Medicinske nyheder

Entecavir er mere effektivt end lamivudin mod kronisk hepatitis B> N Engl J Med

Entecavir er mere effektivt end lamivudin hos patienter med kronisk hepatitis B, konkluderer to artikler publiceret i New England Journal of Medicine.

Den første artikel undersøgte patienter, som var positive over for hepatitis B e-antigen (HBeAg): 715 patienter blev randomiseret til enten 0,5 mg entecavir eller 100 mg lamivudin dagligt i 52 uger. Det primære effektmål var en bedring af den histologiske score (mindst to point i Knodell-scoringssystemet).

Efter 48 uger havde 72% af patienterne i entecavir-gruppen nået effektmålet, mod 62% i lamivudin-gruppen. Signifikant flere af de entecavir-behandlede patienter end dem i lamivudin-gruppen havde et upåviseligt HBV-DNA-niveau i serum ved PCR-teknik (67 vs. 36%). Ligeledes normaliseredes alaninaminotransferase oftest hos interventionspatienterne (68 vs. 60%).

I den anden artikel blev tilsvarende resultater fundet blandt negative-HBeAg-patienter.

Forskerne fra flere centre i Taiwan og USA identificerede ingen viral resistens mod entecavir.

Peer Brehm Christensen, Medicinsk Afdeling C, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Forfatterne har i to store velgennemførte studier vist, at entecavir er mere effektivt end lamivudin til behandling af kronisk hepatitis B, bedømt på surrogatmarkørerne HAI-score, HBV-DNA og alat-normalisering. Derimod var der ingen effekt på det traditionelle mål HBeAg-serokonvertering. Entecavir hæmmer HBV-replikationen mere effektivt end lamivudin med mindre resistens udvikling under behandlingen. Man må forvente, at dette vil føre til en bedre klinisk effekt på langt sigt, men studier heraf foreligger endnu ikke.«

Chang T, Gish RG, de Man R et al. A comparison of entecavir and lamivudine for HBeAg-positive chronic hepatitis B. N Engl J Med 2006;354:1001-10.

Lai C, Shouval D, Lok AS et al. Entecavir versus lamivudine for patients with HBeAg-negative chronic hepatitis B. N Engl J Med 2006;354:1011-20.

Fondaparinux forebygger trombose blandt ældre internmedicinske patienter
> BMJ

Fondaparinux, som anvendes til forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos ortopædkirurgiske patienter, er også effektiv til at forebygge venøse tromboembolier blandt ældre internmedicinske patienter. Dette fremgår af en dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse publiceret i januar i BMJ.

Forskere fra 35 centre i otte lande randomiserede 849 indlagte patienter til enten placebo eller fondaparinux subkutant 2,5 mg dagligt i 6-14 dage. Alle var mindst 60 år gamle og var blevet indlagt på grund af enten hjerteinsufficiens, kronisk lungesygdom eller akutte infektiøse eller inflammatoriske tilstande. Patienterne forventedes ved indgangen i studiet at forblive sengeliggende i mindst fire dage. Det primære effektmål var venøs tromboembolisme (påvist ved flebografi) eller symptomatisk venøs tromboembolisme i de efterfølgende to uger.

Fondaparinux halverede næsten risikoen for asymptomatisk tromboembolisme (6 vs. 11%) i forhold til placebogruppen. Fem patienter i placebo-gruppen fik symptomatisk tromboembolisme; men ingen i interventionsgruppen. Større blødninger optrådte hos en patient i hver gruppe.

Jørn Dalsgaard Nielsen, Trombosecentret, Klinisk Biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Mens det i årtier har været rutine at give tromboseprofylakse til patienter, der får foretaget større kirurgiske indgreb, har man først de seneste år fokuseret på problemet med venøse tromboemboliske komplikationer blandt medicinske patienter. Undersøgelsen illustrerer problemets omfang hos ældre medicinske patienter tilhørende forskellige veldefinerede risikogrupper og dokumenterer, at det ligesom hos kirurgiske patienter er muligt at opnå en væsentlig reduktion af risikoen for letal og non-letal symptomatisk lungeemboli med medikamentel tromboseprofylakse. Der er endnu ingen konsensus på området, men på baggrund af de aktuelle og tidligere undersøgelsesresultater må man opfordre alle medicinske afdelinger til at udarbejde retningslinjer for anvendelse af tromboseprofylakse til afdelingens indlagte patienter.«

Cohen AT, Davidson BL, Gallus AS et al. Efficacy and safety of fondaparinux for the prevention of venous thromboembolism in older acute medical patients. BMJ 2006;332;325-9.

