Medicinske nyheder

Demens har oftest flere årsager

> Neurology

Mere end halvdelen af patienterne med demens har flere årsager til den nedsatte kognition. De fleste ældre, også dem uden demens, har mindst en neuropatologisk diagnose ved obduktionen - hvor de hyppigste er Alzheimers sygdom og cerebrale infarkter. Dette konkluderer en artikel publiceret i Neurology i december.

I studiet blev der rekrutteret personer uden demens, som havde givet samtykke til neuropatologisk undersøgelse. Deltagerne blev longitudinelt fulgt med årlige kliniske undersøgelser.

Julie Schneider og kollegaer, fra Rush University i Chicago, gennemførte autopsier af 141 personer fra kohorten. De var i gennemsnit 88 år gamle, da de døde.

Blandt de 50 personer som udviklede demens, havde 38% Alzheimers sygdom (NIA-Reagan-kriterier) og infarkter, 30% Alzheimers sygdom alene, 12% vaskulær demens alene og 12% Alzheimers sygdom samt Parkinsons sygdom/Lewy body-sygdom.

Over halvdelen (56%) af personerne med demens havde mere end én diagnose. Multiple neuropatologiske diagnoser var associeret med en tredobbelt risiko for klinisk demens i forhold til kun en diagnose (oddsratio 2,8).

Blandt de 91 personer uden demens havde 29% ingen kroniske forandringer i hjernen, 24% Alzheimers sygdom og 18% infarkter.

Jens Feilberg, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen påpeger, at hovedparten af personer, der udvikler demens, har en neurodegenerativ komponent som ætiologi, enten som enkeltstående ætiologi eller i kombination med anden ætiologi, og at en isoleret vaskulær demens er relativt sjælden. Da kolinerg antidemensmedicin har dokumenteret effekt ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom og Lewy body-sygdom, er der således indikation for at tilbyde kolinerg behandling ved de fleste tilfælde af demens.

Videre påpeger undersøgelsen, at odds-ratio for udvikling af demens øges markant med antallet af neuropatologiske diagnoser. Da den hyppigste ætiologi hos personer med demens er en blandet ætiologi med cerebrovaskulære forandringer, giver det mening at forsøge med en forebyggelse af arteriosklerotisk sygdom gennem en ændring af risikoprofilen, for derigennem at reducere risikoen for udvikling af demens.«

Schneider JA, Arvanitakis Z, Bang W et al. Mixed brain pathologies account for most dementia cases in community-dwelling older persons. Neurology 2007;69:2197-204.

Peroral og intravenøs behandling er lige effektive ved svær pneumoni

> Lancet

Ambulant peroral højdosisantibiotikabehandling hos børn med svær pneumoni er lige så effektiv som intravenøs behandling under indlæggelse, konkluderer en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i januar i The Lancet.

Donald Thea fra Boston University randomiserede, sammen med kollegaer, 2.037 børn i Pakistan, med svær pneumoni, til to grupper: enten indlæggelse og parenteral ampicillin (100 mg/kg dagligt) i 48 timer efterfulgt af tre dage med peroral amoxicillin (80-90 mg/kg dagligt), eller ambulant behandling med peroral amoxicillin (80-90 mg/kg) i fem dage. Børnene var mellem tre og 59 måneder gamle.

Efter seks dage blev der registreret 87 (8,6%) tilfælde af behandlingssvigt blandt de børn, som blev indlagt, mod 77 (7,5%) blandt de børn, som blev behandlet ambulant (risikoforskel 1,1%).

Efter 14 dage døde fem børn (fire indlagte børn og et barn, som blev behandlet ambulant).

Peter Skinhøj, Epidemiklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Antibiotisk behandling af pneumoni er vedvarende omdiskuteret med hensyn til præparatvalg, dosering og varighed.

Flere nye studier peger på, at i.v. behandling og varighed trygt kan begrænses både hos børn og voksne. Dette studie bekræfter, at fem dages oral behandling er lige så effektivt som hvis der initieres med i.v. administration - et fund som kan have vidtrækkende betydning i ressourcefattige lande, men som også herhjemme bør føre til begrænsning i brug af i.v. dropanlæggelse«.

Hazir T, Fox LM, Nisar YB et al. Ambulatory short-course high-dose oral amoxicillin for treatment of severe pneumonia in children. Lancet 2008;371:49-56.

