Medicinske nyheder

Østrogen beskytter postmenopausale kvinder med brystkræftmutation mod sygdommen

> J Natl Cancer Inst

Hormonterapi til postmenopausale kvinder, som har en BRCA1-mutation, reducerer risikoen for brystkræft - også hos kvinder, som har fået foretaget en profylaktisk ooforektomi. Dette fremgår af en observationel undersøgelse publiceret i Journal of the National Cancer Institute.

»Den potentielle association mellem hormonbehandling og risiko for brystkræft hos kvinder med en BRCA1-mutation er relevant, fordi disse kvinder har en øget risiko for at få brystkræft, og fordi mange af dem får hormonbehandling efter en profylaktisk ooforektomi«, skriver førsteforfatteren Andrea Eisen fra Sunnybrook Regional Cancer Center i Toronto, Canada.

I studiet deltog 472 postmenopausale kvinder med en BRCA1-mutation. De blev matchet i forhold til alder, alder ved menopause og type af menopause (naturligt forekommende eller kirurgisk).

De kvinder, som fik hormonterapi, havde en lavere risiko for at få brystkræft end dem, der ikke fik behandlingen (odds ratio: 0,58). Associationen gjaldt især de kvinder, som fik østrogen alene (odds ratio: 0,51); associationen med den kombinerede behandling med østrogen og progesteron nåede ikke statistisk signifikans.

Mikael Rørth, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Selv om der er tale om en ret lille stikprøve med risiko for bias, er det et interessant fund, som ikke uden videre lader sig forklare ud fra den eksisterende biologiske viden. Fundet støtter retningslinjerne i Danish Breast Cancer Group (DBCG), hvor man anbefaler, at raske præmenopausale bærere af BRCA1-mutationer tilbydes hormonterapi med østrogen efter profylaktisk salpingo-ooforektomi«.

Eisen A, Lubinski J, Gronwald J et al. Hormone therapy and the risk of breast cancer in BRCA1 mutation carriers. J Natl Cancer Inst 2008;100:1361-7.

Pebermynteolie er bedre end spasmolytika og fibre mod colon irritabile

> BMJ

Pebermynteolie, spasmolytikum hyoscin og loppefrøskaller er i nævnte rækkefølge de mest effektive midler til behandling af colon irritabile inden for deres respektive præparatkategorier. Dette fremgår af en metaanalyse publiceret i november i British Medical Journal.

Alexander Ford fra McMaster University i Hamilton, Canada, og kollegaer fandt 38 randomiserede undersøgelser med over 2.500 patienter. I studierne sammenlignede man fibre, pebermynteolie eller spasmolytika med enten placebo eller ingen behandling. Behandlingerne varede mindst en uge.

I fire undersøgelser, hvor pebermynteolie blev vurderet hos i alt 392 patienter, påviste man, at behandlingen mere end halverede risikoen for persisterende symptomer (relativ risiko: 0,43; number needed to treat: 2,5).

I de fleste undersøgelser (22) vurderede man en række spasmolytika hos i alt 1.778 patienter. Hyoscin (hyoscinbutylbromid) havde den bedste evidens og var en af de mest effektive behandlinger (relativ risiko: 0,63; number needed to treat: 3,5).

I 12 undersøgelser vurderede man behandling med fibre hos i alt 591 patienter. Den eneste fibertype, som virkede, var loppefrøskaller (ispaghula husk; relativ risiko: 0,78; number needed to treat: 6).

Metaanalysen blev finansieret af American College of Gastroenterology.

Peter Bytzer, Køge Sygehus kommenterer: »De inkluderede studier er generelt af dårlig metodologisk kvalitet og med få patienter i analyserne. De rapporterede forskelle til fordel for loppefrøskaller forsvinder, når kun studier af acceptabel metodologisk kvalitet medtages, og der er tegn på publikationsbias som forklaring på de positive effekter af spasmolytika. I andre metaanalyser af disse behandlingsprincipper ved colon irritabile har man ikke kunnet påvise klinisk betydningsfulde forskelle. Vi mangler fortsat effektiv medicinsk behandling af symptomerne ved colon irritabile«.

Interessekonflikter: Peter Bytzer har modtaget konsulenthonorar fra ROSE Pharma.

