Content area

|

Medicinstuderende: »Det faglige lider et knæk under corona«

Den sociale trivsel på universiteterne har stor betydning for, hvordan man klarer sig igennem eksaminerne, og det kan have store konsekvenser for fagligheden, at al social aktivitet er aflyst og forbudt, siger studerende og tutor. FADL-formand bakker op, men studieleder har svært ved at se anden løsning.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Intet er som det plejer på landets medicinuddannelser.

Nye retningslinjer fra regeringen betyder, at forsamlingsforbuddet sænkes til 50, og universiteterne har aflyst samtlige sociale arrangementer.

Det sker eksempelvis på Syddansk Universitet i Odense, hvor smittespredningen lige nu er den højeste i landet.

»Det er den mest bekymrende situation siden foråret«, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde den 7. september.

Samtidig viser tallene, at unge voksne i aldersgruppen 20-29 år står for en stor del af de nysmittede.

På Københavns Universitet har sociale arrangementer været forbudt længe. Alle rusture og anden rusvejledning er aflyst, og det har været en noget anderledes studiestart i år end de andre år.

Det nye studieliv kommer til at strække sig ind i semesteret. Det er fx ikke muligt at drikke en øl efter et fagligt arrangement i de såkaldte basisgrupper.

Ud over at det er ærgerligt for de nye studerende, at de kommer fra start på medicinstudiet uden mulighed for at samles og afholde sociale aktiviteter, kan det have konsekvenser for det faglige miljø.

Det mener Anne Bonde Jakobsen, som er studerende på ottende semester og har været en del af tutorordningen for de nye studerende.

»Vi har afholdt tutortimer og sørget for en god introduktion til det faglige på medicinstudiet. Men al reel rusintro har været aflyst, og de nye studerende har derfor ikke fået nogen sociale aktiviteter. Vi er naturligvis bange for, at trivslen vil halte, hvilket kan få konsekvenser. Alle undersøgelser tyder på, at socialt sammenhold og trivsel indbyrdes har stor betydning for, hvordan man klarer studiet senere hen«, siger Anna Bonde Jakobsen.

En undersøgelse fra Forsknings- og undervisningsministeriet fra 2018 viser, at 51% af de frafaldne studerende på universiteterne oplever ensomhed. 49% af de frafaldne på specifikt sundhedsuddannelserne svarer, at det var svært for dem at leve op til det faglige niveau.

Som eksempel nævner Anna Bonde Jakobsen vigtigheden i at finde læsemakkere. Aarhus Universitet har lavet en undersøgelse, som viser sammenhængen imellem læsegrupper eller arbejdsfællesskaber og faglig og social trivsel.

Men man kan vel godt finde en læsemakker, selvom man ikke er på rustur?

»Selvfølgelig. Men jeg har f.eks. en fast læsemakker fra et andet hold, og nu må man ikke have kontakt med medstuderende fra andre hold. Holdene er på 24 studerende, og det er helt det samme pensum, de læser. Det samme semester, samme eksaminer. Det er muligt at finde en læsemakker på sit eget hold, men det er ikke en selvfølge«, siger Anna Bonde Jakobsen.

Hun håber, at de studerende har haft en god start på trods af retningslinjer og restriktioner, men det har også været svært, siger hun.

»De studerende kan ikke have deres kontinuerlige gang på Panum med holdundervisning og forelæsninger. Det kræver, at de selv har ekstra god selvdisciplin, nu hvor de selv er ansvarlige for at koble sig til undervisning derhjemme det meste af tiden«.

Hun forklarer, at der lige nu findes tre digitale undervisningsformer foruden holdundervisning. De studerende er meget overladt til sig selv, de skal selv finde alle informationer og kan ikke lige spørge sidemanden i pausen, hvis noget er svært og indviklet.

Derfor har Anna Bonde Jakobsen også en bekymring for det faglige.

»Mange studerende går direkte fra gymnasiet til universitetet og skal lære at prioritere, hvilken undervisning og hvilke dele af pensum der er det vigtigste. Det er svært, når man skal lære det hele hjemmefra. Der er ingen at spejle sig i i det daglige«, påpeger hun.

