Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

19. okt. 2007
6 min.

Screening og behandling for depression reducerer jobfravær> JAMA

Screening af medarbejdere for depression ikke alene identificerer depressive patienter; hvis den bliver efterfulgt af adækvat behandling, reducerer den også fraværet fra arbejdsmarkedet.

Dette konkluderer en stor, prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i Journal of the American Medical Association.

Philip Wang, National Institute of Mental Health, i Bethesda, screenede, sammen med kollegaer fra en række amerikanske institutioner, 260.000 medarbejdere fra 16 virksomheder i USA. Cirka 6.500 blev nærmere screenet for depression, og diagnosen blev stillet hos 604 personer, som indgik i randomiseringen.

Deltagerne blev derefter randomiseret til enten en struktureret telefonisk kognitiv adfærdsterapi og/eller medicinsk behandling, støttet af telefonisk monitorering, eller konventionel behandling - som bestod af, at de blev gjort opmærksom på, at de muligvis havde en depression, og at de kunne få gavn af at få professionel hjælp.

Depressive symptomer blev vurderet ved hjælp af Quick Inventory of Depressive Symptomatology. Arbejdsproduktivitet blev målt ved hjælp af World Health Organization Health and Productivity Questionnaire.

Efter et års behandling var andelen af patienter, som havde en bedring i depressionen (mindst 50% bedring i scoringssystemet) højere i interventionsgruppen (31 vs. 22%). Andelen af patienter, som havde remission (scores lige eller under fem), var ligeledes højere i interventionsgruppen (26 vs. 18%).

Interventionspatienterne arbejdede to uger mere om året end kontrolpatienterne.

Kurt Bjerregaard Stage, Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »En remissionsrate på 26% efter et års behandling er meget skuffende og må tolkes som et kraftigt signal om, at behandlingen langt fra har været optimal i interventionsgruppen.

Undersøgelsens resultat er alligevel vigtigt, da interventionen var overlegen i forhold til kontrolgruppen.«

Wang PS, Simon GE, Avorn J et al. Telephone screening, outreach, and care management for depressed workers and impact on clinical and work productivity outcomes. JAMA 2007;298:1401-11.

Seks og 12 timers øjenokklusion om dagen har samme effekt hos amblyope børn
> BMJ

Om der ordineres 6 eller 12 timers okklusion pr. dag af det bedst seende øje hos et barn med et dovent øje gør ingen nævneværdig forskel, hvad angår den synsfremgang, som opnås med behandlingen. Det konkluderer en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i oktober i British Medical Journal.

Catherine Stewart fra City University i London rekrutterede 97 børn med amblyopi som følge af skelen eller stor brydningsforskel (anisometropi) mellem barnets to øjne. Børnene var mellem tre og otte år gamle.

Børnene blev allokeret til enten seks eller 12 timers okklusion pr. dag. Behandlingen blev fortsat, indtil synsstyrken var stabil. Okklusionen blev udført med en klap med indbygget føler, som gjorde det muligt at måle, hvornår den blev brugt.

Der blev opnået forbedret synsstyrke på det dovne øje, både med kort og med lang ordineret klapbehandling. Der var dog ingen signifikant forskel i forbedringen i synsstyrke mellem de to grupper. Der var imidlertid heller ikke signifikant forskel på den tid, klappen reelt blev båret i de to grupper, nemlig henholdsvis fire og seks timer.

»Komplians er den store ubekendte faktor i enhver form for patientadministreret behandling«, siger Michael Larsen, Øjenafdeling, Glostrup Hospital. »Det er glædeligt, at der kan udvikles objektive metoder til måling af komplians og måske også smarte metoder til at forbedre den. Hvad med f.eks. en klap, som automatisk slukker for børnenes fjernsyn og computerspil, hvis klappen tages af, før den ordinerede behandling er fuldført?«

Stewart CE, Stephens DA, Fielder AR et al. Objectively monitored patching regimens for treatment of amblyopia. BMJ 2007;335:707-13.

Hjertesvigtpatienter med hurtig vægtstigning har otte-dobbelt risiko for indlæggelse
> Circulation

Hurtig vægtstigning øger risikoen for indlæggelse med op til otte gange i den efterfølgende uge, hos patienter med hjerteinsufficiens, konkluderer et prospektivt case-control-studie publiceret i oktober i Circulation.

