Medicinske nyheder

Ektopisk fedtlejring associeres stærkest med metaboliske forstyrrelser

> Arch Intern Med

Der findes en form for fedme, som ikke associeres med metaboliske forstyrrelser såsom insulinresistens og tidlige tegn på aterosklerose.

Dette fremgår af en artikel, publiceret i august i Archives of Internal Medicine. Det konkluderes endvidere, at metaboliske og kardiovaskulære risici korreleres - ikke alene med visceralt fedt - men også med ektopisk fedtlejring, især i leveren.

Norbert Stefan et al fra University of Tübingen, Tyskland, rekrutterede 314 personer til studiet.

Som forventet havde overvægtige (BMI mellem 25 og 29 kg/m2) og svært overvægtige (BMI 30 kg/m2) mere totalt og visceralt fedt end dem, der havde normal vægt (BMI < 25 kg/m2). Men forskerne fandt ingen forskel på dem, der var svært overvægtige og havde insulinresistens, og dem, der var svært overvægtige uden insulinresistens.

På den anden side havde de svært overvægtige med insulinresistens mere ektopisk fedtlejring end de svært overvægtige uden insulinresistens - især i leveren (9,5% vs. 4,3%). De havde ligeledes større intima-media-tykkelse i a. carotis (0,59 vs. 0,54 mm).

Faktisk havde de overvægtige uden insulinresistens stort set den samme insulinfølsomhed som deltagerne med normal vægt. Deres intima-media-tykkelse var også den samme (0,51 mm i begge grupper).

Bjørn Richelsen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, kommenterer: »Undersøgelsen udbygger tidligere observationer, der viser, at fedtfordelingen spiller en betydelig rolle for helbredsrisikoen ved overvægt. Faktisk er ca. 25% af de svært overvægtige metabolisk set raske. Næste trin er på en relativt simpel måde at kunne identificere denne undergruppe, så de kan orienteres om, at deres overvægt er af den benigne form. Behandlinger med stor risiko for bivirkninger [fedmemedicin og kirurgi] bør undgås hos denne undergruppe«.

Interessekonflikter

Bjørn Richelsen har modtaget forskningsmidler i forbindelse med undersøgelser af vægtreducerende medicin fra Novo Nordisk, Sanofi-Aventis og Abbott.

Stefan N, Kantartzis K, Machann J et al. Identification and characterization of metabolically benign obesity in humans. Arch Intern Med 2008;168:1617-24.

Clomifen er ikke effektivt ved infertilitet

> BMJ

Hverken clomifen eller ustimuleret intrauterin insemination er effektive ved infertilitetsbehandling, konkluderer en randomiseret og kontrolleret undersøgelse publiceret i august i BMJ.

Allan Templeton, University of Aberdeen, og kollegaer fra fem sygehuse i Scotland, rekrutterede 580 par, der var infertile gennem to år og havde normale undersøgelsesresultater af ovulation, æggeledere og sædkvalitet.

Kvinderne blev randomiseret til enten ingen behandling, clomifencitrat eller ustimuleret intrauterin insemination i seks måneder.

I perioden fik kvinderne i clomifencitrat- og inseminationsgruppen fem hhv. fire behandlinger. Der var ingen signifikant forskel på raten af levendefødte i grupperne: 17% i gruppen uden behandling, 14% i clomifengruppen og 23% i inseminationsgruppen. I forhold til ingen behandling, var odds-ratio for en levendefødt i clomifengruppen og i inseminationsgruppen 0,79 hhv. 1,46.

Anders Nyboe Andersen, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, kommenterer: »Clomifen har en god og veldokumenteret behandlingseffekt, når det anvendes på den traditionelle indikation, nemlig til behandling af anovulation, fx ved polycystisk ovarie-syndrom. Da clomifen er billigt, simpelt at administrere, og behandlingen kun kræver minimal monitorering, har det imidlertid i visse lande medført en bred anvendelse uden sikkert rationale, også ved uforklaret infertilitet. Artiklen viser klart, at præparatet ikke er indiceret alene, i hvert fald ikke i den dosis der er anvendt i studiet hvilket er halv dosis i forhold til dansk praksis.

Studiet understøtter den praksis, der er i Danmark, nemlig primært at tilbyde behandling med kombinationen af kontrolleret ovariel stimulation og intrauterin insemination.«

Bhattacharya S, Harrild K, Mollison J et al. Clomifene citrate or unstimulated intrauterine insemination compared with expectant management for unexplained infertility. BMJ 2008;337:a716. DOI:10.1136/bmj.a716.