Ford AC, Talley NJ, Spiegel BMR et al. Effect of fibre, antispasmodics, and peppermint oil in the treatment of irritable bowel syndrome. BMJ 2008;337:a2313.

Perioperativ betablokker associeres med øget apopleksirisiko

> Lancet

Perioperativ betablokkerbehandling reducerer risikoen for ikkefatal myokardieinfarkt på bekostning af en stigning i risikoen for invaliderende apopleksi. Behandlingen påvirker ikke mortaliteten.

Det fremgår af en metaanalyse publiceret i december i Lancet.

Førsteforfatteren Sripal Bangalore fra Brigham and Women's Hospital i Boston fandt sammen med bl.a. danske kollegaer 33 randomiserede undersøgelser, hvor effekten af betablokade ved ikkekardielle operationer blev vurderet.

Undersøgelserne omfattede i alt 12.306 patienter. Effektmålene blev vurderet 30 dage efter indgrebet.

Forfatterne fandt ingen signifikante associationer mellem perioperativ betablokkerbehandling og henholdsvis mortalitet, kardiovaskulær mortalitet eller hjertesvigt. Der var en reduktion i risikoen for ikkefatalt myokardieinfarkt (odds ratio: 0,65; number needed to treat: 63).

Til gengæld blev der fundet en stigning i ikkefatale apopleksier (odds ratio: 2,01; number needed to harm: 293). Der var også øget risiko for behandlingskrævende bradykardi (number needed to harm: 22) og hypotension (number needed to harm: 17).

Ifølge forfatterne bør man revidere retningslinjer, hvor behandlingen anbefales.

Jan Kyst Madsen, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Rutinemæssig profylaktisk perioperativ betablokkerbehandling hverken anbefales eller anvendes i Danmark - og den aktuelle undersøgelse bekræfter denne politik. Men det er lige så vigtigt at understrege, at hjertepatienter, som er i betablokkerbehandling før en operation, skal fortsætte hermed under og efter operationen«.

Bangalore S, Wetterslev J, Pranesh S et al. Perioperative b blockers in patients having non-cardiac surgery. Lancet 2008;372:1962-76.

Ginkgo biloba beskytter ikke mod demens

> JAMA

Ginkgo biloba forebygger ikke demens, hverken hos ældre med intakte kognitive funktioner eller hos ældre med mild kognitiv nedsættelse, konkluderes det i en dobbeltblindet multicenterundersøgelse publiceret i november i Journal of the American Medical Association.

Ifølge førsteforfatteren Steven DeKosky fra University of Pittsburgh i Pennsylvania anvendes G. biloba bredt på grund af dets potentielle virkning på hukommelsen, på trods af manglende evidens.

Sammen med forskere fra fem centre i USA rekrutterede han 3.069 frivillige deltagere med normale kognitive funktioner (n = 2.587) eller mild kognitiv nedsættelse (mild cognitive impairment; n = 482).

Halvdelen af deltagerne blev randomiseret til G. biloba (120 mg to gange dagligt), mens den anden halvdel fik placebo. De blev behandlet i seks år.

I perioden blev 277 personer i interventionsgruppen demente mod 246 i kontrolgruppen (3,3 hhv. 2,9 pr. 100 personår), hvilket svarer til en ikkesignifikant forskel (hazard ratio: 1,12; p = 0,21). Der var heller ingen signifikant forskel på incidensen af Alzheimerdemens grupperne imellem.

Forskerne fandt ligeledes ingen signifikant forskel på raterne af progression til demens blandt deltagerne med mild kognitiv nedsættelse.

Der var ingen forskel på bivirkningsraterne; der forekom dog flere hæmoragiske apopleksier i interventionsgruppen (16 vs. 8; p = 0,12).

Steen Gregers Hasselbalch, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Undersøgelsen er den seneste i en lang række af studier af antiinflammatoriske og antioxidante midler mod Alzheimers sygdom, hvoraf ingen har vist en forebyggende eller sygdomsbremsende effekt. Det understreger behovet for behandlingsstrategier, der i stedet er rettet mod den primære patologiske proces, nemlig betaamyloidophobning i hjernen - og de er heldigvis også under afprøvning«.

DeKosky ST, Williamson JD, Fitzpatrick AL et al. Ginkgo biloba for prevention of dementia. JAMA 2008;300:2253-62.