Medlemsservice på dagsordenen

Du sagde i din valgtale, at Lægeforeningens image skal være yngre. Hvordan skal det ske?

»Nu er der er kommet en yngre formand på posten, og det kan i sig selv give et yngre image. Men det skal nok så meget ske ved, at foreningen orienterer sig mod medlemmerne på en moderne måde. Her tænker jeg især på ,læger.dk`-projektet, som er et medlemsserviceprojekt. I det hele taget handler det om, at medlemsservice og medlemsorientering skal på dagsordenen i Lægeforeningen.«

Det har den ikke været i særlig høj grad hidtil?

»Det kunne have været bedre, ja.«

På Lægemødet er der blevet talt om, at foreningens profil ikke har været skarp nok. Hvad skal der til for at skærpe den?

»Jeg har forstået det sådan, at det især er profilen - legitimiteten - i forhold til medlemmerne, det drejer sig om. Der er jo ingen, der har sat spørgsmål ved, at vi skaber resultater. Dét skal vi selvfølgelig blive ved med. Men at ,sælge` resultaterne til medlemmerne vil på sigt blive en god investering. I dag har vi jo ikke de store problemer med manglende opslutning til foreningen. Men vi er også nødt til at tænke i, at folk også gerne vil forblive medlemmer og føle, at de får noget for pengene.«

Ifølge en undersøgelse i Dagens Medicin var det forbløffende få, der kendte Jesper Poulsen. Hvad tænkte du ved det?

»At det egentlig ikke var så overraskende. Det var jo især de yngste, som ikke kendte ham. Og det hænger nok sammen med Lægeforeningens struktur, med fire formænd osv. Strukturen er i sig selv vanskelig at forstå, især for de nye. Men for mig er det nu også vigtigere, at folk kender foreningens politik, end formandens navn. Det handler om, at medlemmerne er tilfredse med de politikker og de resultater, som foreningen skaber.«

Oprydning i rutiner

Da du blev indvalgt i HB, sagde du, at du kom med en støveklud for at støve af. I dag [Lægemødets sidste dag, red.] sagde du, at nu kommer du med et helt rengøringshold. Det lyder, som om der virkelig skal ske noget radikalt - både i forhold til Lægeforeningen, men også i forhold til medlemmerne? Hvad skal »rengøringsholdet« udrette?

»Det handler om at rydde op i de rutiner, som ikke er tidssvarende. Det kunne være den måde, vi laver medlemsservice på. Sker det telefonisk eller over nettet? Eller får vi folk til at anvende det net, vi gerne vil bygge op? Det kunne også være den måde, vi laver Ugeskrift på. Kommer medlemmerne nok til orde? Får vi skabt den debat, vi gerne vil have?

Kan det også handle om foreningens struktur?

»Ja, bestemt også. Som jeg sagde i dag, skal der ske ændringer i foreningens struktur. Vi bruger megen energi internt i Lægeforeningen på at blive enige om tingene. Noget af den energi og de ressourcer kunne anvendes bedre på nye projekter.

I virkeligheden skal Lægeforeningen træde tydeligere frem for medlemmerne, i forhold til delforeningerne?

»Lægeforeningen skal på sine områder træde tydeligere frem i forhold til medlemmerne, ja.«

Demokrati og legitimitet

Nogle sagde fra talerstolen, at foreningen har et demokratisk underskud. At den er topstyret, og at der er langt til toppen. Du sagde, at medlemmerne skal inddrages mere. Men er du enig i, at der er et demokratisk underskud?

»Foreningen er demokratisk opbygget. Man kan altid diskutere, om strukturen med fx indirekte valg via delforeningernes repræsentantskaber er demokratisk nok. Jeg synes, at det handler om, at tiden måske er løbet lidt fra de traditionelle udvalg, som findes i Lægeforeningen, som man skal indsættes i gennem en delforening. Der kan være lang vej, inden man kommer til. I arbejdet med Fremtidens Lægeforening har vi haft succes med at inddrage nogle medlemmer, som ikke ellers har haft nogen ballast i foreningen på forhånd. Det tror jeg, kan være en brugbar model i fremtiden. Der kan være forskellige måder at inddrage folk på. Det kan være ved at lave medlemsenqueter. Medlemsdebatter på nettet. Medlemsmøder for at diskutere foreningens politikker.«

Lægeforeningen har en høj organisationsgrad, også sammenlignet med andre faglige organisationer. Hvordan vil du sikre, at den forbliver høj, og at nye medlemmer bliver ved med at synes, at det er nødvendigt at melde sig ind?