Testosteron øger livskvalitet hos mænd med Alzheimers sygdom
> Arch Neurol

Testosteron øger livskvalitet hos patienter med Alzheimers sygdom, konkluderer en mindre undersøgelse publiceret i februar i Archives of Neurology. Behandlingen har dog ingen virkning på kognitionen.

Po Hu og kollegaer fra University of California i Los Angeles, randomiserede 18 mænd med Alzheimers sygdom og 29 raske kontroller til enten placebo eller testosteron gel. Gelen (og placebo) appliceredes på huden tre gange dagligt i seks måneder. Deltagerne blev vurderet for kognitive funktioner, neuropsykiatriske symptomer, funktionsniveau og livskvalitet.

Det eneste effektmål, som var signifikant bedre hos testosteronbehandlede patienter end hos patienter i placebogruppen, var livskvalitet målt ved hjælp af Quality of Life-Alzheimer Disease Scale (42 vs. 36 point efter 24 uger). Det er ikke en subjektiv vurdering af livskvaliteten, men en vurdering foretaget af plejepersonalet.

Forfatterne konkluderer, at studier med flere deltager bør undersøge, om testosteron har en mulig klinisk anvendelse hos mænd med Alzheimers sygdom.

Marianne Schroll, Geriatrisk Klinik G, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Vi ved fra blandt andet "Karleboundersøgelsen" i Danmark, at demente patienter, der ikke er depressive, har en god livskvalitet. Der skulle således ikke være grund til, at begive sig ud i medicinering af patienter, der på grund af kognitiv dysfunktion har svært ved at formulere symptomer/bivirkninger, med præparater, som har usikker effekt og betydelige bivirkninger. Det er for eksempel kontraindiceret ved cancer prostatae.«

Lu PH, Masterman DA, Mulnard R et al. Effects of testosterone on cognition and mood in male patients with mild Alzheimer disease and healthy elderly men. Arch Neurol 2006;63:177-85.

Metformin er effektivt mod polycystisk ovariesyndrom hos unge kvinder
> Arch Pediatr Adolesc Med

Metformin reducerer testosteronkoncentrationen hos unge kvinder med polycystisk ovariesyndrom, konkluderer et dobbeltblindet, randomiseret forsøg publiceret i Archives of Pediatric and Adolescent Medicine. Behandlingen øgede endvidere sandsynligheden for regelmæssig menstruation.

Tracey Bridger fra Memorial University of Newfoundland, Canada, behandlede 11 patienter med metformin i 12 uger, mens 11 fik placebo. Patienternes alder var mellem 13 og 18 år og alle havde polycystisk ovariesyndrom samt hyperinsulinæmi. Alle fik tillige rådgivning om kost og livstil.

Efter 12 uger faldt serumtestosteron signifikant mere blandt patienterne i interventionsgruppen (1,33 vs. 0,03 nmol/l). Sandsynligheden for, at de menstruerede, var 2,5 gange større. Højdensitetlipoprotein-kolesterol steg også signifikant mere hos disse patienter. Der var ingen ændring i kropsvægt eller i insulinsensitivitet.

Forfatterne peger dog på, at studiet er begrænset af det lave antal patienter, samt en ikke optimal komplians i interventionsgruppen.

Anders Juul, Klinik for Vækst & Reproduktion, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »I Danmark forekommer også et tiltagende antal piger og helt unge kvinder med hyperandrogenisme og polycystisk ovariesyndrom, som med fordel kan behandles med metformin i visse tilfælde. Imidlertid er erfaringen med metforminbehandling af teenagere begrænset, og da nye undersøgelser har vist, at graden af insulinresistens før behandling er en signifikant prædiktor for behandlingssucces, må grundig udredning inkl. kvantificering af insulinresistens således foreligge inden evt. start af behandling hos sådanne piger.«

Bridger T, MacDonald S, Baltzer F et al. Randomized placebo-controlled trial of metformin for adolescents with polycystic ovary syndrome. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:241-6.