Overlæge Gorm v. Oettingen, neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital bruger det meste af denne fredag til at fjerne en hjernesvulst, godt hjulpet af en intraoperativ MR-skanner.
5.30 Vi skal tidligt op. Min kone skal til møde i København, så det er mig, der skal have teenage-datteren og den 19-årige gymnasieelev op, lave morgenmad og gå med vores to hunde. Vi bor i Skåde, tæt på vandet, så det er en dejlig morgentur.
7.15 Jeg skal operere en hjernetumor til morgen. I en SMS beder min kollega mig om at tage en bestemt vævsprøve, som hun skal bruge til et forskningsprojekt. Jeg bekræfter og sætter mig i bilen for at køre til Aarhus, hvor jeg parkerer ved Universitetsparken. Herfra kan jeg gå gennem parken – en god måde at samle tankerne på, inden man skal i gang med at operere.
8.00 Patienten kaldes over. Vi gennemgår sikker-kirurgi-tjeklisten, inden hun bedøves. Klokken seks i morges har hun drukket et præparat, der skal farve svulsten, så den er nemmere at se.
8.20 Da patienten er faldet i søvn, starter lejringen, som er meget omstændelig. Anæstesilægen og anæstesisygeplejersken er med, to operationssygeplejersker, mig som læge plus en kollega og to portører. Det er vanskeligt, for man skal undgå trykmærker og tryksår, og der er ikke meget plads til hovedet mellem MR-skannerens to flanger. Med skanneren kan vi lokalisere et bestemt område i hjernen og samtidig få opdateret navigationsbillederne under operationen, idet hjernen kan flytte sig flere cm.
10.00 Jeg opererer. Ved at bruge skanneren intraoperativt kan vi også sikre os, at alt, vi vil fjerne, er kommet ud. Hidtil har vi skannet to-tre dage efter operationen og kunne så risikere at skulle operere igen. Her kan man se det, mens hjernen står åben. Er der noget tilbage, kan vi fjerne det straks. Det sker i næsten hvert tredje tilfælde – også hos denne patient.
13.00 Efter operationen går jeg ned for at visitere. Patienter, der er kommet ind fra egen læge eller andre afdelinger, skal fordeles i ambulatoriet, der skal sættes tid på, hvor hurtigt, de skal til og hvem, der skal se dem. Jeg konfererer med kræftafdelingen om evt. genoperationen af en patient, vi har i opfølgningsforløb.
14.00 MDT-konference (MultiDisciplinært Team). Det er er samarbejde, vi har etableret med neurologisk afdeling på AUH samt de andre neurologiske afdelinger i Region Midt – i Holstebro og Viborg. På mødet deltager også kræftlægen og neurokirurgen, en neuroradiolog plus en neuropatolog.
14.45 Jeg facetimer med en kollega i Dallas, som jeg skal besøge efter en kongres i maj. Vi har samarbejdet på UT Southwestern University Hospital i Dallas. En dygtig kirurg, som kender Danmark fra tidligere forskningsophold. Vi ses både fagligt og socialt. Jeg bor hos ham og tager hver dag med ham på afdelingen og deltager i operationerne.
15.00 Ser patienten på opvågningsafsnittet hvor hun har en forventet let lammelse over arm og ansigt som nok skal bedres over de næste 10 dage med genoptræning. Det havde jeg forberedt hende og familien på før operationen. Beroliger patienten og familien.
16.00 Det er fyraften og tid til en fredagsøl med mine kolleger på Café Ziggy i Trøjborg. Derefter henter jeg min kone ved færgen, og vi tager hjem for at købe ind og lave aftensmad.
21.00 SMS fra en kollega, som har vagt. Min patient fra i formiddags har fået det dårligere. En tiltagende lammelse, så hun skal til skanning. Jeg afstår fra det andet glas rødvin for det tilfælde, at jeg skal køre ind for at deltage i en operation.
22.00 Skanningen ser fin ud. Der er ingen blødning eller blodpropper så der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor, hun er blevet lam, ud over en forventet reaktion fra hjernen. Men det er ikke ualmindeligt, at der opstår forbigående lammelse, når man har fjernet en svulst med denne placering i midten af hjernen. Jeg tager det andet glas rødvin, inden vi går i seng.