Opstår det sociale ikke alligevel blandt de studerende?

»Jeg håber og tror, at det opstår. Mit indtryk er, at de studerende selv er meget motiverede for at skabe et godt sammenhold. Men der er ikke nogen garanti, og vi ved ikke, hvor længe restriktionerne varer. Vi vil højst sandsynligt se de her restriktioner, indtil vi har en vaccine. Vi som medicinstuderende har også et ansvar for at gå forrest og være det gode eksempel. Vi er blandt dem, der repræsenterer sundhedsvæsenet på universiteterne. Det er ærgerligt men nødvendigt«.

Frygter du det selv for din sociale trivsel under den sidste del af medicinstudiet?

»Nej, vi er godt etableret. Vi udvælger egne smittekæder og ses med dem, der er nødvendige at se. Jeg er ikke bekymret for det sociale. Men jeg har også lært, hvordan man læser medicin, og det tager lidt tid at komme ind i. Pensum er som regel kæmpestort, og det tager tid at lære, hvad der er relevant og nødvendigt at læse og forstå. Man skal ikke bare klare sig igennem eksaminerne, man skal blive en god læge i sidste ende. Og her er man nødt til at sortere og udvælge det rigtige«.

FADL: Det faglige lider et knæk

I FADL siger formand William Wendler Thomassen, at den nuværende hverdag med restriktioner har stor indflydelse på fagligheden. Mange eksaminer er ændret, fysiske eksaminer er konverteret til multiple choice, og de studerende kommer ikke ud på afdelingerne på samme måde som før.

Noget fysisk undervisning er omlagt til onlineundervisning, og det sker med varierende succes og tekniske udfordringer til følge. Det giver ikke samme faglige og sociale udbytte, som når man er til stede, påpeger William Wendler Thomassen.

Det har ifølge FADL-formanden den konsekvens, at det faglige lider et knæk.

»Vi er bekymrede her og nu og på den lange bane. Vi er også bekymret for, om der er løsninger, som fremstår lettere at fortsætte frem for fysisk fremmøde, og som vil følge med ind i en postcoronatid«, påpeger William Wendler Thomassen, som på et uddannelsespolitisk møde med FADL-repræsentanter for de fire universitetsbyer den 8. september blev præsenteret for erfaringer fra hele landet.

Han mener ikke, at de medicinstuderende skal have særlige rettigheder frem for andre studerende. Men eksaminerne skal fortsat have den rette sværhedsgrad og undervisningen samme kvalitet.

»Man gør, hvad man kan for at finde løsninger. Men der er ikke den samme kvalitet. Den vanlige klinikundervisning med patienter foregår anderledes, alt er anderledes«.

Nederst i fødekæden

I klinikopholdene oplever William Wendler Thomassen også problemer med, at retningslinjerne konstant ændrer sig.

»Det forstår vi godt, men det kan være frustrerende, når man i mange klinikophold føler sig nederst i fødekæden og oplever mange ændringer i hverdagen. Det gør, at vi ikke altid føler os velkomne, men i stedet ender med at få besked om møder meget sent, går glip af morgenkonferencer og hægter os lidt tilfældigt på en læge«, siger han.

»Det er ikke alle steder, men nogle steder føler de studerende sig tabt«.

Føler medicinstuderende sig ikke automatisk nederst i fødekæden, også inden corona?

»Jo, der er tendens til at føle sådan. Men nu bliver man især tabt, fordi de fastansatte får informationen, som ikke når de studerende. Vi er ikke altid tænkt ind. Det var særligt svært i starten af epidemien, men der er stadig steder, hvor det ikke fungerer optimalt set med studerendes briller«.

Psykiske problemstillinger

Han efterlyser også en drøftelse af, hvordan man griber den mentale trivsel an, når både undervisning på studiet og ophold i klinikken omlægges så radikalt.

»Vi ser en klar trivselsproblematik. Folk synes, det er svært. Vi har tidligere lavet undersøgelser, der viser, at en stor del af de medicinstuderende oplever psykiske problemstillinger. Det er svært at forestille sig, at nedlukning af al fysisk fremmøde og sociale aktiviteter har andet end negative konsekvenser på frafaldsprocenten og studietrivslen«.