Koronarintervention ved stabil angina har begrænset fordel over for medicinsk behandling

> N Engl J Med

Patienter med stabil angina pectoris, som får foretaget en perkutan koronar intervention (PCI), får en større symptomlindring end dem, der bliver behandlet konservativt - men fordelen forsvinder efter tre år. Dette konkluderer en prospektiv, randomiseret og kontrolleret undersøgelse publiceret i august i New England Journal of Medicine.

Ifølge William Weintraub et al, Christiana Care Health System, Newark, USA, er det tidligere vist, at PCI hos disse patienter ikke reducerer mortalitet eller raten af myokardieinfarkt. Men det var uklart, om PCI kunne lindre anginasymptomer og øge livskvaliteten.

I studiet blev 2.287 patienter med stabil koronarsygdom rekrutteret på 50 centre i USA og Canada. De blev randomiseret til enten optimal medicinsk behandling eller til PCI samt optimal medicinsk behandling. Før randomiseringen havde 22% af patienterne ingen anginasmerter.

Efter tre måneder havde 53% af patienterne i PCI-gruppen ingen anginasmerter, hvilket er signifikant flere end de 42% i kontrolgruppen.

Vurderinger af fysisk funktion, anginastabilitet samt anginahyppighed, livskvalitet og tilfredshed med behandling viste små men signifikante positive effekter af PCI i de første tre måneder. De positive effekter varede i op til 24 måneder. Men efter 36 måneder var der ingen signifikante forskelle grupperne imellem.

Peter Riis Hansen, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »PCI reserveres til dem, som fortsat har betydelige symptomer eller tegn på forværret myokardieiskæmi. Patienterne i PCI-gruppen havde en tidlig symptomatisk gevinst, hvilket passer med, at man her har fundet større reduktion af perfusionsdefekten bedømt på myokardieskintigrafi. Ikke overraskende, var gevinsten ved PCI størst hos dem, der som udgangspunkt havde svær angina eller stor perfusionsdefekt. Skønt den medicinske behandling i COURAGE var helt ekstraordinært god, viser resultaterne, at ved stabil angina er PCI og medicinsk behandling ikke konkurrenter, men snarere komplementære.«

Weintraub WS, Spertus JA, Kolm P et al. Effect of PCI on quality of life in patients with stable coronary disease. N Engl J Med 2008;359:677-87.

Sølvbelagt endotrakeal tube reducerer risiko for pneumoni

> JAMA

Intubation med en sølvbelagt tube reducerer, med over en tredjedel, risikoen for lungebetændelse hos kritisk syge mekanisk ventilerede patienter, konkluderer en prospektiv, randomiseret og enkeltblindet undersøgelse publiceret i august i JAMA, The Journal of the American Association.

»Pneumoni associeret med anvendelse af respirator er en vigtig morbiditetsårsag«, skriver Marin Kollef et al, Washington University, St. Louis, i USA. De forklarer, at sølv har bredspektret antibiotisk aktivitet og forhindrer bakteriel kolonisering samt biofilmdannelse.

På 54 centre i USA rekrutterede forskerne 2.003 patienter, der sk ulle intuberes i mindst 24 timer. De blev randomiseret til intubation med enten standardendotrakeal tube eller sølvbelagt tube.

Antallet af mikrobiologisk verificerede tilfælde af pneumoni var signifikant lavere i interventionsgruppen (4,8 vs. 7,5%; p = 0,03), hvilket svarer til en relativ risiko-reduktion på 36%. Risikoreduktionen på 48% var mere udtalt i de første ti dage. Der var dog ingen forskel grupperne imellem på mortalitet, intubations- og indlæggelsesvarighed. Der var heller ikke forskel på bivirkningsraterne.

Lars Heslet, Intensivafdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Trakeostomituben hos mekanisk ventilerede patienter er et svagt led i forbyggelsen af ventilator-associated pneumonia, fordi bakteriekolonier adhærerer og skjuler sig i en beskyttende biofilm. Derfor er det oplagt at indføre trakealtuberne med det bredspektrede sølv i tuberne - en helt glemt teknik fra sølvtrakeostomi-kanylernes tid.«

Kollef MH, Afessa B, Anzueto A et al. Silver-coated endotracheal tubes and incidence of ventilator-associated pneumonia. JAMA 2008;300:805-13.