Medicinske nyheder

Fem års behandling med statin giver 15 års beskyttelse mod myokardieinfarkt

> N Engl J Med

Behandling med pravastatin i fem år reducerer ikke alene risikoen for myokardieinfarkt i behandlingsperioden - den gunstige effekt varer i op til 10 år derefter. Dette konkluderer en artikel publiceret i oktober i New England Journal of Medicine.

Ian Ford fra University of Glasgow fulgte deltagerne fra en tidligere publiceret undersøgelse, hvor 6.500 mænd uden tidligere myokardieinfarkt blev randomiseret til enten placebo eller 40 mg pravastatin dagligt i fem år. De var mellem 45 og 64 år gamle, og deres LDL-kolesterol var i gennemsnit 5.0 mmol/L. Efter fem års behandling var LDL-kolesterolkoncentrationen reduceret med 26%, og kardiovaskulær død eller myokardieinfarkt var lavere i pravastatin-gruppen (5,5 vs. 7,9%).

Ved hjælp af landsdækkende databaser, identificerede forfatterne blandt andet raterne af kardiovaskulær død, myokardieinfarkt, cancerincidens samt død af andre årsager hos 90% af de overlevende deltagere i de efterfølgende 10 år.

Allerede fem år efter slutning af det oprindelige studie var andelen af patienterne, som var i behandling med en statin, næsten udlignet - 38,7% i den tidligere interventionsgruppe vs. 35.2% blandt dem, der oprindeligt fik placebo.

Men blandt dem, der fik 40 mg pravastatin under studieforløbet, var risikoen for kardiovaskulær død eller for nonfatal akut myokardieinfarkt lavere i de efterfølgende 10 år (8,6 vs. 10,3%). Der fandtes tilsvarende reduktioner i de andre kardiovaskulære effektmål, men ingen forskel på ikkekardiovaskulær mortalitet eller cancerincidens.

Peter Riis Hansen, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at effekten af statin som primærforebyggelse imod iskæmisk hjertesygdom er langtidsholdbar, og der er ingen tvivl om, at disse præparater forsinker åreforkalkningsprocessen. Fremtidige undersøgelser må vise, om tidlig opstart af statin, med dosistitrering til et passende lavt kolesteroltal, kan føre til, at åreforkalkningssygdom bliver en sjældenhed«.

Ford I, Murray H, Packard CJ et al. Long-term follow-up of the West of Scotland Coronary Prevention Study. N Engl J Med 2007;357:1477-86.

Amning beskytter ikke mod astma og allergi

> BMJ

Amning beskytter ikke mod allergier og astma i barnets seks første leveår, konkluderer en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i oktober i British Medical Journal.

Forskere fra Canada og Belarus (Hviderusland) randomiserede 31 sygehuse og tilhørende behandlingscentre i Belarus til enten kontrol eller intervention, som bestod i, at de tilknyttede kvinder blev motiveret til amning ifølge en WHO/Unicef-model.

Cirka 17.000 kvinde-barn-par blev rekrutteret, hvoraf 14.000 blev fulgt i en seksårig periode.

Tre måneder efter randomiseringen var andelen af børn, som udelukkende blev ammet, større i interventionsgruppen (44,3 vs. 6,4%). Andelen af børn, der i det hele taget blev ammet i de første 12 måneder, var ligeledes større i interventionsgruppen.

Efter seks år fandt forskerne dog ingen statistisk signifikante forskelle i risikoen for astma- eller allergisymptomer grupperne i mellem. Der var heller ingen forskel i raterne af positive priktestresultater.

Priktestdataanalysen blev gentaget, dog uden data fra seks af sygehusene (tre i hver gruppe) på grund af mulige procedure- eller tolkningsproblemer. De nye resultater viste, at der endda var en øget risiko for positivt priktestresultat, hos interventionsbørnene, for fire af de fem antigener.

Kim Fleischer Michaelsen, Institut for Human Ernæring, kommenterer: »Studiet er interessant, fordi det er stort og et af de eneste studier af amningens effekter, der er randomiserede, men samtidig er det fra en del af Europa, hvor der er mindre allergi end i den vestlige del af Europa. I modsætning til, hvad mange tror, er litteraturen om amningens effekter på udviklingen af allergi og atopi meget broget. Dette i modsætning til den veldokumenterede beskyttende effekt, amning har på en række andre sygdomme.«

Kramer MS, Matush L, Vanilovich I et al. Effect of prolonged and exclusive breast feeding on risk of allergy and asthma. BMJ 2007;335;815-20.