»Det hænger uløseligt sammen med foreningens legitimitet blandt de nye medlemmer. Og den legitimitet opnår vi ved at ,sælge` de resultater, vi vitterligt laver, til de nye medlemmer.«

Brug vores lægefaglighed

Du har også haft et andet ledemotiv i din valgkamp: At de videnskabelige selskaber skal knyttes tættere til lægeforeningen. Har du drøftet det med selskaberne? Og hvad siger de selv?

»I forbindelse med akutpolitikken har jeg gjort det, at jeg i sidste uge inviterede de videnskabelige selskaber, som skal sidde i Sundhedsstyrelsens referencegruppe, til en diskussion af vores politikker for at se, om vi kan inspirere hinanden til at udvikle politikken på akutområdet. Det er et eksempel på, at Lægeforeningen, når vi vil udvikle en konkret politik - som fx akutpolitikken - inviterer de relevante selskaber ind til en snak om, hvad vi kan finde ud af sammen. Det tror jeg, er vejen frem: Lad os finde de områder, hvor vi har noget at samarbejde om.

Det er vigtigt at knytte de videnskabelige selskaber nærmere til foreningen, fordi fagligheden bliver nøglen til indflydelse. Når kommunalreformen og omkalfatringen af sundhedsvæsenet virkelig tager fart, bliver der et massivt behov for sundhedsfaglig rådgivning, såvel regionalt som centralt. For at kunne levere den rådgivning, er det vigtigt, at læger forsøger at tale med én stemme. Det kan Lægeforeningen koordinere. Men vi må nødvendigvis have fagligheden med fra de videnskabelige selskaber.«

Men det med at tale med én stemme er også blevet lidt af et mantra?

»Det kan man sige. Nu skal det ikke lyde, som om det kun er formanden, der skal tale med én stemme. Uden at ville betragtes som psykotisk, hører jeg altså flere stemmer ...«

Tre mærkesager

Akutpolitikken er et af de områder, hvor Lægeforeningen gerne vil tale med én stemme. Hvad skal der efter din mening ske på det område?

»For det første så skal Lægeforeningen arbejde videre med det papir, der nu ligger på bordet. Og så skal vi præsentere vores politik i forhold til regionerne og i forhold til Sundhedsstyrelsen.«

Hvordan vil du så sikre, at der er en enig opbakning bag de forslag til en ny akutpolitik, der kommer fra Lægeforeningen?

»Der var bred opbakning til HB's papir på Lægemødet. Nu handler det om at komme videre med beskrivelse af området og at få hele foreningen repræsenteret i det videre arbejde.«

Du nævnte i din valgtale tre emner, som efter din mening er vigtige. Akutpolitikken, sammenhæng i patientbehandlingen og en etisk debat om sundhedspolitikken.

Hvordan vil du sikre sammenhæng i patientbehandlingen?

»Vi har med rette specialiseret lægefaget de sidste 20 år, og den specialisering skal fortsætte. Men vi er nødt til at engagere lægerne i at koordinere patientforløb mellem specialisterne, og det skal vi sætte på dagsordenen, og så skal vi finde ud af, hvordan vi skal gøre det.«

Kan du give et konkret bud på, hvordan det skal undgås, at patienterne bliver kastebolde. Hvem skal have ansvaret for, at der bliver en sammenhængende patientbehandling?

»Almen praksis har en central rolle som tovholder, men det er klart, at almen praksis ikke kan være tovholder for alt det, der sker inde på sygehusene, når patienten er indlagt. Vi er nødt til at se på, om vi kan finde en figur, der kan være koordinerende for patienten på sygehuset.«

Er det så en bestemt læge, som skal have ansvaret for den enkelte patient?

»Ja det er en lægelig opgave, men det skal være mere end det at være en kontaktperson.

Det skal være en, der tager ansvaret for, at man kommer det rette sted hen. Det handler jo om, hvordan vi organiserer det. Akutudspillet er jo et godt eksempel, for som det er i dag, så kan man blive indlagt på flere forskellige specialiserede afdelinger. Hvis modtagelsen sker koordineret, kan det være med til at sikre mere sammenhængende patientforløb og dermed højere kvalitet i behandlingen. I stedet for lidt vilkårligt at havne på en specialiseret afdeling, kan den akutte patient, som modtages af erfarne speciallæger, enten udredes og færdigbehandles straks, eller sendes videre til den rette specialafdeling. En akutmodtagelse bemandet med et erfarent, tværfagligt akutteam, kan hurtigere træffe de rigtige beslutninger.«

Kvalitet i det offentliges tilbud

En anden af dine mærkesager er de sundhedspolitiske prioriteringer, hvor du har sagt, at det er vigtigt at diskutere, hvad det offentlige og det private skal tage sig af. En af dine pointer er at undgå, at de ressourcestærke patienter vælge det offentlige fra.

