Medicinske nyheder

Operation af asymptomatisk hernie forebygger ikke smerter

> Ann Surgery

Hernieoperation forebygger ikke smerter hos patienter med asymptomatiske inguinale hernier, fremgår det af en undersøgelse publiceret i Annals of Surgery i juli.

I studiet blev 160 mandlige patienter randomiseret til enten observation eller kirurgi. De var mindst 55 år og havde ingen eller minimale gener af deres hernier. Patienterne blev undersøgt ved studiestart, og fik efter seks og 12 måneder tilsendt spørgeskemaer til vurdering af smerterne (visuel analogskala) og helbred (spørgeskema SF-36). Patienterne blev alle opereret på Western Infirmary i Glasgow.

Et år efter randomiseringen var der ingen forskel på smerterne grupperne imellem, hverken i hvile (p=0,34) eller under fysisk aktivitet (p=0,39). Der var ligeledes ingen signifikant forskel på antallet at patienter, der fik smertestillende medicin.

Der var ingen forskel på patienternes egen opfattelse af deres helbred. Ud af de 80 patienter, som blev randomiseret til observation, blev 23 alligevel opereret. Årsagerne var især smerter (11 patienter) og øgning af herniestørrelse (otte patienter).

Henrik Kehlet, Perioperativ Patofysiologi, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Dette studie er det andet randomiserede studie over problemstillingen operation vs. observation for asymptomatisk inguinalhernie med lidt forskellige konklusioner, idet det aktuelle mindre studie tenderer mod at anbefale operation, mens det større amerikanske studie anbefaler afventen, og kun operation såfremt gener opstår. I ingen af studierne er der tilfredsstillende bedømmelse af smerterne, idet de er angivet som gennemsnitsværdier og ikke som det påkrævede: antallet af patienter med smerter, som påvirker daglige aktiviteter. Indtil videre findes det tilrådeligt ikke rutinemæssigt at anbefale operation for et asymptomatisk inguinalhernie«.

O'Dwyer PJ, Norrie J, Alani A et al. Observation or operation for patients with an asymptomatic inguinal hernia. Ann Surg 2006;244:167-73.

Nyere antipsykotika reducerer risiko for genindlæggelse

> BMJ

Skizofrene patienter, som er i behandling med per-phenazin depot, clozapin eller olanzapin, har en lavere risiko for genindlæggelse eller medicinsvigt end patienter, der er i haloperidolbehandling. Dette fremgår af en prospektiv, observationel undersøgelse publiceret online i juli i British Medical Journal.

I perioden 1995-2001 fulgte Jari Tiihonen fra University of Kuopio, Finland, 2.230 konsekutive patienter, som for første gang blev indlagt på grund af skizofreni eller skizoaffektiv forstyrelse.

Patienterne var enten i monoterapi, kombina-tionsterapi eller uden behandling. I analyserne indgik de patienter, som var i monoterapi med de ti mest anvendte præparater i Finland i perioden (olanzapin, clozapin, risperidon, perphenazin, thioridazin, per-phenazin depot, chlorprothixen, chlorpromazin, haloperidol og levomepromazin) samt patienterne uden medicinsk behandling. Behandling med haloperidol blev anvendt som reference.

Behandling ved første indlæggelse med clozapin, perphenazin depot og olanzapin havde de laveste rater for behandlingsstop uanset årsag (relativ risiko på 0,17, 0,24 og 0,35 i forhold til haloperidol). De tre præparater var ligeledes associeret med de laveste genindlæggelsesrater. Der var ingen forskel på mortalitet mellem grupperne i behandling, men mortaliteten var ti gange højere blandt de patienter, som ikke var i medicinsk behandling (relativ risiko på 12). Den relative risiko for selvmord var endnu højere: 36.

Merete Nordentoft, Psykiatrisk Afdeling E, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen er en naturalistisk opfølgningsundersøgelse, og der er dermed ikke tale om, at patienterne tilfældigt er blevet randomiseret til at tage den ene eller den anden behandling. Resultaterne må derfor tolkes forsigtigt. Ikke desto mindre tyder undersøgelsen klart på, at behandling med antipsykotisk medicin i depotform mindsker risikoen for recidiv. Undersøgelsen viser også klart, at dødeligheden er højere blandt de patienter, der ikke får antipsykotisk medicin overhovedet end blandt de, der er i behandling. Det er tankevækkende, at man fandt selvmordsrisikoen meget stærkt forøget blandt patienter, der ikke var i antipsykotisk behandling sammenlignet med behandlede patienter med skizofreni«.

