Medicinske nyheder

Lapatinib halverer risikoen for cancerprogression efter trastuzumabbehandling

> N Engl J Med

Lapatinib i kombination med capecitabin halverer risikoen for sygdomsprogression hos brystkræftpatienter, som ikke længere responderer på trastuzumabbehandling, i forhold til capecitabin alene. Den beskyttende effekt varer i hvert fald cirka halvandet år, som er den periode, hvor der er tilgængelige data - idet forsøget blev stoppet før tid, og alle patienter i monoterapi fik tilbudt kombinationsbehandling.

Dette er hovedkonklusionerne på en artikel publiceret i december i New England Journal of Medicine. I studiet deltog 324 kvinder med lokalt avanceret eller metastaserende brystkræft, som havde overekspression af human epidermal growth factor receptor type 2 (HER2). Deres sygdom var i progression på trods af tidligere behandling med bl.a. trastuzumab.

Der var 49 tilfælde af progression blandt de kvinder, som blev randomiseret til kombinationsterapi, mod 72 i monoterapigruppen. Dette svarer til en halvering af risikoen (hazard ratio 0,49). Den gennemsnitlige tid til progression var 8,4 henholdsvis 4,4 måneder.

Claus Kamby, Onkologisk Afdeling R, Herlev Hospital, kommenterer: »Resultaterne, der er opsigtvækkende og opmuntrende, kan umiddelbart danne udgangspunkt for fortsatte studier af lapatinibs betydning i behandlingen af både patienter med første recidiv-brystkræft og til efterbehandling af patienter med operabel brystkræft med stor risiko for tilbagefald (adjuverende behandling)«.

Geyer CE, Forster J, Lindquist D et al. Lapatinib plus capecitabine for HER2-Positive advanced breast cancer. N Engl J Med 2006;355:2733-43.

Studie sammenligner diagnostiske strategier for pneumoni hos patienter på intensivafdeling

> N Engl J Med

Bakteriel dyrkning efter endotrakeal aspiration eller efter bronkoalveolær lavage er lige effektive til diagnosticering af pneumoni hos patienter i respirator, konkluderer en prospektiv undersøgelse publiceret i december i New England Journal of Medicine.

Ifølge forfatterne fra Canadian Critical Care Trials Group har der været modstridende evidens omkring den bedste diagnostiske strategi hos patienter med mistænkt respiratorassocieret pneumoni.

I studiet deltog 740 respiratorpatienter fra 28 intensivafdelinger (ITA) i Canada og USA. Alle havde været mindst fire døgn på ITA og var mistænkt for at have pneumoni. De blev randomiseret til enten bronkoalveolær lavage med kvantitativ dyrkning af væsken eller til endotrakeal aspiration med ikkekvantitativ dyrkning af væsken. Patienter med kendt kolonisation eller infektion med Pseudomona-bakterier eller methicillinresistente S. aureus blev ekskluderet.

Patienterne blev behandlet empirisk, indtil at justering af den antibiotiske behandling skete på grundlag af dyrkningssvaret. Efter 28 dage var der ingen forskel på mortaliteten mellem grupperne (18,9% og 18,4%). Der var heller ingen forskel på raterne eller mønstret af antibiotikaanvendelse eller indlæggelsesvarighed på ITA eller sygehus.

Lars Heslet, Intensivafdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Pneumonidiagnostik kan nu tilsyneladende forenkles, så den simple trakeale aspiration helt kan erstatte den komplicerede dyrkning af væske fra bronkoalveolær skylning. Problemstillingen her er imidlertid den helt principielle, at bakterier fra centrale luftveje alene tyder på kolonisering, mens bakterielle fund i perifere luftveje er diagnostiske for pneumoni. Artiklens resultat, at den ene dyrkningsmetode helt ækvivalerer med den anden - altså hip som hap, er tilsyneladende en nyhed og i klar modstrid med tidligere resultater. Imidlertid er artiklen behæftet med væsentlige metodologiske problemer. Således ekskluderedes tre væsentlige grupper, der kunne belyse problemstillingen, omfattende hele 40% af den screenede population. Her havde man valgt at ekskludere patienter med resistente bakterier, patienter tidligere eksponeret for et af de anvendte antibiotika i undersøgelsen og immuninkompetente patienter. Det var netop denne patientgruppe, hvor dyrkning af væske fra bronkoalveolær skylning fra perifere luftveje kunne belyse problemstillingen. Der er derfor intet nyt i denne kontrollerede undersøgelse, som desværre er behæftet med store metodologiske problemer«.

