Medicinske nyheder

Aggressiv atorvastatinbehandling beskytter ældre mod kardiovaskulære sygdomme

> Ann Intern Med

Aggressiv behandling med atorvastatin blandt ældre patienter med kendt koronarsygdom reducerer risikoen for alvorlige kardiovaskulære komplikationer med 20% - herunder kardiovaskulær død, myokardieinfarkt og apopleksi.

Dette er hovedkonklusionen på en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse publiceret i juli i Annals of Internal Medicine.

Dataene stammer fra et større studie med i alt ti tusinde patienter. I denne sekundære analyse indgik data fra 3.800 patienter, som var over 65 år ved studiestart. Før randomiseringen blev alle behandlet med 10 mg atorvastatin i 8 uger, og i denne periode faldt det gennemsnitlige LDL-kolesterol fra 4,2 til 2,5 mmol/L.

Patienterne blev derefter randomiseret til enten 80 eller 10 mg atorvastatin dagligt. Efter 12 ugers behandling var kolesterolniveauet på 1,9 hhv. 2,5 mg - og de forblev uændrede i resten af studieperioden.

Efter fem år var der signifikant færre patienter, som havde alvorlige kardiovaskulære komplikationer (10,3 vs. 12,6%). Dette svarer til et number needed to treat på 35 (for at undgå en kardiovaskulær hændelse i en femårig periode).

Erik Berg Schmidt, Lipidklinikken, Aalborg Syge-hus, kommenterer: »En række studier har vist, at aggressiv statinbehandling (i forhold til standard statinbehandling) af patienter med hjerte-kar-sygdom yderligere reducerer risikoen for fremtidig hjerte-karsygdom. Derfor vurderes det i øjeblikket, om europæiske retningslinjer - i lighed med amerikanske - skal anbefale en lavere grænseværdi for plasma-LDL- kolesterol end den nuværende på 2.5 mmol/l hos patienter med hjerte-kar-sygdom.«

EBS er medlem af advisory boards for Astra-Zeneca, MSD og Pfizer, der alle sælger lipidmodulerende farmaka.

Wenger NK, Lewis SJ, Herrington DM et al. Outcomes of using high- or low-dose atorvastatin in patients 65 years of age or older with stable coronary heart disease. Ann Intern Med 2007;147:1-9.

Transuretrale myoblaster er 10 gange mere effektive end konventionel behandling af stressinkontinens

> Lancet

En ny behandlingsmetode har potentiale til at være cirka ti gange mere effektiv end en traditionel trans-uretral behandling af stressinkontinens hos kvinder. Ifølge en artikel publiceret i juni i Lancet kan transuretrale injektioner af myoblaster og fibroblaster føre til en behandlingsrespons på 90% efter et år, mens injektioner med kollagen medfører et behandlingsrespons på 9,5%.

Førsteforfatteren Hannes Strasser fra University of Innsbruck i Østrig og kollegaer, randomiserede 21 inkontinente kvinder til standardbehandling (trans-uretral kollagen) og 42 kvinder til interventionen. Alle havde en inkontinens-score på 6 på en skala fra 0 til 6. Deres gennemsnitlige alder var 63 år. Rationalet var, at de indsprøjtede celler regenererer sphincteren i urethraen.

Initialt dyrkede forskerne myoblaster og fibroblaster ud fra biopsiemateriale, som blev udtaget fra patienternes overarm. Cellerne blev derefter injiceret ved hjælp af ultralyd omkring patienternes rhabdo-sphincter i uretraen. Kontrollerne blev behandlet på konventionel vis med kollagen.

Efter 12 måneder havde 38 ud af de 42 kvinder (90%) i interventionsgruppen ingen inkontinenssymptomer, mod 2 ud af 21 kvinder (9,5%) i kontrolgruppen. Inkontinensscore var 0 (interventionsgruppen) og 6 (kontrolgruppen). Andre endepunkter, herunder sphincterens tykkelse, målt med ultralyd, var også signifikant bedre i interventionsgruppen.

Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Dette arbejde sandsynliggør på overbevisende måde, at fibroblaster og især myoblaster indsprøjtet i et organ kan udvikle sig til funktionelle celler med korrekt rumlig placering og nerveforsyning.

Brugen af kollageninjektion, der har notorisk ringe resultater i kontrolgruppen, bunder formentlig i, at procedurerne ligner hinanden. De behandlede patienter med bevaret bækkenbundsunderstøttelse af urethra, udgør kun en undergruppe af kvinder med stressinkontinens, og den i dag mest brugte kirurgiske behandlingsmetode har en helbredelsesrate på over 80% efter 7 år, så nye behandlingsmetoder skal være rigtig gode for at finde fodfæste.«

Strasser H, Marksteiner R, Margreiter R et al. Autologous myoblasts and fibroblasts versus collagen for treatment of stress urinary incontinence in women. Lancet 2007;369:2179-86.

