Medicinske nyheder

Alendronat forbundet med øget risiko for atrieflimmer

> Arch Intern Med

Behandling med alendronat øger risikoen for atrieflimmer, tyder et case-control-studie på, publiceret i april i Archives of Internal Medicine.

Baggrunden for undersøgelsen var resultaterne vedrørende et andet bisfosfonat, zoledronsyre, som blev forbundet med en 30% højere risiko for atrieflimmer.

Susan Heckbert og kollegaer, University of Washington, Seattle, identificerede 719 kvinder, som mellem 2001 og 2004 for første gang fik diagnosticeret en atrieflimmerepisode. Patienterne var mellem 30 og 84 år gamle og blev udvalgt fra en sygesikringsdatabase. Som kontrol blev 966 matchede kvinder tilfældigt udvalgt.

Signifikant flere kvinder i atrieflimmergruppen havde brugt alendronat end i kontrolgruppen (6,5 vs. 4,1%). Efter justering for risikofaktorer kunne alendronat forbindes med en næsten fordobling af risikoen (odds-ratio 1,86). Især tidligere behandling blev associeret med en højere risiko (odds-ratio 3,27).

Patienter med diabetes havde en højere risiko end dem uden diabetes (odds-ratio 1,59). Der var ingen evidens for, at associationen var dosisafhængig.

Bo Abrahamsen, Medicinsk Afdeling F, Gentofte Hospital, kommenterer: »I undersøgelsen indgik 87 alendronateksponerede patienter. For danske forhold er det centralt at vide, at en væsentlig større dansk case-controlundersøgelse, med 3.862 alendronateksponerede patienter, ikke fandt øget risiko for atrieflimren.«

Interessekonflikter: Bo Abrahamsen har modtaget konsulenthonorar fra Nycomed, forskningsstøtte fra Roche og foredragshonorar fra Servier, Eli Lilly og MSD.

Heckbert SR, Li G, Cummings SR et al. Use of alendronate and risk of incident atrial fibrillation in women. Arch Intern Med 2008;168:826-31.

Hyppige kolesterolmålinger giver falske resultater

> Ann Intern Med

Tidsintervallet mellem to målinger af kolesterolkoncentrationer hos patienter i statinbehandling bør være mindst tre år - hyppigere målinger er forbundet med tilfældige og kortvarige variationer, som ikke afspejler behandlingseffekten. Dette fremgår af en artikel publiceret i maj i Annals of Internal Medicine.

»Det optimale monitoreringsinterval er ikke kendt«, skriver Paul Glasziou et al, University of Oxford, Storbritannien.

Sammen med kollegaer fra Australien analyserede han data fra en tidligere publiceret undersøgelse (LIPID), som vurderede effekten af pravastatin på iskæmiske sygdomme. Dataene stammede fra 9.000 koronarpatienter, som blev randomiseret til enten 40 mg pravastatin eller placebo.

Patienterne i begge grupper havde små og stigende variationer i kolesterolkoncentrationer i den femårs opfølgningsperiode (variationskoefficient steg fra 7 til 11%). »Det meste af denne variation skyldes kortvarig biologisk variabilitet samt analytisk variabilitet«, skriver forfatterne.

Det tog næsten fire år, før den overordnede langtidsvariation blev større end de kortvarige variationer. Forfatterne konkluderer, at reelle ændringer i kolesterolkoncentrationer foregår langsomt.

Mogens Lytken Larsen, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Resultaterne fra LIPID-undersøgelsen bekræfter, at når den initiale effekt af statinbehandlingen er nået, så sker der kun beskedne forandringer over tid. Eventuelle ændringer er således i højere grad betinget af den analytiske og biologiske variation på analyserne. Forfatterne foreslår, at kontrol af serumkolesterol kan foretages med større intervaller; men det kan gå ud over patientens komplians og ønske om at kende sine værdier. Man må derfor fortsat anbefale kontrol af serumkolesterol 1-2 gange årligt hos patienter i lipidregulerende behandling.«

Glasziou PP, Irwig L, Heritier S et al. Monitoring cholesterol levels: Measurement error or true change? Ann Intern Med 2008;148:656-61.

