Udsættelsen af rapporten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen nærer en trist mistanke om, at man i udvalget har vanskeligt ved at blive enige om forslag, der for alvor rykker.
Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Emnet er politisk hot som aldrig før, og offentliggørelsen af de forslag, som regeringens udvalg har arbejdet på i et år, var ventet allerede i 2016.
Man kan indvende, at timingen ikke er vigtigst. Hellere vente på en grundig rapport med gennemarbejdede og konkrete forslag, som faktisk kan forandre sundhedsvæsenet, end at få en publikation, som intet flytter. Det er jeg helt enig i, men samtidig nærer udsættelsen desværre en trist mistanke om, at man i udvalget har vanskeligt ved at blive enige om forslag, der for alvor rykker.
Udvalgsarbejdet er foregået i et lukket forum af embedsmænd fra Danske Regioner, Finansministeriet, KL samt Sundheds- og Ældreministeriet. Ingen patienter har været med ved bordet. Ingen læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter eller andre, som oplever de problemer, der er med sammenhæng i dagligdagen, og er tæt på patienterne.
Den manglende invitation har ikke holdt Lægeforeningen tilbage. Vi har sendt 16 forslag til et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen til ministeriet. PLO, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og andre aktører har også bidraget. Det vidner om et stort engagement i hele sundhedsvæsenet i at finde kreative og langtidsholdbare løsninger, og det håber jeg, at udvalget helt konkret forstår at værdsætte.
For der skal tænkes utraditionelt og på tværs, hvis ikke udvalgsarbejdet skal ende i floskler og floromvundne hensigtserklæringer. Det kræver mod til at gøre op med sektortænkning og manglende samarbejde. Men det er bydende nødvendigt. I dag er der allerede alt for mange patienter, som oplever, at deres forløb forlænges og forringes af tunge og ukoordinerede overgange. Og opgaven bliver ikke lettere. I de kommende år bliver der stadig flere ældre og patienter med kroniske sygdomme. Samtidig bliver sygehusene endnu mere specialiserede, og der bliver færre af dem. Derfor skal der ske en udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – som det også nævnes i kommissoriet – og det vil kræve en langsigtet investering.
Et skridt i den rigtige retning ville være, hvis udvalget ville lade sig inspirere af ideer i stil med det forslag, som Danske Patienter, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen netop har bragt i spil. Vi opfordrer til et forsøg, der skal vise, om fælles finansiering, ledelse og planlægning kan minimere kassetænkning i sundhedsvæsenet.
Konkret foreslår vi, at akutfunktioner, forløbskoordination, psykiatrihuse og sundhedshuse kommer med i forsøget. Her er samarbejdet mellem sektorerne af særlig stor betydning for kvaliteten af patienternes forløb. En god første start vil være, at der allerede med den kommende økonomiaftale sættes gang i et forsøg, hvor en del af puljen gives til regionerne og kommunerne som samlet aktør. Vi er også opmærksomme på kommissoriet, som fremhæver, at forslagene skal understøtte behandling af høj kvalitet, og det vil naturligvis også kræve investeringer.
P.t. må vi væbne vi os med tålmodighed og afvente offentliggørelsen af udvalgsrapporten. Vi håber, at resultatet er ventetiden værd, og vi er klar til at bidrage til et sundhedsvæsen, som hænger bedre sammen.