Hvordan vil du sikre det?

»Det handler om kvaliteten i de offentlige tilbud. Hvis kvaliteten er god nok, så skal man være økonomisk tonedøv, hvis man vælger at betale for de private tilbud. Vi er i en situation, hvor vi bevæger os fra et udbudsstyret system med rammebudgetter til et mere efterspørgselsstyret system, hvor patienten har et valg i forhold til, hvordan og hvornår han vil behandles. Jeg tror. det vil betyde, at der kommer en større økonomi på sundhedsområdet. Det er så et spørgsmål, om den økonomi kommer fra det offentlige eller fra det private.

Vi må sørge for, at de tilbud, der kommer fra det offentlige, har en sådan kvalitet, at man ikke vælger det private af kvalitetsgrunde.«

Hvilke kvalitetskrav vil den moderne patient stille?

»De kvalitetskrav, som det offentlige skal stille med, er faglige kvalitetskrav, og det er lægefaglige kvalitetskrav, vi skal måles på. Hvis de er i orden, så tror jeg også, at patienterne vil vælge det offentlige.«

Hvordan vil du prioritere anderledes end din forgænger?

»Det er de emner, jeg har stillet op i min valgtale. Det handler om akutpolitikken, om sammenhæng i patientbehandlingen og den etiske diskussion om de sundhedspolitiske prioriteringer, som jeg gerne vil have sat i sving. Vi skal naturligvis fortsætte de politikker, vi allerede har i gang - og her vil jeg ikke mindst gerne nævne arbejdet med hele kvalitetsområdet. Det skal der ikke laves om på. Jeg har også et syn på organisationen, som handler om en stærk medlemsorientering.«

Er der en risiko for, at Lægeforeningen mister sin lokale forankring, når man får de store regionale enheder?

»Den lokale forankring skal sikres gennem de kommende regionale lægekredsforeninger. De er ganske vist store, men for dem ligger der så en ekstra forpligtelse i at få samlet op på den lokale interessevaretagelse og medlemmernes engagement i foreningen lokalt. Medlemmerne skal kunne se sig selv i den kommende regionale kredsforening.«

Vedholdende og visionær

Er der stadig tre delforeninger om seks år, hvis du sidder seks år som formand?

»Det kommer jeg ikke til at bestemme. Det kommer an på, hvad vi kan blive enige om. Det vil jeg ikke lægge hovedet på blokken og sige. Nu starter vi en diskussion, om strukturen i Lægeforeningen. Ethvert forslag på bordet er til debat og vil blive analyseret i løbet af det kommende år. Hvis der er nogen, som foreslår, at vi skal ophæve søjlestrukturen, så tager vi det med i analysen.«

Er organisationsprocenten højere eller lavere om seks år?

»Den er formentlig den samme. Den er jo ret høj i forvejen.«

Vil kontingentet være højere?

»Noget, der har overrasket mig, det er at medlemmerne tilsyneladende er tilfredse med kontingentets størrelse. Jeg har den holdning, at kontingentet til Lægeforeningen ikke skal være større, men samtidig skal vi også have økonomi og kræfter til at løse nye opgaver, og dem kan vi hente ved yderligere samarbejde mellem foreningerne eller ved organisationsændringer.«

Hvis du skulle til en ansættelsessamtale som formand for Lægeforeningen, hvad ville du så sige er din styrke?

»Min styrke i forhold til det her job er at være visionær og komme med andre bud på, hvordan tingene kan hænge sammen. Eftertanke er også min styrke, og så er jeg vedholdende. Hvis jeg har fat i en sag, så holder jeg fast i den.«

Fakta om Lægeforeningens nye formand

Jens Winther Jensen: 36 år (født 8. februar 1969)

Speciale: Anæstesiologi

Afdelingslæge på Århus Sygehus, anæstiafdeling.

Dimitteret 1996. Valgt som A-repræsentant i Yngre Læger samme år.

1 år turnus i Haderslev, derefter retur til Århus.

Et år i intern medicin og i kardiologi - siden i anæstesiologi.

I efteråret 1997 indvalgt i Yngre Lægers bestyrelse, hvor han umiddelbart indtog posten som formand for Forsknings- og Uddannelsesudvalget.

Siden 2002 medlem af Hovedbestyrelsen i DADL.

I 2005 nyvalgt til bestyrelsen i den europæiske lægeforening, CPME.

30. april kl. 18.00: Valgt som formand i DADL i opløb mod Jørgen Lassen, tidligere formand i PLO, med stemmetallet 83-71.