Probiotika forebygger antibiotikaassocieret diare

> BMJ

Probiotika kan forebygge diare associeret med brug af antibiotika, konkluderer en randomiseret undersøgelse publiceret på British Medical Journals hjemmeside i juni.

Ifølge førsteforfatteren Mary Hickson fra Imperial College i London kan incidensen af diare reduceres fra 34 til 12% blandt de patienter, som er i behandling med antibiotika. Reduktionen er især udtalt blandt tilfældene af Clostridium difficile-associeret diare (CDAD).

I studiet indgik 135 indlagte patienter, som skulle påbegynde antibiotikabehandling. Gennemsnitsalderen var 74 år. Ingen af deltagerne havde i forvejen diare.

De blev randomiseret til enten 100 ml placebo eller probiotikadrik to gange dagligt, fra starten af den planlagte antibiotikakur og indtil en uge efter. Probiotikadrikken indeholdt Lactobacillus casei, L bulgaricus og Streptococcus thermophilus.

Mens incidensen af diare i placebogruppen var 34%, fik kun 12% af patienterne i interventionsgruppen konstateret diare. Dette svarer til en absolut risikoreduktion på 22% og number needed to treat på fem.

Der var ingen tilfælde af CDAD i interventionsgruppen, mod ni tilfælde (17%) i placebogruppen.

Jørgen Rask Madsen, Medicinsk Gastroenterolo-gisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »An-vendelsen af probiotika er teoretisk velbegrundet og populær i praksis blandt danskere som beskyttelse mod diare i forbindelse med antibiotikabehandling og under udlandsrejser til eksotiske områder, men dokumentationen for effektivitet er begrænset. Den refererede undersøgelse er et pragmatisk, men veltilrettelagt studie, som viser en klar risikoreduktion for antibiotikaassocieret diare og specielt C. difficile-betinget diare hos ældre, hospitaliserede patienter i England.

Det er vanskeligt direkte at overføre de gode erfaringer til Danmark, da effektiviteten af kommercielle probiotikadrikke på markedet varierer med produkternes indhold og koncentrationer af bakterier, men rationalet for anvendelse af probiotika er med nævnte forbehold styrket af de opnåede resultater.«

Hickson M, D'Souza AL, Muthu N et al. Use of probiotic Lactobacillus preparation to prevent diarrhoea associated with antibiotics. BMJ 2007;335:80-4.

Metaanalyse tyder på, at naturlægemidlet virker mod almindelig forkølelse

> Lancet Infect Dis

Naturlægemidlet Echinacea (purpursolhat) virker. Det reducerer både incidensen og varigheden af episoder af almindelig forkølelse, konkluderer en metaanalyse publiceret i julinummeret af Lancet Infectious Diseases.

Echinacea-baserede produkter, især E purpurea, E angustifolia og E pallida, er blandt de mest anvendte naturlægemidler.

Sachin Shah fra University of Connecticut og kollegaer analyserede 14 randomiserede, placebokontrollerede kliniske undersøgelser. De fandt, at præparatet red ucerede risikoen for at få en forkølelse med 58% (odds ratio 0,42). Varigheden af forkølelsesepisoderne var halvanden dag kortere for deltagere, der fik præparatet i forhold til dem, der ikke fik det.

Forfatterne fandt også signifikant gavnlige effekter i undergruppeanalyser, herunder samtidig indtagelser af C vitamin (86% reduktion i incidensen) og eksponeringsmetoder til virae (65% reduktion ved naturlig eksponering og 35% reduktion ved inokulation).

De konkluderer, at store randomiserede undersøgelser, hvor der kontrolleres for variabler som doser, præparaternes kvalitet og eksponeringsmetoder bør foretages, inden Echinacea kan anbefales til rutinemæssig anvendelse.

Peter C. Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, kommenterer: »Efter min opfattelse må denne meta-analyse, og de forsøg, der ligger til grund for den, gennemgås nøje, før man kan konkludere noget som helst. F.eks. har det meget store forsøg, der blev publiceret i JAMA i 2003, og som ikke fandt nogen effekt på varigheden af forkølelsen, næsten ikke fået nogen vægt i forfatternes metaanalyse, formentlig fordi standardafvigelserne på varigheden var meget større end for de andre forsøg. De var faktisk større end varigheden af forkølelsen. Så der må være noget galt. Og man bør slet ikke lave en metaanalyse, når resultaterne er så heterogene som i dette tilfælde.«

Shah SA, Sander S, White CM et al. Evaluation of echinacea for the prevention and treatment of the common cold. Lancet Infect Dis 2007;7:473-80.