Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

31. aug. 2007
6 min.

Rosiglitazon associeres med øget risiko for akut myokardieinfarkt

> N Engl J Med

Behandling med rosiglitazon, der anvendes til behandling af type 2-diabetes, kan være associeret med en øget risiko for akut myokardieinfarkt (AMI), konkluderer en metaanalyse publiceret i juni i New England Journal of Medicine.

Baggrunden for studiet er 42 publicerede og ikke-publicerede randomiserede undersøgelser, af mindst 24 ugers varighed. Gennemsnitsalderen hos de cirka 28.000 patienter, som blev inkluderet i undersøgelserne, var 56 år.

Steven Nissen og Kathy Wolski, begge fra Cleveland Clinic i Cleveland, Ohio, fandt, at risikoen for AMI hos de 15.500 patienter, som blev randomiseret til et behandlingsregime, der inkluderede rosiglitazon, var næsten halvanden gang højere end hos de 12.000 patienter, som ikke blev behandlet med rosiglitazon (odds ratio 1,43). Der var 86 AMI'er i rosiglitazon-gruppen, mod 72 i kontrolgruppen.

Der var også en ikke signifikant øget risiko for kardiovaskulær død blandt de patienter, som blev behandlet med rosiglitazon (odds ratio 1,64; p=0,06).

Forfatterne påpeger, at de ikke havde fuld adgang til alle data, der stammer fra rosiglitazons kliniske undersøgelser. De opfordrer både rosiglitazons producent, GlaxoSmithKline, og den amerikanske regulatoriske myndighed Food and Drug Administration (FDA) til at gøre alle data offentligt tilgængelig.

Sten Madsbad, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Metaanalysen har sat en ophedet debat i gang omkring glitazonerne. Metaanalysen er blevet kritiseret for: rosiglitazon testet over for sulfonylurinstof eller metformin var ikke signifikant forskellig, AMI var ikke et forud defineret endepunkt i studierne, både personer med og uden type 2-diabetes var inkluderet i analysen«.

Studier, hvor der ikke forekom kardiovaskulære hændelser, blev ekskluderet af analysen. Studierne var af kort varighed, og andre relevante endepunkter som apopleksia cerebri var ikke medtaget.

Et observationsstudie af 33.363 type 2-patienter kunne ikke vise en øget risiko ved rosiglitazon sammenlignet med andre grupper af antidiabetika.

Den 30. juli besluttede FDA med 22 mod en stemme, at rosiglitazon skulle blive på markedet og 20 mod tre stemte for, at rosiglitazon medfører en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom.

Sten Madsbad har modtaget honorar for deltagelse i advisery boards og for foredrag fra GlaxoSmithKline og Eli Lilly.

Nissen SE, Wolski SE. Effect of rosiglitazone on the risk of myocardial infarction and death from cardiovascular causes. N Engl J Med 2007;356:2457-71.

Profylakse med faktor VIII beskytter mod degenerativ artropati

> N Engl J Med

Profylakse med rekombinant faktor VIII hos drenge med hæmofili A forebygger ledlæsioner og reducerer hyppigheden af blødninger, konkluderer en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine.

Førsteforfatteren Marilyn Manco-Johnson, Univ-ersity of Colorado, randomiserede 65 drenge, mellem seks og 30 måneder gamle, til enten profylaktisk eller episodisk behandling med rekombinant faktor VIII.

Den profylaktiske behandling (32 drenge) bestod af 25 IU faktor VIII pr. kilo legemsvægt hver anden dag. Den episodiske behandling (33 drenge) bestod af mindst 80 IU faktor VIII pr. kilo legemsvægt fordelt i mindst tre doser efter en blødning.

Når drengene var seks år gamle, havde 93% af dem, der fik profylakse, normale ledstrukturer (verificeret ved magnetresonans), mod 55% af dem, der kun fik behandling efter blødninger. Dette svarer til en relativ risiko på 6,1.

Johan Lanng Nielsen, Medicinsk-hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, kommenterer: »Denne vigtige undersøgelse underbygger de danske rekommandationer med profylaktisk behandling med faktor VIII-infusioner tre gange ugentlig til børn med svær hæmofili A. Behandlingen gives som hjemmebehandling indtil voksenalderen.«

Manco-Johnson MJ, Abshire TC, Shapiro AD et al. Prophylaxis versus episodic treatment to prevent joint disease in boys with severe hemophilia. N Engl J Med 2007;357:535-44.

