Medicinske nyheder

Adjuverende kemoterapi bedrer overlevelsen ved ikkesmåcellet lungecancer ...> Lancet Oncol

Adjuverende kemoterapi efter resektion af ikkesmåcellet lungecancer øger 5-års-overlevelsesraterne med 8,6% i forhold til observation, konkluderer en prospektiv, ikkeblindet undersøgelse publiceret i september i Lancet Oncology.

I studiet indgik 840 patienter, som fik reseceret ikkesmåcellet lungecancer (stadium IB-IIIA) på 101 behandlingscentre i 14 lande. Patienterne blev randomiseret til enten observation eller adjuverende kemoterapi med cisplatin (100 mg/m2) og vinorelbin (30 mg/m2). Postoperativ stråleterapi blev administreret i henhold til hvert enkelt centers retningslinjer.

Efter en cirka seks års opfølgningsperiode var den gennemsnitlige overlevelse blandt interventionspatienterne 5,5 år, hvilket var signifikant højere end 3,5 år hos kontrolpatienterne. Risikoen for død var lavere blandt interventionspatienterne (hazard ratio 0,80). I en 5-årig periode svarer dette til en bedring i overlevelse på 8,6%. Effekten var også til stede efter syv år (8,4% bedring i overlevelsen).

Forfatterne er forsigtige med konklusionerne angående stråleterapi, idet denne form for behandling ikke var randomiseret. Alligevel peger resultaterne på, at stråleterapi har en gunstig effekt blandt patienter med N2-stadium, mens den kunne være skadelig blandt patienter med en N1-tumor.

Heine Høi Hansen fra Onkologisk Klinik, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Adjuverende kemoterapi blev i sommeren 2006 anbefalet af den Danske Lunge Cancer Gruppe baseret på såvel metaanalyser som artiklen af Douillard et al., og adjuverende kemoterapi er nu ved at vinde indpas på de onkologiske afdelinger herhjemme«.

Douillard J, Rosell R, De Lena M et al. Adjuvant vinorelbine plus cisplatin versus observation in patients with completely resected stage IB-IIIA non-smallcell lung cancer (Adjuvant Navelbine International Trialist Association [ANITA]). Lancet Oncol 2006;7:719-27.

... men ikke hvis tumoren udtrykker et reparationsprotein
> N Engl J Med

Patienter med reseceret ikkesmåcellet lungetumor har en 35% mindre risiko for død efter adjuverende kemoterapi, hvis deres tumor ikke udtrykker et bestemt reparationsprotein - kendt som excision repair cross-complementation group 1 (ERCC1). Dette konkluderer en artikel publiceret i september i New England Journal of Medicine.

Ken Olaussen fra University of Paris 11 og kollegaer fra 14 lande undersøgte med immunohistokemiekspressionen af ERCC1 i resecerede tumorer fra 761 patienter med ikkesmåcellet lungecancer. Patienterne havde deltaget i et forsøg, der i 2004 viste, at adjuverende kemoterapi med cisplatin øgede overlevelsen i forhold til observation.

»I forhold til observation, øgede den adjuverende kemoterapi overlevelsen signifikant blandt patienterne med ERCC1-negative tumorer (...), men ikke blandt ERCC1-positive tumorer«, skriver forfatterne. Den justerede hazard ratio for død var 0,65 blandt patienterne med ERCC1-negative tumorer og 1,14 blandt ERCC1-positive tumorer.

ERCC1 er involveret i DNA-reparation og har været sammenkoblet med resistens over for cisplatinbehandling.

Ifølge forfatterne kan bestemmelse af ERCC1-ekspression bidrage som prædiktiv faktor for respons til adjuverende kemoterapi. »Vores resultater kunne anvendes flere steder, hvis de bekræftes af uafhængige studier«.

Heine Høi Hansen fra Onkologisk Klinik, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Yderligere prospektive, molekylærbiologiske undersøgelser vil være afgørende for, hvorvidt man fremover vil være i stand til at selektere de patienter, der specielt vil have gavn af den postoperative platinholdige kemoterapi, inklusive bestemmelse af et bestemt reparationsprotein, som anført af Olaussen et al«.

Olaussen KA, Dunant A, Fouret P et al. DNA Repair by ERCC1 in Non-Small-Cell lung cancer and cisplatin-based adjuvant chemotherapy. N Engl J Med 2006;355:983-91.