The Canadian Critical Care Trials Group. A randomized trial of diag-nostic techniques for ventilator-associated pneumonia. N Engl J Med 2006;355:2619-30.

Sølvlys virker ikke mod vasomotoriske menopausale symptomer

> Ann Intern Med

Et naturpræparat, som tit anvendes mod menopausale vasomotoriske symptomer, virker ikke. En prospektiv, dobbeltblindet og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i december i Annals of Internal Medicine viser, at sølvlys (black cohosh, Cimicifuga racemosa) ikke er bedre end placebo - og mindre effektiv end hormonterapi.

Katherine Newton fra Group Health Cooperative i Seattle randomiserede, sammen med kollegaer, 351 kvinder til enten sølvlys (160 mg dagligt), en blanding af ti urtepræparater som indeholdt sølvlys (200 mg dagligt), urtepræparater sammen med rådgivning om sojakosttilskud, hormoner eller placebo.

Cirka halvdelen af kvinderne var postmenopausale, og den anden halvdel var midt i menopause-overgang. Alle havde mindst to vasomotoriske symptomer om dagen, og de var alle mellem 45 og 55 år gamle.

Efter et år var der ingen forskel i antallet eller intensiteten af symptomerne mellem kvinderne i placebogruppen og kvinderne i sølvlysgrupperne, med en enkelt undtagelse: de kvinder, der fik sojakosttilskud, oplevede en forværring i symptomintensiteten.

Kvinderne i hormonterapi havde signifikant færre symptomer end kvinderne i placebogruppen.

Niels Uldbjerg, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Skejby Sygehus, kommenterer: »Naturpræparater baseret på stauden sølvlys er meget udbredte i USA og i England, og de anvendes også en hel del i Danmark, hvor flere arter blomstrer i haverne om efteråret. Det er derfor glædeligt, at der er kommet et velgennemført studie vedrørende denne behandling.

Med hensyn til bivirkninger kan det nævnes, at 60% af de hormonbehandlede oplevede blødningsforstyrrelser og 16% brystspænding. I øvrigt var der ingen forskelle grupperne imellem med hensyn til oppustethed, hovedpine, træthed og smerter i bevægeapparatet«.

Newton KM, Reed SD, LaCroix AZ et al. Treatment of vasomotor symptoms of menopause with black cohosh, multibotanicals, soy, hormone therapy, or placebo. Ann Intern Med 2006;145:869-79.

Hårfarvning øger ikke risikoen for hjernetumorer

> Am J Epidemiol

Hårfarvning giver ikke øget risiko for udvikling af hjernetumorer, konkluderer en prospektiv artikel publiceret i december i American Journal of Epidemiology.

»Tidligere studier havde tydet på en association mellem hårfarvning og blære- samt hæmatopoietiske tumorer, men risikoen for hjernetumorer er ikke fastslået«, skriver førsteforfatteren Elizabeth Bluhm fra National Cancer Institute i USA.

I dette studie indgik 782 patienter, som mellem 1994 og 1998 fik konstateret gliom, meningeom eller acustiscusneurinom på tre amerikanske sygehuse (i Boston, Pittsburgh og Phoenix). Som kontrol blev der anvendt 799 køns- og aldersmatchede personer. Patienterne og kontrolpersonerne blev alle inter-viewet af en forsknin gssygeplejerske.

Forfatterne fandt ingen statistisk signifikante associationer mellem tumorerne og hårfarvning - uanset om anvendelsen var sporadisk eller langvarig. Anvendelse af brun hårfarvning i mere end 20 år kunne associeres med gliomer hos kvindelige patienter (odds-ratio 3,8), men fundet var kun baseret på 13 tilfælde og relateret med stor usikkerhed (konfidensinterval 1,2 til 12,5). »Det kan være et tilfældigt fund«, konkluderer forfatterne.

Hans Skovgaard Poulsen, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Man kender meget lidt til hjernetumorers ætiologi. Bortset fra en højere hyppighed hos patienter med sjældne genetiske sygdomme som bl.a. patienter med Hippel-Lindau og von Recklinghausens sygdom har epidemiologiske studier ikke klart kunnet påvise en relation mellem miljø, kost, arbejdsrelaterede og livsstilsrelaterede faktorer. Denne velgennemførte undersøgelse er endnu en i rækken, der ikke kan påvise en relation mellem en bestemt livsstil og udviklingen af primære hjernetumorer«.

Bluhm EC, Zahm SH, Fine HA et al. Personal hair dye use and risks of glioma, meningioma, and acoustic neuroma among adults. Am J Epidemiol 2007;165:63-71.