Medicinske nyheder

Ciclesonid hæmmer ikke væksten hos børn med astma

> Pediatrics

Ciclesonid, et nyt inhalationssteroid, har ingen påvirkning på børns vækst, konkluderer en prospektiv, randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i Pediatrics i januar.

Ifølge David Skoner fra Drexel University i Philadelphia, er væksthæmning en kendt bivirkning ved behandling med inhalationssteroider.

I studiet indgik 661 børn (fem til otte år) fra 85 behandlingscentre i USA, Argentina, Venezuela og Chile. Alle havde mild persisterende astma. Effekt-målet var væksten efter et år.

Efter en seksmåneders justeringsperiode blev børnene allokeret til enten placebo, ciclesonid 40 g dagligt eller ciclesonid 160 g dagligt.

Efter et år voksede de børn, der fik placebo, i gennemsnit 5,75 cm. Børnene der fik 40 mg og 160 mg ciclesonid, havde den samme vækst (med en ikke signifikant forskel på -0,02 henholdsvis -0,15 cm). Der var ingen forskel på raterne af de øvrige bivirkninger grupperne imellem.

Forskerne kunne dog ikke konstatere en gunstig virkning af ciclesonid på lungefunktionen. Ifølge forfatterne skyldes dette, at børnene havde mild astma med kun ringe mulighed for bedring uanset behandling. Tidligere studier har dog vist, at ciclesonid er effektivt ved mild, moderat og svær astma.

Jørn Mølgaard Henriksen, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Det er interessant, når der publiceres et studie med et nyt inhalationssteroid, ciclesonid, som tilsyneladende er helt uden systembivirkninger. Desværre kunne der i undersøgelsen ikke dokumenteres nogen positiv virkning på børnenes astma. Forklaringen er sandsynligvis en for ringe lungedeponering af ciclesonid, idet børnene skulle inhalere direkte fra en spray, som de selv skulle aktivere. En erfaringsmæssig vanskelig procedure som relativt få mestrer, mindst de helt unge og de meget ældre. Et andet centralt spørgsmål vedrører komplians. Hvor god har denne været hos børn, som har skullet tage en uvirksom spray hver dag gennem et år?

Det er muligt, at ciclesonid har en fremtid for sig i astmabehandlingen, men kravet til nye præparater må være, at de er effektive og behæftet med få eller ingen bivirkninger, og dette skal dokumenteres i den samme undersøgelse«.

Skoner DP, Maspero J, Banerji D et al. Assessment of the long-term safety of inhaled ciclesonide on growth in children with asthma. Pediatrics 2008;121:e1-e14.

Syntetisk cannabinoid er mindre effektivt end opioid ved neuropatiske smerter

> BMJ

Nabilon, et syntetisk cannabinoid, er mindre effektivt end dihydrocodein til behandling af neuropatiske smerter. Dette konkluderer en artikel publiceret online i januar i BMJ.

Nabilon er et stærkere smertestillende middel end det naturligt forekommende tetrahydrocannabinol, mens den svage opioidagonist dihydrocodein formentlig er lidt stærkere end codein.

Bernhard Frank fra Royal Victoria Infirmary i Storbritannien, randomiserede 96 voksne patienter med kroniske neuropatiske smerter, til enten dihydrocodein (trappet op til 240 mg dagligt) eller nabilon (trappet op til 2 mg dagligt) i seks uger. Behandlingerne blev efterfølgende pauseret i to uger, og grupperne skiftede derefter til den anden behandling i yderligere seks uger (cross-over design).

Smerterne blev vurderet ved hjælp af en visuel analog skala (0-100 mm). Ud fra en maksimal smerte på 100 mm vurderede patienterne, at smertelindringen var større efter behandling med dihydrocodein end efter behandling med nabilon (forskel på behandlingseffekt på 6 mm).

Samtidig var bivirkningerne - især træthed og søvnløshed - hyppigere ved brug af nabilon.

Niels-Henrik Jensen, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital, kommenterer: »Den kliniske relevans af studiet er meget lille. Neurogene smerter behandles primært med antidepressiva (TCA/SNRI- præparater) og antikonvulsiva«.