Tiihonen J, Wahlbeck K, Lönnqvist J et al. Effectiveness of anti-psychotic treatments in a nationwide cohort of patients in community care after first hospitalisation due to schizophrenia and schizo-affective disorder. BMJ 2006;333:224-9.

Furosemid beskytter ikke mod akut nyresvigt

> BMJ

Furosemid medfører ingen gavn for patienter med akut nyresvigt, konkluderer en metaanalyse publiceret i juli i British Medical Journal.

Det er vist, at ikkeoligurisk nyresvigt er tilknyttet en bedre prognose end oligurisk nyresvigt. »Derfor anvender nogle klinikker furosemid til at konvertere et oligurisk til et ikkeoligurisk nyresvigt«, skriver Kwok Ho fra Royal Perth Hospital, Australien.

Forfatteren analyserede data fra ni randomiserede kliniske forsøg med furosemid blandt i alt 849 patienter med akut nyresvigt eller i risiko for akut nyresvigt. Doseringen varierede mellem undersøgelserne fra en infusion på 1 til 2,5 mg i timen til en bolus på 80 mg intravenøst (prævention af nyresvigt hos risikopatienter) eller fra 600 til 3400 mg dagligt (hos patienter med etableret nyresvigt).

Der var ingen signifikant forskel på mortaliteten under indlæggelse efter furosemid-behandling. Ligeledes førte furosemid-behandling ikke til nogen forskel på risiko for behov for dialyse eller transplantation; på antallet af dialysebehandlinger eller på andelen af patienter med oliguri (under 500 ml urin om dagen).

Furosemid-behandling korreleredes med en relativ risiko for ototoxicitet (tinnitus eller transitorisk hørenedsættelse) på 4,0 (p = 0,05).

Lars Juhl Petersen, Nefrologisk Afdeling, Amts-sygehuset i Herlev, kommenterer: »Den relativt udbredte praksis med at forsøge ,at få eller holde nyrerne i gang` ved akut nyresvigt med furosemid, har aldrig været videnskabeligt dokumenteret og bør nu ophøre«.

Ho KM, Sheridan DJ. Meta-analysis of frusemide to prevent or treat acute renal failure. BMJ 2006;333:420-5.

Hæmodialyse associeres med en tredobling af risikoen for kognitiv nedsættelse

> Neurology

Ældre hæmodialysepatienter har en tre gange øget risiko for kognitionsnedsættelse, ifølge en undersøgelse publiceret i juli i Neurology.

Ifølge Anne Murray fra Hennepin County Med-ical Center i Minneapolis har hæmodialysepatienter en øget risiko for kognitionsnedsættelse på grund af deres alder, høj prævalens af kardiovaskulære risikofaktorer, uræmi samt metaboliske forstyrrelser. »Men det er uvist, hvor ofte disse patienter har nedsatte kognitive funktioner«, skriver hun.

I analyserne indgik 374 hæmodialysepatienter, som var mindst 55 år gamle, samt en aldersmatchet kontrolgruppe. Patienternes hukommelse, eksekutive funktioner og sprog blev vurderet.

Data var tilgængelige for 338 patienter. 37% havde et svært nedsat kognitionsniveau, mens 36% og 14% havde en moderat henholdsvis mild kognitiv nedsættelse. Kun 3% af disse patienter var tidligere kendt med kognitiv ne dsættelse.

Ifølge forfatterne svarer andelen af patienterne med svær kognitiv nedsættelse til mindst tre gange den 5-10% prævalens af demens blandt ældre (mindst 65 år), som ikke har nyresvigt i USA.

Derefter randomiserede forfatterne 101 patienter (ud af de 338) og sammenlignede dem med kontrolgruppen, og adjusted odds ratio for svær kognitiv nedsættelse var 3,5.

»Svær kognitiv nedsættelse kan påvirke patientens evne til at følge hæmodialyseprogrammet og til at tage sin medicin«, skriver forfatteren.

Klaus Ølgaard, Nefrologisk Klinik P, H:S Rigsho-spitalet, kommenterer: »De kognitive problemer hos ældre, kroniske dialysepatienter er velkendt blandt nefrologer. Dette arbejde fokuserer nu på problemets størrelse.

En specifik profylakse og/eller behandling er aktuelt ikke mulig, idet den aktuelle behandling af kroniske dialysepatienter allerede i høj grad er fokuseret på en række af de forhold, der kan være med til at forværre/forbedre disse problemer, såsom dialysetid, dialyseform, blodtryksniveau, volumenændringer, elektrolytforstyrrelser, hæmoglobinniveau osv.«

Murray AM, Tupper DE, Knopman DS et al. Cognitive impairment in hemodialysis patients is common. Neurology 2006;67:216-23.