Ifølge førsteforfatteren Sarwat Chaudhry, fra Yale University, i New Haven, bekræfter studiet en formodning om, at væskeretention og dermed vægtøgning forekommer før en indlæggelse på grund af akut inkompenseret hjertesvigt.

Ud fra et befolkningsgrundlag på 11.000 mennesker, som bruger et kommercielt tilgængeligt vægtmonitoreringssystem, identificerede forfatterne 134 patienter, som i løbet af en 18-måneders periode, blev indlagt på grund af en akut forværring i deres hjerteinsufficiens. Forfatterne rekrutterede desuden 134 matchede kontrolpersoner, som blev indlagt af andre årsager. De fleste af patienterne blev henvist til monitoreringssystemet af deres sygesikringer og havde en New York Heart Association klasse III-hjerteinsufficiens.

Patienterne vejede sig selv dagligt, og dataene blev sendt elektronisk til et monitoreringsanlæg.

Mens der ikke blev konstateret vægtstigning forud for indlæggelse af andre årsager, konstaterede man en gradvis vægtstigning i løbet af 30 dage før indlæggelse på grund af forværring i hjerteinsufficiens.

Sammenlignet med en vægtstigning på op til 1 kg i ugen før indlæggelse, var en vægtstigning på cirka 1-2,5 kg associeret med en tredobbelt risiko for indlæggelse (odds ratio 2,77). Vægtstigning på 2,5-5 kg, og på mere end 5 kg, var associeret med odds ratio på 4,46 henholdsvis 7,65.

Gorm Jensen, Hjerte-lunge-afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Mange hjertepatienter kontrolleres i sygeplejerskeledede hjerteinsufficiensklinikker. Omhyggelig patientundervisning med oplæring i daglig vejning og instruktion i selvbehandling med diuretica ved vægtstigning er væsentligt for forebyggelse af forværring hos patienter med hjerteinsufficiens.«

Chaudhry SI, Wang Y, Concato J et al. Patterns of weight change preceding hospitalization for heart failure. Circulation 2007;116:1549-54.

Flere insulinanalogdoser giver den største reduktion af glykeret hæmoglobin
> N Engl J Med

Færre type 2-diabetikere får en reduktion af glykeret hæmoglobin til under 6,5%, hvis man tilføjer insulinanalog insulin determir oven i tabletbehandlingen, end hvis man tilføjer bifasisk insulinaspart eller prandial insulin aspart. Bifasisk insulin aspart og måltidsinsulinaspart er dog korreleret med en højere risiko for hypoglykæmi og vægtøgning.

Dette konkluderer en randomiseret, undersøgelse publiceret på New England Journal of Medicines hjemmeside.

Forskere fra 58 centre i Storbritannien og Irland rekrutterede 708 type-2-diabetikere som var insufficient behandlet med metformin og sulfonylurinstof.

Patienterne blev randomiseret til enten insulindetermir (en eller to gange dagligt), bifasisk insulinaspart (to gange dagligt) eller prandial insulinaspart (tre gange dagligt).

Efter et år havde patienterne i den bifasiske og i den prandiale grupper ensartede koncentrationer af glykeret hæmoglobin (7,3 hhv. 7,2 %), men koncentrationerne var lavere end hos patienterne i insulin determir-gruppen (7,6%).

Andelen af de patienter, som nåede en glykeret hæmoglobinkoncentration på 6,5%, eller mindre, var 17% (bifasisk insulinaspart), 23,9% (prandial insulinaspart) og 8,1% (insulindetermir).

Antallet af hypoglykæmiske episoder pr. patient var henholdsvis 6, 12 og 2, mens vægtøgningen var henholdsvis 5, 6 og 2 kg.

Ole Erik Schmitz, Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus, kommenterer: »Et reduceret HbA1c medfører flere hypoglykæmi episoder, og insulindetemir er relativt vægtneutralt. Studiet bringer dog diskussionen om, hvor meget postprandiale glukose ekskursioner betyder for HbA1c-niveauet.

Det er også særdeles vigtigt at notere sig, at ved patienter med HbA1c < 8.5 % før insulinbehandling, fandtes der ikke forskel mellem de tre analogregimer.«

Holman RR, Thorne KI, Farmer AJ et al. Addition of biphasic, prandial, or basal insulin to oral therapy in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2007 Sep 21; [Epub ahead of print].