Koronarcalcium identificerer risiko for kardiovaskulære sygdomme hos kvinder

> Arch Intern Med

Kvinder, som har calciumaflejringer i koronararterier, har en mangedobbelt øgning i risikoen for koronar mortalitet og morbiditet - selv om de i forvejen har en lav risiko for koronare sygdomme ud fra andre risikovurderingsmodeller. Dette konkluderer en prospektiv kohorteundersøgelse publiceret i december i Archives of Internal Medicine.

Ifølge Roger Blumenthal fra Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland, vurderes 95% af kvinderne i USA at have en lav risiko (under 10%) for koronare sygdomme i en tiårig periode - hvis man anvender Framingham risk score (FRS)-systemet.

I studiet fulgtes 2.684 asymptomatiske kvinder, som var mellem 45 og 84 år gamle, alle med lav risiko for koronar sygdom bedømt ved FRS. CT viste, at 32% af kvinderne havde calciumaflejring i koronararterierne.

Efter 45 måneder forekom 24 tilfælde af koronare hændelser. Kvinderne med calciumaflejring havde en større risiko for koronare hændelser end dem, der ikke havde (hazard ratio 6,5). Associationen var dosis-afhængig: kvinderne med de største calciummængder havde en næsten 7% absolut risiko for koronare sygdomme - på trods af den lave risiko ved FRS.

Klaus Fuglsang Kofoed, Hjerte- og Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Der er tale om et interessant observationelt studium, som belyser en af begrænsningerne i de scoringssystemer, som i dag anvendes ved estimering af kardiovaskulær risiko hos asymptomatiske personer. Især hos kvinder er vor viden om udvikling, diagnostik og behandling af koronar sygdom mangelfuld.

Der er dog behov for mere forskning for at afklare metodens placering i klinisk praksis, og ovenstående studium ændrer ikke den generelle konsensus i Danmark, at screening med koronar CT ikke kan anbefales.«

Lakoski SG, Greenland P, Wong ND et al. Coronary artery calcium scores and risk for cardiovascular events in women classified as »low risk« based on Framingham risk score. Arch Intern Med 2007;167:2437-42.

Antistof mod lipoprotein halverer aterosklerotiske læsioner

> J Am Coll Cardiol

Antistofbehandling mod lavdensitetlipoprotein (LDL) reducerer aterosklerotiske læsioner i aorta med 50% på blot få uger - i hvert fald i mus. Behandlingen reducerer også den inflammatoriske aktivitet i de aterosklerotiske plaques. Dette konkluderer en artikel publiceret i december i Journal of the American College of Cardiology.

»Disse antistoffer kan føre til en ny strategi til hurtig regression og stabilisering af aterosklerotiske læsioner«, skriver Alexandru Schiopu, fra Malmø Universitet, sammen med svenske og amerikanske kollegaer. Antistofferne bestod af to sekvenser af humant rekombinant immunoglobulin G1 (IgG1) rettet mod oxideret lavdensitetlipoprotein, som har en vigtig rolle i den aterosklerotiske proces.

Initialt gav forskerne en aterogen kost til musene i 24 uger. Efter denne periode dækkede aterosklerotiske læsioner cirka 10% af musenes aorta descendens. Fra uge 25 behandledes musene med tre ugentlige intraperitoneale IgG1-injektioner i tre uger. Musene overgik også til almindelig kost.

Efter fem uger havde de mus, der ikke fik behandlingerne, en beskeden reduktion i det aterosklerotisk dækkede areal (til 8%), mens de behandlede mus havde en 50% reduktion (eller 36%, afhængig af hvilket type antistof, der blev anvendt). Behandlingen har også reduceret den inflammatoriske aktivitet i plaquene.

Lars Bo Nielsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Det har ikke været klart, hvordan immunglobulinresponset per se påvirker udvikling af aterosklerose. Nærværende studium peger nu på, at antistoffer mod oxideret LDL kan have en specifik antiaterogen effekt i mus. Hvorvidt behandling med antistoffer mod oxideret LDL vil være mulig til reduktion af kardiovaskulær sygdom hos mennesker med mere avancerede former for aterosklerose end musemodellen, kræver mere forskning inden for dette spændende område.«

Schiopu A, Frendéus B, Jansson B et al. Recombinant antibodies to an oxidized low-density lipoprotein epitope induce rapid regression of atherosclerosis in apobec-1/low-density lipoprotein receptor mice. J Am Coll Cardiol 2007;50:2313-8.