of statins and outcomes after hospitalization with pneumonia. Arch Intern Med 2008;168:2081-7.

Enklere ultralydskanning og D-dimer er sikre ved dyb venøs trombose

> JAMA

Hel underekstremitetsundersøgelse med bl.a. Dop-pler-ultralydskanning er ikke bedre end kompressionsultralydskanning (med kompression i lysken og knæhasen) kombineret med D-dimer-bestemmelse ved mistanke om dyb venøs trombose (DVT), konkluderes det i en prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i oktober i Journal of the American Medical Association.

Enrico Bernardi fra Ospedale di Conegliano i Italien og kollegaer fra 14 italienske centre rekrutterede 2.098 konsekutive patienter, hos hvem der var mistanke om en første episode af underekstremi-tets-DVT.

Patienterne blev randomiseret til enten Doppler-ultralydskanning (som kan identificere både proksimale og distale DVT'er) eller den enklere kompres-sionsultralydskanning (som ikke kan identificere DVT i læggene) plus D-dimer-bestemmelse, hvis kompressionsultralydskanning viste normale forhold (og fornyet ultralyd en uge senere, hvis D-dimer var positiv).

De patienter, hos hvem udredningsstrategierne ikke viste tegn på DVT, blev fulgt i tre måneder. I perioden var incidensen af venøs tromboemboli den samme i begge grupper (1,2% i Doppler-gruppen vs. 0,9% i kompressionsgruppen konfidensinterval 1,4-0,8%).

Forfatterne observerede også, at de med Doppler-skanningerne identificerede 4,3% flere DVT'er på grund af distale DVT'er, hvilket betyder, at der var tilsvarende mange udiagnosticerede distale DVT i den anden gruppe. »Man kan spekulere over, om identificering af isolerede DVT'er i læggene er så relevant, som man hidtil har troet«, skriver de.

Lars Thorelius, Radiologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Metoden er meget lettere at udføre end skanning med Doppler af hele benet og kan læres af klinikere, der ofte møder patienter, hos hvem de har klinisk mistanke om DVT. Potentielt giver det mulighed for tidsbesparing for patienten og aflastning af sygehusenes ultralydafdelinger fra en stor patientgruppe«.

Bernardi E, Camporese G, Büller HR et al. Serial 2-Point ultrasonography plus d-dimer vs whole-leg color-coded doppler ultrasonography for diagnosing suspected symptomatic deep vein thrombosis. JAMA 2008;300:1653-9.

Inhaleret hypertonisk saltvand forkorter indlæggelsen for børn med bronkiolitis

> Cochrane Database Syst Rev

Inhalation af hypertonisk saltvand alene eller i kombination med bronkodilatorer reducerer indlæggelsesvarigheden for børn med bronkiolitis, konkluderes det i et Cochrane-review publiceret i det sidste nummer af Cochrane Database of Systematic Reviews.

Linjie Zhang fra University of Rio Grande i Brasilien og kollegaer identificerede fire randomiserede og quasirandomiserede undersøgelser, som vurderede hypertonisk saltvand (3%) i forhold til isotonisk saltvand (0,9%) - med eller uden bronkodilatorer. Tre af undersøgelserne omfattede 189 indlagte børn; i det fjerde studie indgik 65 ambulante patienter.

Indlæggelserne blandt de børn, der blev behandlet med inhaleret hypertonisk saltvand, var en dag eller 26% kortere end indlæggelserne i kontrolgruppen (p = 0,0006).

De sekundære effektmål inkluderede kliniske scorer, som var signifikant lavere (bedre) hos børn, der blev behandlet med hypertonisk saltvand.

Der var ingen vigtige bivirkninger - især ingen bronkospasmer.

»Inhaleret 3% saltvand, sammen med bronkodilatorer bør betragtes som en effektiv og sikker behandling af børn med viral bronkiolitis«, konkluderer forfatterne.

Birthe Høgh, Børneafdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Studierne har begrænsninger. I de beskrevne studier blev der foruden saltvand givet bronkodilator til over halvdelen af børnene. Der er ikke konsensus om rutinemæssig anvendelse af bronkodilatorer. Hvorvidt der er en synergistisk effekt af hyperton saltvand og bronkodilatorer kan ikke besvares ud fra disse studier.

Resultaterne er interessante og afprøvning af synergistisk effekt mellem hypertont saltvand og bronkodilatorer kunne undersøges i et dobbelt randomiseret studie af hypertont versus isotont saltvand og bronkodilatorer versus placebo. Hvis inhalation af hypertont saltvand kan reducere indlæggelsestiden for børn med bronkiolitis, vil det kunne medføre både en social og en økonomisk gevinst«.

Zhang L, Mendoza-Sassi RA, Wainwright C et al. Nebulized hypertonic saline solution for acute bronchiolitis in infants. Cochrane database of systematic reviews 2008, Issue 4, art. no.: CD006458.

ASA virker ikke som primær profylakse hos diabetikere

> JAMA

Lavdosis acetylsalicylsyre (ASA)-behandling forebygger ikke aterosklerotiske sygdomme hos diabetikere, konkluderes det i en åben, prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i november i Journal of the American Medical Association.

Behandlingen havde dog en beskyttende effekt på fatale koronare og cerebrovaskulære hændelser samt en generel beskyttende effekt hos ældre patienter (> 65 år).

I studiet blev 2.539 type 2-diabetikere uden kendte koronare eller cerebrovaskulære sygdomme rekrutteret fra 163 centre i Japan. De blev randomiseret til enten ASA (81-100 mg dagligt) eller ingen ASA.

Efter en behandlingsperiode på 4,4 år, var der ingen signifikant forskel på antallet af kardiovaskulære hændelser grupperne imellem (13,6 per 1.000 personår i ASA-gruppen vs. 17,0 per1.000 personår i ikke-ASA-gruppen; p = 0,16).

Der var ikke signifikante forskelle på nogen af de prædefinerede sekundære effektmål - bortset fra det kombinerede antal af fatale koronare og cerebrovaskulære hændelser (et fatalt apopleksitilfælde i ASA-gruppen vs. ti fatale myokardieinfarkter/apopleksitilfælde i kontrolgruppen). Mortaliteten uanset årsag var den samme i begge grupper. P>

Blandt de patienter, der var ældre end 65 år, var der en reduktion på 32% på aterosklerotiske hændelser (p = 0,47).

Gorm Boje Jensen, Kardiologisk Klinik, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Studiet havde ikke power nok til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt aspirin forebygger arterosklerotisk sygdom hos japanere med diabetes. Der var en meget lavere eventrate end forventet, og resultatet er derfor meget usikkert.

Resultatet er for så vidt kompatibelt med resultaterne hos nondiabetikere, men også kompatibelt med ingen effekt som i POPADAD-studiet - og så er vi jo lige vidt«.

Ogawa H, Nakayama M, Morimoto T et al. Low-dose aspirin for primary prevention of atherosclerotic events in patients with type 2-diabetes. JAMA 2008;300:2134-41.