Mellem kald og kamp - og forhandling

Yngre Læger fylder 100 år og har i den anledning udgivet et jubilæumsskrift med den sigende titel »Mellem kald og kamp«. Der er ikke tale om en traditionel, kronologisk fremstilling, men om nedslag i en række centrale knudepunkter, hvor der tidsmæssigt er lagt vægt på de seneste 50 år med overenskomstsituationen i 1981 som det naturlige højdepunkt.

I sig selv markerede stiftelsen af FAYL i 1904 et første opbrud i lægernes kalds- og standstanke, men det var den økonomiske krise mange år senere i 1970'erne, der for alvor førte til udbredelsen af mere traditionelle lønarbejdersynspunkter og endte med at sætte dilemmaet mellem kald og kamp på spidsen.

Efter massiv udbygning af den danske sundhedssektor og »gode tider« også for yngre læger under 1960'ernes højkonjunktur, blev især arbejdsløsheden et problem, da oliekrisen i 1973 kickstartede en langvarig økonomisk krise. Modsætningsforholdet til Amts-rådsforeningen voksede, og det samme gjorde frustrationerne blandt FAYL's medlemmer.

I slutningen af 1970'erne oplevede en måbende offentlighed for første gang aktionerende og demonstrerende læger, mens FAYL og medlemmerne forberedte sig på den konflikt, man vidste måtte komme. Dilemmaet var, hvorledes man kunne strejke, uden det gik ud over den akutte patientbehandling.

Konflikten kom i 1981, og skildringen af optakten, selve konflikten og efterspillet er ikke alene bogens centrale kapitler. De er også de bedste, når det gælder afdækningen af det dybtliggende dilemma mellem kald og kamp, som vel altid har præget FAYL's udvikling, og som nu udmundede i en konflikt, hvor det var selve identiteten som læge og standsforening, der stod på spil.

Slaget var tabt på forhånd, og som sådan var konflikten og dens udfald en (dyrekøbt) erfaring i, hvor vanskeligt det er for faggrupper i de »bløde« dele af den offentlige sektor at gå i konflikt: Anklager om at tage patienterne som »gidsler« kom straks på bordet, mens de yngre læger blev fremstillet som forkælede og grådige »klynkehoveder«.

Men konflikten er også en lære i, hvorledes en falsk myte kan bide sig fast. For mange vil det utvivlsomt være en overraskelse, at FAYL rent faktisk modsatte sig overenskomsten, der i eftertiden fik skyld for at have skudt verdens bedste sygehusvæsen i sænk. At 1981-overenskomsten i mere end én forstand blev dyr, er rigtigt - men det var Amtsrådsforeningen, der pressede den igennem efter bl.a. at have regnet 400 mio. kroner galt. Ikke desto mindre lever myten om FAYL som skurken i bedste velgående den dag i dag!

Efter konflikten stod FAYL tilbage med et betydeligt tab af anseelse og troværdighed. De følgende år gik med at rette op på det ramponerede forhold til Amtsrådsforeningen, men også med at nytænke positionen som fagforening og finde nye veje til at øve indflydelse på sundhedssektoren og forhold af betydning for yngre læger. At dømme efter bogen er FAYL's hidtidige dilemma mellem »kald og kamp« i den sammenhæng afløst af en succesfuld syntese mellem »kald og forhandling«.

Alt i alt har Yngre Læger udgivet en jubilæumsbog, der ikke alene gør læseren klogere på den dramatiske lære- og erkendelsesproces, som yngre læger og deres forening har gennemgået i kølvandet på 1970'ernes krise og nyliberalismens gennembrud. Den er også et bidrag til en bredere funderet forståelse af, hvorfor og hvorledes offentligt ansatte og deres fagforeninger har været under forandring de seneste 30 år - og stadig er det.

I den sammenhæng er det ærgerligt, at bogen både er temmelig indforstået og kun sporadisk inddrager den øvrige samfundsmæssige udvikling samt radikaliseringen af andre grupper af offentligt ansatte - herunder sygeplejerskerne! Metodisk har det ikke været uden problemer at lade to historikere og en journalist skrive bogen - resultatet er bl.a. ujævnhed i såvel analyse som fremstillingsform. Endelig burde der have været en redegørelse for de kilder og den litteratur, der er anvendt som grundlag for fremstillingen.

Bogen kan bestilles på blanketten i Ugeskriftet eller på mail: forlaget@dadl.dk