Medicinske nyheder

Fertilitetsbehandling påvirker sandsynligvis ikke risiko for ovariecancer

> BMJ

Hormonel fertilitetsbehandling øger ikke den overordnede risiko for ovariecancer, påvises det i en dansk artikel publiceret i februar i British Medical Journal.

Ifølge førsteforfatteren Allan Jensen fra Kræftens Bekæmpelse har det været uklart, om behandlingen øger risikoen for ovariecancer. Han undersøgte en kohorte med 54.362 kvinder, som blev udredt for infertilitet mellem 1963 og 1998. Kvinderne var ved henvisningstidspunktet i gennemsnit 30 år gamle.

Forfatterne identificerede 156 af de kvinder, som blev diagnosticeret med epitelial ovariecancer - det største antal af ovariecancertilfælde i litteraturen. Til sammenligning blev 1.241 kvinder fra kohorten tilfældigt selekteret.

I alt blev 49% af kvinderne med ovariecancer hormonelt behandlet for infertilitet mod 50% af kvinderne uden ovariecancer.

Der blev ikke identificeret nogen øget risiko for ovariecancer efter behandling med gonadotropiner (rate ratio: 0,83), clomifen (rate ratio: 1,14), humant choriongonadotropin (rate ratio: 0,89) og gonadotropinfrisættende hormon (rate ratio: 0,80).

Resultaterne blev ikke påvirket af antallet af behandlinger, opfølgningsperiode eller paritet.

Forfatterne fandt dog en statistisk signifikant øget risiko (67% stigning) for serøs cancer efter behandling med clomifen (rate ratio: 1,67), især blandt de kvinder, som blev fulgt i mindst 15 år.

Det blev endvidere påpeget, at kvinderne i gennemsnit var 47 år ved afslutningen af opfølgningsperioden, og at ovariecancer oftest forekommer hos kvinder i starten af 60'erne.

Berit Jul Mosgaard, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Arbejdet bekræfter tidligere epidemiologiske undersøgelser. Infertile kvinder har - uafhængigt af om de har fået hormonel fertilitetsbehandling eller ikke - en øget risiko for at få ovariecancer. Derfor bør nyopståede ovarietumorer hos disse kvinder hurtigt føre til yderligere udredning, for at afklare eventuel malignitet«.

Jensen A, Sharif H, Frederiksen K et al. Use of fertility drugs and risk of ovarian cancer. BMJ 2009;338:b249.

Biologiske midler øger risiko for herpes zoster-episoder

> JAMA

Reumatoid artritis-patienter, der er i behandling med monoklonale antistoffer mod tumornekrose faktor alfa (TNF alfa) har en øget risiko for herpes zoster-udbrud, viser en artikel publiceret i februar i Journal of the American Medical Association.

Ifølge forfatteren Anja Strangfeld fra German Rheumatism Research Center i Berlin er de præparater, der hæmmer det proinflammatoriske cytokin TNF alfa associeret med øget risiko for bakterielle infektioner. For at vurdere risikoen for reaktivering af latente virale infektioner analyserede forfatteren prospektivt indsamlet data vedrørende 5.040 patienter, som blev sat i behandling med bl.a. biologiske midler mod reumatoid artritis. Opfølgningen dækkede en femårsperiode fra 2001 til 2006.

I alt blev der konstateret 86 episoder af herpes zoster hos 82 patienter, hvoraf 39 kunne associeres med anti-TNF alfa-antistoffer (adalimumab eller infliximab; incidens på 11,1 pr. 1.000 patientår), mens 23 associeredes med proteinet etanercept (8,9 pr. 1.000 patientår) og 24 med konventionelle sygdomsmodificerende antireumatiske præparater (DMARDS; 5,6 pr. 1.000 patientår). Efter justering for alder, sygdomssværhedsgrad og steroidbehandling fandt forskerne en statistisk signifikant øget risiko for herpes zoster hos de patienter, som var behandlet med monoklonale antistoffer (hazard ratio:1,82). Der var ingen statistisk signifikant association med behandling med etanercept.

Forfatterne anbefaler, at patienter, der er i behandling med monoklonale anti-TNF alfa-antistoffer, monitoreres for tidlige tegn på herpes zoster.

Søren Jacobsen, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »De påviste effekter i undersøgelsen ligger lidt lavere, end hvad forfatterne selv har defineret som klinisk relevant, og kan således ikke være vejledende for det initiale valg af TNF alfa-hæmmer. Resultatet af en subanalyse i undersøgelsen indikerer dog, at patienter, som under behandling med monoklonale anti-TNF alfa-antistoffer får recidiverende eller svær herpes zoster, kan have gavn af skift til etanercept«.

Strangfeld A, Listing J, Herzer P et al. Risk of herpes zoster in patients with rheumatoid arthritis treated with anti-TNF-alfa agents. JAMA 2009;301:737-44.