Frank B, Serpell MG, Hughes J et al. Comparison of analgesic effects and patient tolerability of nabilone and dihydrocodeine for chronic neuropathic pain. BMJ 2008;336:199-201.

Hydrocortison reducerer ikke mortalitet ved septisk shock

> N Engl J Med

Hydrocortison har ingen effekt på overlevelsen hos patienter med septisk shock, konkluderer en artikel publiceret i New England Journal of Medicine i januar.

I dette dobbeltblindede og placebokontrollerede studie blev 499 voksne patienter fra 52 intensivafdelinger i ni lande, rekrutteret fra 2002 indtil 2005. Ved randomiseringen havde patienterne været i shock i højst 72 timer.

Ifølge Charles Sprung fra Hadassah Hebrew University i Jerusalem, blev patienterne randomiseret til enten 50 mg intravenøs hydrocortison eller placebo, hver sjette time i fem dage, med nedtrapning af dosis i de efterfølgende seks dage. Alle fik lavet en corticotropintest, da tidligere undersøgelser tydede på bedre behandlingseffekt ved manglende respons på testen.

Efter 28 dage var der ingen signifikant forskel på mortaliteten mellem grupperne (34% i hydrocortisongruppen vs. 32% i placebogruppen, p = 0,51). Blandt patienterne uden respons på corticotropintesten var der heller ikke nogen statistisk signifikant forskel (39 hhv. 36%), ligesom der heller ikke var det blandt patienterne med respons på testen (29 vs. 29%). Dog var hydrocortisonbehandling associeret med hurtigere remission af shock blandt de patienter, der opnåede remission.

Til gengæld var der flere tilfælde af sekundære infektioner, herunder nye episoder med septisk shock, i hydrocortisongruppen.

Anders Perner, Intensiv Terapi Klinik, Rigsho-spitalet, kommenterer: »De fleste danske intensivafdelinger har de sidste år fuldt de generelle sepsisrekommandationer og behandlet patienter med septisk shock med lavdosissteroid. Denne praksis må nu revurderes, da det ikke er oplagt, at shockremission på bekostning af superinfektioner er ønskelig«.

Sprung CL, Annane D, Keh D et al. Hydrocortisone therapy for patients with septic shock. N Engl J Med 2008;358:111-24.

Underernæring øger risiko for dårlig prognose efter apopleksi

> Arch Neurol

Apopleksipatienter, som er underernærede, har en dårligere prognose end dem, der ikke er underernærede. Dette gælder både for patienter, der blev underernærede inden for en uge efter apopleksitilfældet, men især også for dem, der i forvejen var underernærede.

Dette er hovedkonklusionerne på et observationelt studie publiceret i januar i Archives of Neurology.

Sung-Hee Yoo og kollegaer fra University of Ulsan i Seoul, Sydkorea, fulgte 131 patienter med iskæmisk apopleksi. Ernæringsstatus blev vurderet inden for det første døgn og en uge efter symptomdebut. Kriterierne for underernæring var vægttab (10% i de forudgående tre måneder eller 6% i ugen efter indlæggelsen), lav vægt i forhold til standardvægt, lavt albumin, lavt ferritin og lavt præalbumin.

Andelen af underernærede patienter steg fra 12% ved indlæggelsen til 20% en uge efter indlæggelsen.

Underernæring ved indlæggelsen var associeret med øget risiko for postapopleksikomplikationer, herunder pneumoni, myokardieinfarkt og dyb venøs trombose (odds-ratio 6,72). Det var også associeret med risiko for underernæring ugen efter (odds-ratio 14,85).

Forfatterne fandt endvidere, at underernæring efter en uge øgede risikoen for dårligere pr ognose tre måneder efter (odds-ratio 4,49).

Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Et vægttab på over 10% over de sidste tre måneder forud for en apopleksi giver mistanke om, at personen fejler en anden alvorlig sygdom. Det er næppe ernæringen i sig selv, der er skyld i den dårligere prognose. På danske apopleksiafsnit er der en stigende opmærksomhed på ernæringsscreening«.

Yoo S, Kim JS, Kwon SU et al. Undernutrition as a predictor of poor clinical outcomes in acute ischemic stroke patients. Arch Neurol 2008;65:39-43.