Metformin er lige så sikkert som insulin ved gestationel diabetes

> N Engl J Med

Metformin, suppleret efter behov med insulin, til kvinder med gestationel diabetes er lige så sikkert for barnet som behandling med insulin alene, konkluderer en prospektiv, randomiseret og åben undersøgelse publiceret i maj i New England Journal of Medicine.

Janet Rowan og kollegaer, Auckland City Hospital, New Zealand, rekrutterede 751 kvinder med gestationel diabetes mellitus fra ti behandlingscentre i New Zealand og Australien.

Kvinderne blev randomiseret til enten insulin eller metformin (med insulin efter behov). Det primære effektmål var en kombination af neonatal hypoglykæmi, respiratorisk distress-syndrom, behov for fototerapi, fødselstrauma, femminutters Apgar-score under syv eller tidlig fødsel.

Raten for det primære effektmål var den samme (32% i hver gruppe). De fleste kvinder i metformin-gruppen (93%), hvoraf 46% også blev insulinbehandlet, fortsatte deres metforminbehandling graviditeten ud. Kvinderne i metformingruppen var også mere tilfredse: 77% sagde, at de ville vælge den samme metforminbehandling igen, mod kun 27% i insulingruppen.

Per Ovesen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Metformin er et lovende og rationelt alternativ/supplement til insulinbehandling af kvinder med gestationel diabetes. Men på grund af studiets korte opfølgningstid med hensyn til evt. skadelige effekter på barnet, er det for tidligt at indføre behandlingen som standard. Emnet vil blive tage op på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis Sandbjerg-møde, januar 2009«.

Rowan JA, Hague WM, Gao W et al. Metformin versus insulin for the treatment of gestational diabetes. N Engl J Med 2008;358:2003-15.

B-vitamin-tilskud reducerer ikke kardiovaskulær mortalitet blandt kvinder

> JAMA

Tilskud med folsyre og B-vitaminer (B6 og B12) beskytter ikke kvinder mod kardiovaskulære sygdomme eller mortalitet, konkluderer en prospektiv, placebokontrolleret, dobbeltblindet og randomiseret undersøgelse publiceret i maj i JAMA, The Journal of the American Medical Association.

Ifølge Christine Albert, Harvard University, kunne nylige kliniske undersøgelser ikke vise en gavnlig effekt af tilskuddet, men deltagerne i disse undersøgelser var hovedsagelig mænd. »Men observationelle studier har tydet på, at virkningen må være større hos kvinder«, skriver hun.

I alt blev 5.442 kvinder allokeret til enten placebo eller en tablet med folsyre (2,5 mg), B6- (50 mg) og B12-vitamin (1 mg) dagligt. Kvinderne var mindst 42 år gamle ved randomiseringen og var kendt med enten tidligere kardiovaskulære sygdomme eller mindst tre kardiovaskulære risikofaktorer. De fik tilskuddet i syv år.

Risikoen for det primære effektmål - myokardieinfarkt, apopleksi, koronar revaskularisering eller kardiovaskulær mortalitet - var den samme i grupperne (relativ risiko 1,03). Der var heller ikke forskel på risikoen for de enkelte sekundære effektmål.

En undergruppeanalyse viste, at homocysteinkoncentrationen var 19% lavere hos 150 kvinder i interventionsgruppen end hos 150 kontrolkvinder.

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: »Observationelle studier har ret samstemmende fundet, at et højt homocysteinniveau i blodet er forbundet med øget forekomst af hjerte-kar-sygdom, og sænkning af homocyste in med B-vitaminer er udbredt trods manglende evidens for, at homocystein er en ,aktør`, og ikke kun er markør.

Dette studie øger dokumentationen for, at homocystein blot er en markør, og at sænkning med kosttilskud ikke har nogen gavnlig virkning på udviklingen af hjerte-kar-sygdom. Tidligere studier på patienter med hjerte-kar-sygdom har peget på, at kosttilskuddet kunne øge forekomsten af events. Problemstillingen illustrerer endnu en gang, at kliniske retningslinjer generelt ikke alene bør baseres på observerende epidemiologi.«

Albert CM, Cook NR, Gaziano JM et al. Effect of folic acid and B vitamins on risk of cardiovascular events and total mortality among women at high risk for cardiovascular disease. JAMA 2008;299:2027-36.