Kortere antibiotisk behandling ved akut faryngitis er også effektiv

> Cochrane Database Syst Rev

En kortere peroral antibiotisk behandling på 2-6 dage er lige så effektiv som en tidages penicillinkur ved akut faryngitis, konkluderes det i en metaanalyse publiceret i den seneste udgave af Cochrane Database of Systematic Reviews.

Førsteforfatteren Saleh Altamimi fra King Fahd Medical City i Riyadh og kollegaer fra Saudi Arabien og USA fandt 20 randomiserede undersøgelser, hvor man sammenlignede ti dages peroral penicillin (kontrol) med en af i alt 14 forskellige antibiotiske strategier ved gruppe A-beta-hæmolytisk streptokokinfektion.

De kombinerede studier omfattede 13.000 børn (1-18 år). I forhold til kontrolgruppen havde børnene ved kort tids behandling kortere perioder med feber (0,3 dage mindre) og kortere perioder med ondt i halsen (0,5 dage mindre). Endvidere havde de en mindre risiko for tidlig klinisk behandlingssvigt (oddsratio: 0,80). Der var ingen forskel i risiko for tidlig bakteriologisk behandlingssvigt (oddsratio: 1,08), men børnene med de kortere behandlingsforløb havde en øget risiko for sent bakteriologisk behandlingssvigt (oddsratio: 1,31). Denne forskel forsvandt dog, da studierne med lavdosis azithromycin blev fjernet fra analysen.

Peter Skinhøj, Epidemiklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Undersøgelsen påpeger et ømtåleligt dilemma, der ganske svarer til tidens trafikdebat: motorveje eller miljøvenlige, offentlige transportmidler? Det skånsomme penicillin eradikerer kun langsomt streptokokker fra halsen og må derfor gives i lang tid, mens de mere effektive alternativer, overvejende nye makrolider og perorale cefalosporiner, er mere bredspektrede med øget mulighed for problematisk resistensudvikling og gastrointestinale bivirkninger.

Vælg selv, men husk at effekten under alle omstændigheder er beskeden så kun svære tilfælde bør behandles«.

Altamimi S, Khalil A, Khalaiwi KA et al. Short versus standard duration antibiotic therapy for acute streptococcal pharyngitis in children. Cochrane Database Syst Rev 2009; CD004872.

»Evidensbaserede« reklamer hjælper patienter med at vælge den bedste behandling

> Ann Intern Med

Lægemiddelreklamer med objektive data om virkninger og bivirkninger får dobbelt så mange patienter til at vælge den mest effektive behandling som dem, der ikke får »evidensbaserede« reklamer. Det fremgår af en randomiseret og kontrolleret undersøgelse, som skal publiceres i Annals of Internal Medicine og allerede er tilgængelig på tidsskriftets hjemmeside.

»Typisk viser reklamer til forbrugerne vedrørende receptpligtige lægemidler ikke data om, hvor godt lægemidlet virker«, skriver forfatteren Lisa Schwartz fra Department of Veterans Affairs Medical Center i White River Junction, USA.

I studiet blev 231 voksne randomiseret til med posten at modtage enten reklamer om en protonpumpe (PPI)-hæmmer og en H2-receptorantagonist eller samme reklamer suppleret med evidensbaserede faktabokse. Reklamerne var lettere modificerede ud fra de reklamer, som blev anvendt i USA.

Patienterne besvarede derefter et spørgeskema. I interventionsgruppen (faktabokse) identificerede 70% af patienterne PPI'en som »meget bedre« end H2-antagonisten mod kun 8% af patienterne i kontrolgruppen. Hvis de kunne få præparaterne uden omkostninger, ville 68% af de patienter, der fik faktaboksen, vælge PPI'en mod dyspepsi (den mest effektive behandling) mod 31% af dem, der ikke fik faktaboksen. Dobbelt så mange patienter i interventionsgruppen som i den anden gruppe svarede korrekt, at bivirkningsprofilen er den samme for begge præparater (80% vs. 38%). De modificerede reklamer, der er anvendt i undersøgelsen, kan ses på www.annals.org/cgi/data/0000605-200904210-00106/DC1/1.

Jørgen Lous, Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at patienterne generelt er kloge og kan vælge den »på papiret bedste behandling«, når de får de relevante fakta serveret.

Men fri os for lægemiddelreklamer. Der er jo mange faktorer ved lægemiddelvalg, som patienterne næppe kan og vil tage hensyn til, f.eks. samfundsøkonomi, resistensproblemer, individuelle risici for bivirkninger og interaktion«.

Schwartz LM, Woloshin S, Welch HG. Communicating drug benefits and harms with a drug facts box. Ann Intern Med 2009;150:feb. 16 (Epub ahead of print).