Medicinske nyheder

Laminært airflow på operationsstuer forebygger ikke infektioner

> Ann Surg

Laminært airflow på operationsstuer forebygger ikke postoperative infektioner, viser en artikel publiceret i novembernummeret af Annals of Surgery.

»Overraskende nok viste det sig i vores analyse, som tog hensyn til mange patient- og sygehusbaserede faktorer, at operationsstueventilation med laminært airflow ikke gjorde nogen gavn, men tværtimod betød en signifikant højere risiko for svær sårinfektion efter hofteoperationer«, skriver førsteforfatteren Christian Brandt fra Charité-Universitätsmedizin Berlin i Tyskland.

Sammen med kollegaer indsamlede han retrospektivt data fra 63 kirurgiske afdelinger i Tyskland. Afdelingerne deltager i et landsomfattende projekt, som monitorerer sygehusinfektioner.

Dataene omfattede i alt 99.230 operationer. Risikoen for svær sårinfektion efter hofteoperationer var mere end 50% højere blandt de patienter, som blev opereret på en operationsstue med laminært airflow, end blandt dem, der blev opereret, hvor der ikke var laminært airflow (odds-ratio: 1,63; konfidensinterval: 1,06-2,52).

Der var ikke nogle signifikante forskelle grupperne imellem efter knæoperationer og en række abdominale indgreb.

Peter Holmberg Jørgensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, kommenterer: »I Dansk Ortopædisk Selskabs referenceprogrammer for hofte- henholdsvis knæalloplastikker anbefales brug af laminært airflow i forbindelse med de to operationstyper. Anbefalingen er især baseret på en randomiseret undersøgelse fra 1982, og her har det været en væsentlig kritik, at der ikke er korrigeret for brug af profylaktisk antibiotika. Antibiotika vides at have en selvstændig profylaktisk effekt på forekomsten af proteseinfektion, og der er ikke sikre holdepunkter for, at denne effekt potenseres ved anvendelse af laminært airflow.

Det er dyrt at etablere laminært airflow på en operationsstue og Brandt et al's artikel understøtter behovet for en endelig afklaring af dets betydning«.

Brandt C, Hott U, Sohr D et al. Operating room ventilation with laminar airflow shows no protective effect on the surgical site infection rate in orthopedic and abdominal surgery. Ann Surg 2008;248:695-700.

K-vitamin beskytter ikke mod reduktion i BMD

> PLoS Med

Et dagligt tilskud af K-vitamin forebygger ikke reduktion i knoglemineraltæthed (BMD) hos postmenopausale kvinder, konkluderes det i en placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i oktober i onlinetidsskriftet PLoS Med.

Ifølge førsteforfatteren Angela Cheung fra University of Toronto kender man ikke konsekvenserne af langtidsbehandling med K-vitamin.

I studiet indgik 440 postmenopausale kvinder. De var i gennemsnit 59 år, og ingen havde mangel på D-vitamin (25-hydroxyvitamin D = 77 nmol/l). De blev randomiseret til enten placebo eller K1-vitamin (5 mg dagligt).

Efter to års behandling faldt det lumbale BMD hos de kvinder, der var i K-vitamin-behandling med 1,28% mod 1,22% i placebogruppen (p = 0,84). Der var heller ikke nogen signifikant forskel på BMD i hofterne hos de to grupper.

Der var ikke nogen signifikant forskel på raten af frakturer grupperne imellem (p = 0,08).

Cirka 200 kvinder fortsatte dog i studiet i tre år og 70 fortsatte i op til fire år. I den fireårige periode fandt forskerne færre frakturer i K-vitamin-gruppen (9 vs. 20; p = 0,04). I denne periode var der også færre cancertilfælde (3 vs. 12; p = 0,02). Forfatterne peger dog på, at disse fund kan være tilfældige, pga. det lave antal kvinder i den udvidede studieperiode.

Peter Vestergaard, Osteoporoseklinikken, Århus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet bekræfter tidligere danske observationer, der viste at K-vitamin-indtag og brug af K-vitamin-antagonister (warfarin) ikke var forbundet med ændringer i mineraltæthed eller frakturrisiko. Om patienter med langvarig K-vitamin-mangel - som f.eks. patienter med malabsorption - kan have gavn af K-vitamin-tilskud i forhold til knogletæthed og frakturrisiko er ikke endeligt afklaret«.

Cheung AM, Tile L, Lee Y et al. Vitamin K supplementation in postmenopausal women with osteopenia (ECKO Trial). PLoS Med 2008;5:e196.

