Medicinske nyheder

Rosuvastatin reducerer kardiovaskulære sygdomme hos raske personer

> N Engl J Med

Rosuvastatinbehandling af raske personer, der ikke har forhøjet lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterol, men forhøjet højsensitivt C-reaktivt protein, reducerer risikoen for kardiovaskulær sygdom og mortalitet, konkluderes det i en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse publiceret i november i New England Journal of Medicine.

Forfatteren Børge Nordestgaard fra Herlev Hospital og kollegaer fra 26 lande rekrutterede i alt 17.802 raske deltagere på 1.315 centre. Deltagernes LDL-kolesterol var lavere end 3,4 mmol/l og deres højsensitivt C-reaktivt protein var mindst 2,0 mg/l. De blev randomiseret til enten rosuvastatin 20 mg dagligt eller placebo.

Studiet blev stoppet før den planlagte fireårs opfølgningsperiode. Efter 1,9 år var behandling med rosuvastatin associeret med en næsten halvering af det primære effektmål, som var en kombination af myokardieinfarkt, apopleksi, revaskularisering, indlæggelse på grund af ustabil angina eller kardiovaskulær mortalitet: Der var 142 vs. 251 tilfælde (hazard ratio: 0,56).

Raterne for de enkelte effektmål viste en tilsvarende reduktion.

Der blev ikke observeret bivirkninger i form af øget incidens af cancer eller myopati, men der var øget incidens af diabetes i rosuvastatingruppen (3% vs. 2,4%; p = 0,01).

Studiet blev finansieret af producenten Astra_Zeneca.

Mogens Lytken Larsen, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Denne undersøgelse bliver formodentlig den sidste placebokontrollerede undersøgelse med statiner, da den fastslår, at en intensiv lipidsænkende behandling næsten kan halvere risikoen for, at der udvikles kardiovaskulær sygdom selv hos denne lavrisikogruppe. Samtidig kan man fastslå, at rosuvastatin i lighed med de andre statiner har en dokumenteret effekt og tåles med stor sikkerhed«.

Interessekonflikter: Mogens Lytken Larsen har modtaget undervisningshonorarer fra AstraZeneca, MSD, Pfizer.

Ridker PM, Danielson E, Fonseca FAH et al. Rosuvastatin to prevent vascular events in men and women with elevated C-reactive protein. N Engl J Med 2008;359:2195-207.

Honning virker på brandsår, men ikke på venøse bensår

> Cochrane Database Syst Rev

Honning kan fremskynde heling af milde til moderate brandsår, men har ingen effekt på kroniske, venøse bensår. For andre typer sår er der ikke tilstrækkelig evidens til at vejlede om behandling med honning.

Det er hovedkonklusionerne af en Cochrane-oversigt publiceret i det seneste nummer af Cochrane Database of Systematic Reviews.

»Honning har været anvendt i længere tid som middel til sårpleje«, skriver førsteforfatteren Andrew Jull fra University of Auckland i New Zealand.

Sammen med kollegaer fandt han 19 randomiserede undersøgelser med i alt 2.554 deltagere.

Det eneste sikre resultat var, at honning ikke virker som adjuverende behandling til kompressionsteknikker mod venøse bensår.

Ved milde til moderate akutte brandsår blev honning forbundet med en hurtigere heling (4,7 dage hurtigere) end konventionel behandling. »Men resultatet må tolkes forsigtigt, på grund af studiernes dårlige kvalitet«, skriver forfatterne. Endvidere stammer de ni studier, hvor man vurderede effekten af honning på brandsår, fra kun et enkelt center, hvilket kan påvirke deres generaliserbarhed.

Der var ikke tilstrækkelig evidens til at vurdere honnings effekt på akutte lacerationer, mindre kirurgiske sår, tryksår og inficerede postoperative sår.

Finn Gottrup, Videncentret for Sårheling, Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Effekten af honning på heling af problemsår har været meget omtalt, men ikke evidensbaseret. Resultaterne fra dette Cochrane-review tyder på nogen effekt ved brandsår, men ikke sikker effekt ved andre problemsår.

I lighed med forfatternes egen mening finder undertegnede dog, at der er en række mangler ved de arbejder, som resultaterne er baseret på. Derfor er det for tidligt at afgøre honnings endelige placering som behandlingsmiddel i sårområdet. Nye studier er under udførelse og vil forhåbentlig kaste mere lys over problemstillingen«.

Jull AB, Rodgers A, Walker N. Honey as a topical treatment for wounds. Cochrane Database Syst Rev 2008:CD005083. DOI: 10.1002/14651858.CD005083.pub2.