Ortostatisk hypotension hos raske midaldrende øger risiko for død
> Circulation

Midaldrende personer med ortostatisk hypotension har en næsten dobbelt så høj mortalitet som personer, der ikke har ortostatisk hypotension, konkluderer en befolkningsbaseret undersøgelse publiceret i august i Circulation.

»Der er tidligere blevet påvist associationer imellem ortostatisk hypotension og mortalitet, men dataene var begrænset til ældre eller højrisiko-personer«, skriver forfatteren Kathryn Rose fra University of North Carolina at Chapel Hill.

I dette studie fulgte forfattere 13.152 mænd og kvinder i 13 år. Ved studiestart var den gennemsnitlige alder 54 år. 674 personer (5%) havde ortostatisk hypotension (fald i systolisk eller diastolisk blodtryk på mere end 20 mmHg henholdsvis 10 mmHg).

I perioden var mortaliteten tre gange højere blandt personer med ortostatisk hypotension (13,7 vs. 4,2%). Efter justering for alder, etnicitet, køn, tidligere kardiovaskulære sygdomme samt andre komorbiditeter var mortaliteten stadig signifikant forhøjet (hazard ratio 1,7). Selv når udelukkende raske personer blev medtaget i analyserne, persisterede associationen mellem ortostatisk hypotension og mortalitet. Associationen var stærkest blandt yngre mennesker.

»Den korreleres til en mortalitetsrisiko, som er sammenlignelig med andre kendte risikofaktorer, såsom rygning og hypertension«, konkluderer forfatterne.

Niels-Henrik Holstein-Rathlou, Panum Instituttet, kommenterer: »Det patofysiologiske grundlag for den observerede overdødelighed i gruppen med ortostatisk hypotension er ukendt. Det er således foreslået at ortostatisk hypotension blot afspejler underliggende, uerkendte sygdomme i hjerte-kredsløb og/eller i de neuronale kontrolsystemer (baroreflekser). De foreliggende resultater antyder imidlertid, at der er en mere direkte kobling mellem forekomsten af ortostatisk hypotension og overdødelighed, men undersøgelsen levner ikke mulighed for at afgøre karakteren af eller mekanismen bag en sådan mere direkte kobling«.

Rose KM, Eigenbrodt ML, Biga RL et al. Orthostatic hypotension predicts mortality in middle-aged adults. Circulation 2006;114:630-6.

Grøn te beskytter mod kardiovaskulær sygdom, men ikke cancer
> JAMA

Grøn te reducerer risikoen for kardiovaskulær død, især blandt kvinder, konkluderer en prospektiv undersøgelse publiceret i september i Journal of the American Medical Association. Grøn te havde til gengæld ingen virkning på cancermortaliteten.

Forskere fra Tohoku University i Japan fulgte en befolkningsbaseret kohorte på 40.000 personer i op til 11 år. Deltagerne var indbyggere fra Ohsaki kommune i det nordlige Japan, hvor 80% af befolkningen dagligt drikker grøn te. I studiet indgik personer mellem 40 og 79 år, som var tilknyttet den japanske na-tionale sygesikring i kommunen. Personer med kendt cancersygdom, myokardieinfarkt og apopleksi ved studiestart blev ekskluderet.

I perioden døde 4.200 personer. Indtagelse af grøn te var relateret til en nedsat risiko for død uanset årsag, især hos kvinderne. Risiko for død (hazard ratio) blandt mændene, der drak under en kop te om dagen; 1-2 kopper te om dagen; 3-4; og fem eller flere ko pper te om dagen var henholdsvis 1 (referenceværdi); 0,93; 0,95; og 0,88. Værdierne for kvinderne var henholdsvis 1; 0,98; 0,82; og 0,77.

Effekten var stærkest for kardiovaskulær mortalitet, især blandt kvinderne: risikoen for kardiovaskulær død var henholdsvis en (reference); 0,84; 0,69; og 0,69. Dette svarer til en risikoreduktion på 26% blandt dem, der drak mindst fem kopper te om dagen i forhold til dem, der drak under en kop te om dagen.

Christian Torp-Pedersen, Kardiogisk Klinik, H:SBispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er spændende, hvis grøn te beskytter mod hjertesygdom, men der var store forskelle mellem personer, som drak meget og lidt grøn te - og man må derfor bl.a. spørge, hvad de andre drak i stedet for? Det er altså for tidligt at tvinge danskere over en bred kam over på grøn te - medmindre det da erstatter mere usunde drikke«.

Kuriyama S, Shimazu T, Ohmori K et al. Green tea consumption and mortality due to cardiovascular disease, cancer, and all causes in Japan. JAMA 2006;296:1255-65.