Hyperikum er effektivt mod depression

> Cochrane Database Syst Rev

Naturlægemidlet Hypericum perforatum eller johannesurt er bedre end placebo og lige så effektivt som tricykliske antidepressiva og selektive serotoningenoptagshæmmer (SSRI)-præparater mod depression. Endvidere har det færre bivirkninger.

Dette fremgår af en metaanalyse publiceret i det seneste nummer af Cochrane Database of Systematic Reviews.

Klaus Linde fra Technische Universität München i Tyskland og kollegaer identificerede 29 randomiserede og dobbeltblindede undersøgelser med i alt 5.489 deltagere. I 18 af studierne sammenlignede man hyperikum med placebo, mens man i 17 anvendte antidepressiva som kontrol.

Hyperikums virkning var bedre end placebos. Fordelen var dog mindre i de større undersøgelser (rate-ratio: 1,27; konfidensinterval: 1,10-1,49), som generelt havde en bedre kvalitet end de mindre undersøgelser (rate-ratio: 1,87; konfidensinterval: 1,22-2,87).

Hyperikum var lige så effektivt som tricykliske antidepressiva (rate-ratio: 1,02) og SSRI-præparater (rate ratio: 1,00).

Færre patienter i hyperikumgruppen stoppede med behandlingen på grund af bivirkninger end i grupperne, der fik tricykliske antidepressiva (odds-ratio: 0,24) og SSRI'er (odds-ratio: 0,53).

Undergruppeanalyser viste endvidere, at evidensen for behandling af svære depressioner stadig er insufficient.

Forfatterne advarer dog mod risikoen for interaktioner med andre lægemidler.

Jens Knud Larsen, Psykiatrisk Center Gentofte, kommenterer: »Hyperikums anvendelighed til at reducere depressionsscore med f.eks. 50% hos ambulante patienter i den lettere og moderate ende af det depressive spektrum siger strengt taget intet om naturlægemidlets anvendelighed til at helbrede depression med, også selv om det er fundet sammenligneligt med tricykliske antidepressiva og SSRI og lidt bedre end placebo. Cochrane-analysen giver ingen forklaring på, hvorfor virkningen er bedst dokumenteret i undersøgelser, som er gennemført i tysktalende lande, hvor også anvendelsen er mest udbredt. Hyperikums antidepressive egenskaber er stadig ikke tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret til, at det generelt kan anbefales anvendt i depressionsbehandlingen«.

Linde K, Berner MM, Kriston L. St John's wort for major depression. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008:CD000448. DOI: 10.1002/14651858.CD000448.pub3.

Statin reducerer PSA-koncentration

> J Natl Cancer Inst

Statinbehandling reducerer prostataspecifikt antigen (PSA), konkluderes det i en artikel publiceret i oktober i Journal of the National Cancer Institute.

Ifølge førsteforfatteren Robert Hamilton fra Duke University i Durham, USA, er der data, der tyder på, at statinbehandlingen er associeret med en lavere risiko for avanceret prostatacancer. »Man ved ikke, hvilken effekt statinerne har på PSA og på prostatacancerdiagnoser«, skriver han.

I studiet blev der identificeret 1.214 mænd uden prostatacancer, de fik ordineret en statinbehandling mellem 1990 o g 2006. Alle havde fået foretaget målinger af PSA i to år før og et år efter påbegyndelse af statinbehandling. De var i gennemsnit 60 år ved behandlingsstart.

Det gennemsnitlige PSA-niveau før statinbehandling var 0,9 ng/ml. Efter påbegyndelse af statinbehandlingen faldt PSA-niveauet med 4,1%. Reduktionen var associeret med ændring i lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterol-koncentrationen.

I undergruppen med de højeste PSA-niveauer ( 2,5 ng/ml) havde de mænd, som havde mindst 40% reduktion i LDL-kolesterol, en tilsvarende reduktion på 17,4% i PSA-koncentrationen.

Steen Walter, Urologisk Afdeling L, Odense Universitetshospital, kommenterer: »PSA er en blodprøve, der påvirkes af prostatainfektion og -neoplasme eller prostatas størrelse. Den er også påvirkelig af behandling med 5-alfareduktasehæmmere. Denne artikel viser, at statin påvirker PSA-værdien. Det understreger igen, at en blodprøve ikke kan stå alene; sygehistorie, kliniske undersøgelse og i dette tilfælde rektal eksploration er også vigtig«.

Hamilton RJ, Goldberg KC, Platz EA et al. The influence of statin medications on prostatespecific antigen levels. J Natl Cancer Inst 2008;100:1511-8.