Rensning af blod ved hjerteoperation forebygger kognitiv dysfunktion

> Circulation

Rensning af det drænede blod inden retransfusionen tilbage til patienten reducerer risikoen for postoperativ kognitiv dysfunktion efter en koronar bypasskirurgi (CABG), konkluderer en prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i oktober i Circulation.

»Vores resultater tyder på, at embolisering af lipider har en stor klinisk betydning på postoperativ kog-nitiv funktionsnedsættelse«, skriver førsteforfatteren George Djaiani, University of Toronto, Canada.

I studiet indgik 226 patienter, som var mindst 60 år gamle, og som skulle have foretaget en CABG. De blev randomiseret til enten en kontrolgruppe, hvor patientens drænede blod blev retransfunderet på konventionel vis eller til en cell saver-gruppe, hvor blodet blev vasket og erytrocytterne blev retransfunderet tilbage til patienten.

Postoperativ morbiditet og tid til ekstubation var de samme i begge grupper.

Seks uger efter havde 15% af kontrolpatienterne en kognitiv funktionsnedsættelse, i forhold til en uge før operationen, mod 6% blandt patienterne i interventionsgruppen.

Der var ingen forskelle på ultralydsmåling af aorta aterom eller antal emboli i arteria cerebri media.

Forfatterne konkluderer, at mikroembolisering af lipider må være en vigtig medvirkende årsag til forskellen mellem grupperne.

Søren Bak, Hjerte-, lunge- og karkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Man er ved hjerteoperationer meget opmærksomme på hjernefunktionsforandringer, det er bl.a. derfor, at man opererer uden hjertelungemaskine i visse tilfælde og i andre bruger filtre, cell-saver m.m. eller retransfunderer til venesiden. Det er i øvrigt meget svært at påvise kognitive forandringer efter hjerteoperation. Andre undersøgelser, bl.a. danske, har vist, at de umiddelbare forandringer udjævnes over tid, således at det er svært at dokumentere funktionsforandringerne efter 3-6 måneder.«

Djaiani G, Fedorko L, Borger MA et al. Continuous-flow cell saver reduces cognitive decline in elderly patients after coronary bypass surgery. Circulation 2007;116:1888-95.

Gruppeintervention har ringe effekt på arbejdsrelaterede smerter

> Pain

En adfærdsbaseret gruppeintervention, med henblik på ændringer i arbejdsrutiner, blandt medarbejdere, der beskæftiger sig med computere, har kun en begrænset effekt på smerter i hals- og skulderregionen - og ingen effekt på smerter i overekstremiteterne. Uanset smertelokalisationen var der ingen effekt på antal dage med symptomer, antal måneder uden symptomer og på begrænsninger i at udføre arbejdsrelaterede aktiviteter.

Dette er nogle af konklusionerne på en artikel publiceret i novembernummeret af Pain.

Claire Bernaards, VU University Medical Center i Amsterdam, randomiserede personer, som arbejdede med computere og som havde nakke-skulder-smerter eller arm-håndled-hånd-smerter i tre grupper: en arbejdsstilgruppe (n=152), arbejdsstil- og fysisk aktivitetsgruppe (n=156) og kontrol gruppe (n=158).

Arbejdsstilinterventionen bestod af seks gruppeundervisningsseancer, hvor deltagerne blev undervist i ændringer i kropsholdning, ergonomisk justering af arbejdsstedet, pauser og stresshåndtering. Deltagerne i kombinationsgruppen fik også vejledning i fysisk aktivitet.

Efter seks måneder havde ingen af interventionerne en signifikant effekt på effektmålene. Efter 12 måneder var der heller ingen effekt - bortset fra den undergruppe af patienter, som havde smerter i nakke-skulder-regionen, hvor der var en lille bedring i forhold til kontrolgruppen (1,02 på en ti-point-skala).

Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter en oversigtsartikel fra 2006, hvor 31 interventionsundersøgelser gennemgås, og der findes ikke nogen interventioner, som har påviselig effekt over for muskel-skelet-smerter hos computer- arbejdere. Så det, der bliver tilbage, er blot at anbefale variation i arbejdet, og at man med sund fornuft selv indretter sin arbejdsstation med computeren på den måde, man bedst kan lide.«

Bernaards CM, Ariëns GAM, Knol DL et al. The effectiveness of a work style intervention and a lifestyle physical activity intervention on the recovery from neck and upper limb symptoms in computer workers. Pain 2007;132:142-53.