Testosteronplaster gavner seksualiteten hos postmenopausale kvinder

> N Engl J Med

Testosteronplaster har en gavnlig effekt på den seksuelle funktion hos postmenopausale kvinder, konkluderes det i en placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i november i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Susan Davis fra Monash University i Prahran, Victoria, Australien, er der ingen data om testosteronvirkningen hos postmenopausale kvinder, som ikke er i østrogenbehandling.

Sammen med kollegaer fra 65 centre i fem lande, randomiserede hun 814 postmenopausale kvinder til enten placebo, 150 mikrogram eller 300 mikrogram transdermal testosteron via plaster. Ingen var i østrogenbehandling. De var i gennemsnit 54 år gamle.

Efter 24 uger steg antallet af tilfredsstillende seksuelle episoder signifikant mere blandt kvinderne i højdosis testosterongruppen end i placebogruppen (fra 2,5 til 4,6 episoder om måneden vs. 2,5 til 3,2; p < 0,001). Den lavere dosis testosteron havde ingen signifikant virkning på effektmålet.

Scoringssystemer, som blev brugt til at vurdere deres seksuelle lyst, viste en signifikant og positiv association mellem en bedring i scoringspoints og testosteronbehandlingen (ved begge doser).

Bivirkningsraten - især hårvækst - var højere i højdosisgruppen end i placebogruppen (30% vs. 23%).

Sikkerhedsprofilen blev vurderet i op til to år. I perioden fik fire kvinder, der var i testosteronbehandling, diagnosticeret brystkræft mod ingen i placebogruppen, men denne forskel kan ifølge forfatterne være tilfældig.

Annamaria Elena Giraldi, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Det nye i denne undersøgelse er, at testosteron her gives uden østrogener. Bemærkelsesværdigt er det høje placeborespons, som en indikator for at øget fokus på seksualiteten også kan forbedre lysten i sig selv. Det er svært at vurdere, om de fire tilfælde af mammacancer i testosterongruppen skyldes testosteronbehandling og bør føre til yderligere undersøgelser og forsigtighed«.

Interessekonflikter: Annamaria Elena Giraldi er medlem af advisory board for Pfizer International og Boeringher Ingelheim International.

Davis SR, Moreau M, Kroll R et al. Testosterone for low libido in postmenopausal women not taking estrogen. N Engl J Med 2008; 359:2005-17.

Domperidon forlænger QTc-intervallet hos børn

> J Pedriatr

Det antiemetiske middel domperidon er forbundet med en øgning af QTc-intervallet hos børn, konkluderes det i en artikel publiceret i novembernummeret af Journal of Pediatrics.

Ifølge førsteforfatteren Djamal Djeddi fra School Hospital of Amiens i Frankrig er anvendelsen af domperidon steget, siden det blev påvist, at et andet antiemetikum - cisaprid - øger QTc-intervallet og risikoen for arytmier.

Forfatteren vurderede effekten af domperidon hos 31 børn. Efter en gennemsnitlig behandlingsperiode på 60 timer var QTc-intervallet øget med 14 msec. Effekten kunne dog ikke konstateres hos børn, der var født før den 32. graviditetsuge.

Høje serumkaliumkoncentrationer (inden for normalområdet) blev identificeret som en risikofaktor.

Ingen af børnene fik ventrikulære arytmier.

I en anden artikel påviste forskere fra Europa og USA, at domperidon var det mest anvendte antiemetikum i 2005 i Frankrig, Spanien og Italien til børn, hos hvem man havde mistanke om gastroenteritis. I USA, Canada og andre europæiske lande var andre præparater de mest anvendte.

Birthe Høgh, Børneafdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Det er kendt, at domperidon er forbundet med en øgning af QTc-intervallet. Tidligere blev domperidon i Danmark i enkelte tilfælde anvendt til behandling af gastroøsofageal reflukssygdom hos børn, men det benyttes ikke i dag på grund af bivirkninger, herunder forlængelse af QTc-intervallet.

Den beskrevne praksis med anvendelse af antiemetiske midler ved gastroenteritis hos børn kendes ikke i Danmark. Antiemetiske midler anbefales ikke ved behandling af gastroenteritis i Danmark hverken ved behandling i hjemmet eller på hospitalet«.

Djeddi D, Kongolo G, Lefaix C et al. Effect of domperidone on QT interval in neonates. J Pediatr 2008;153:663-6.

Pfeil N, Uhlig U, Kostev K et al. Antiemetic medications in children with presumed infectious gastroenteritis. J Pediatr 2008;153:659-62.