Overvægt øger risikoen for psoriasis

> Arch Intern Med

Overvægt og fedme er stærke, uafhængige risikofaktorer for psoriasis, viser en artikel publiceret i augustnummeret af Archives of Internal Medicine.

»Vores studie frembringer den første prospektive evidens for, at fedme er en stærk risikofaktor for incidentpsoriasis«, skriver Arathi Setty, Massachusetts General Hospital, Boston.

Gennem en 14-årig periode samlede forfatterne data vedrørende cirka 79.000 kvinder, som deltog i Nurses' Health Study II. Ingen havde psoriasis i forvejen. Deltagernes body mass index (BMI) blev opdateret hvert andet år, mens andre parametre (herunder talje-hofte-mål samt talje- og hofte-omfang) kun blev målt ved studiestart. Det primære endepunkt var tilfælde af nydiagnosticeret psoriasis.

I perioden blev der registreret 892 incidentpsoriasistilfælde. I forhold til kvinderne med et BMI mellem 21 og 23, havde kvinderne med et BMI mellem 25 og 30 en 40% større risiko for psoriasis (relativ risiko 1,40). Risikoen steg med højere BMI, således at kvinderne med BMI mellem 30 og 35 havde en relativ risiko på 1,48, mens risikoen blandt kvinderne med et BMI over 35 var 2,69.

Endvidere havde et lavere BMI (under 21) en beskyttende effekt: den relative risiko var 0,76.

Andre antropometriske parametre havde en lignende korrelation med psoriasisincidens.

Kristian Thestrup-Pedersen, Aarhus Universitet, kommenterer: »Tre faktorer kan forværre psoriasis: Halsinfektioner især med beta-hæmolytiske streptokokker, stress og alkohol. Nu er fedme også en risiko-faktor. Denne undersøgelse bekræfter tidligere observationer. Dermatologer er bekendte hermed og tilråder vægttab - men enhver ved, hvor vanskeligt det er - især når man også belastes af en kronisk sygdom, der i betydelig grad kan påvirke ens livskvalitet.«

Setty AR, Curhan G, Choi HK et al. Obesity, waist circumference, weight change, and the risk of psoriasis in women. Arch Intern Med 2007;167:1670-5.

Selen-tilskud øger risikoen for type 2-diabetes

> Ann Intern Med

Selen kosttilskud øger risikoen for type 2-diabetes med 50%, viser en randomiseret, placebokontrolleret undersøgelse publiceret i juli i Annals of Internal Medicine. Risikoen var eksponeringsafhængig - patientgruppen med det højeste selenindtag havde en næsten tredoblet incidens af diabetes.

I studiet indgik 1.202 patienter på syv behandlingscentre i USA. De var i gennemsnit 63 år ved studiestart, og blev fulgt i 7,7 år.

Ifølge førsteforfatteren Saverio Stranges fra State University of New York i Buffalo, blev patienterne randomiseret til enten placebo eller 200 mikrogram selen dagligt. Ingen havde diabetes. Studiet blev oprindeligt designet til at vurdere den forebyggende virkning af selen mod en form for hudcancer (resultaterne var negative og blev publiceret i 1996).

I opfølgningsperioden fik 58 deltagere i selen-gruppen konstateret diabetes, mod 39 i placebogruppen. Dette svarer til en statistisk signifikant hazard ratio på 1,55. Den øgede risiko var især til stede hos de personer, som i forvejen havde de højeste plasma-selen-niveauer - de havde en hazard ratio på 2,7.

Allan Vaag, Steno Diabetes Center, kommenterer: »Studiet er interessant, fordi selen er en antioxidant, og fordi oxidativt stress antages at være en medvirkende patogenetisk faktor ved udvikling af insulinresistens og type 2-diabetes. Studiets negative resultat mht. en mulig beskyttende effekt af selen-tilskud over for udvikling af type 2-diabetes er imidlertid i overensstemmelse med andre prospektive studier med antioxidanterne beta-karoten hhv. vitamin E, som modsat forventningerne heller ikke beskyttede mod udvikling af type 2-diabetes.

Dermed er der i dag ingen videnskabelig evidens for at benytte kosttilskud med de mest benyttede antioxidanter mhp. at forebygge udvikling af type 2- diabetes og hjerte-kar-sygdom. Hvorvidt den grænsesignifikante øgede risiko for type 2-diabetes blandt personerne, som indtog selentilskud er korrekt, er imidlertid mere tvivlsomt«.

Stranges S, Marshall JR, Natarajan R et al. Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of Type 2 Diabetes. Ann Intern Med 2007;147:217-23.