Det er gisninger, men en velbegrundet frygt at have, mener han.

Hvad er alternativet?

»Jeg har stor respekt for universiteterne. Det er en svær opgave, de er blevet sat til at løse. Der burde være flere overordnede retningslinjer, fordi det også har varieret efter, hvem der er kursusansvarlige. Nogle har oplevet at blive lovet, at undervisningen er tilgængelig online, uden at det er sket. De studerende savner klare udmeldinger«.

Hvad kan man gøre for at undgå frafald?

»Der ligger en stor opgave fra universitetet i at stille sig til rådighed, guide og hjælpe studerende, som ikke er faldet til – særligt de helt nye og studerende, der har det svært. De skal gå forrest og vise, at de forstår, hvilken betydning corona har for uddannelsen og trivslen på studiet. Og så savner jeg et klart oplæg til, at man prioriterer højt at få fysisk undervisning tilbage og lader det sociale fylde igen på studiet, så snart det er forsvarligt. Der er i hvert fald en helt konkret plan fra vores side om at løfte dette tomrum, så snart man kan det«.

Studieleder: Det sociale er påvirket

Professor og studieleder på medicin på Københavns Universitet, Jørgen Kurtzhals, oplyser, at den universitetsdrevne introduktion har været udvidet til en såkaldt blended learning. Den tid, de har brugt på praktiske ting som it-systemer osv., har kørt i onlineformat, inden de studerende er mødt op, og de har som kompensation udviklet et udvidet introduktionskursus med sociale elementer.

Al holdundervisning kører med fysisk tilstedeværelse, mens forelæsninger skal være tilgængelige online.

Øvelser og klinisk undervisning afholdes også med fysisk fremmøde, dog med værnemidler, når det er indiceret.

Jørgen Kurtzhals er bekymret, men understreger samtidig, at ingen ved, hvor meget manglende rusforløb og sociale arrangementer kommer til at betyde.

»Vi har rusforløb, som de studerende selv driver. De er frivillige, og vi har ikke noget at gøre med det, ud over busleje og anden hjælp. Vi tror på, at de er vigtige og kulturbærende. Men vi har ingen evidens for, hvor vigtige de kan være. Det kommer an på en prøve, hvor meget holdene på egen vis kan etablere sig socialt. Men det er klart, at det ikke er det samme som rustur«, siger Jørgen Kurtzhals.

Kan du forstå, at de studerende er bekymrede over den manglende mulighed for f.eks. at kunne drikke en øl sammen efter et fagligt arrangement?

»Ja, det er desværre rigtigt, at der foreløbigt er helt lukket for aktiviteter, der ikke direkte vedrører forskning og uddannelse. Der er også lukket for øl efter faglige arrangementer. Det vil helt sikkert påvirke det sociale samvær og derfor studiestarten«.

Han forklarer, at de på studiet er meget forhippede på, at de studerende tilbringer tid sammen med deres egne hold og ikke blander sig.

»Vi ser enkelte tilfælde af COVID-19 blandt undervisere og hold. Men så længe vi adskiller det, kan vi let inddæmme smitten, så vi ikke behøver at lukke hele kurser eller årgange«.

Det er ifølge Jørgen Kurtzhals svært at se en anden løsning.

»Hvis vi får coronaudbrud og skal have ren onlineundervisning igen, ville det være langt værre for de nye studerende. Vi ved fra forårets undersøgelser, at der var et stort savn og en mangel på at være fysisk til stede, så det prioriterer vi højt. Vi er stive med at understrege holdreglerne, for så kan vi inddæmme hvert eneste smitteudbrud. Det er de unge voksne, der lige nu bliver smittede, og det er jo størstedelen af vores studerende. Så vores uddannelser er udsatte«.

Right side

af Knud Raben-Pedersen | 21/09
6 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer
af Lene Annette Norberg | 15/09
5 kommentarer
af Søren Holm | 14/09
1 Kommentar