Mens vi venter på Forebyggelseskommissionen ...

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (Kons.) er absolut en venlig mand, men hverken til at hugge eller stikke i, når det gælder afsløringer af, hvad Forebyggelseskom-missionen om få uger barsler med.

Ugeskriftets læsere må altså pænt vente på, hvad kommissionens ti medlemmer har valgt at fokusere på i deres første, længe ventede rapport.

Jakob Axel Nielsen vil dog sige så meget som, at han regner med, der bliver bundet penge i halen på rapporten.

»Eventuelle nye forebyggelsesinitiativer vil blive et element i kommende økonomiske aftaler med kommunerne, som har et stort ansvar for, at forebyggelse bliver en del af borgernes hverdag«, fortæller ministeren, der først vil afsløre sit udspil senere i år.

Der er efter sundhedsministerens mening nok at tage fat på. Regeringen nedsatte i januar 2008 Forebyg-gelseskommissionen på en - for den danske befolkning - dyster baggrund.

»I dagens Danmark er usund livsstil i form af rygning, for meget alkohol, fed mad og for lidt motion årsag til ca. 40 pct. af al sygdom og for tidlig død. Og gør vi ikke noget for at ændre danskernes levevis, vil livsstilssygdommene allerede i 2020 være skyld i hele 70 pct. af alle helbredsproblemer og for tidlige dødsfald«, fortæller sundhedsministeren.

Det ville ikke kun være en gevinst for den enkelte, men også for samfundsøkonomien, hvis den danske befolkning ville tage KRAM-faktorerne - sund kost, nul røg, moderat alkoholindtag og daglig motion - til sig.

Ikke flere afgifter

Behovet for sundhedsydelser stiger i takt med, at vi bliver ældre og ældre. Det er afgørende, at de ekstra år også bliver gode og raske år, siger sundhedsministeren, der gerne medgiver, at det ikke er nemt at ændre folks vaner. »Men kan du dosere dine vaner og skrue ned for det usunde og op for det sunde, så er du allerede nået langt. Vi kommer ikke uden om, at forebyggelse giver et bedre og også et længere liv. I Danmark er middellevetiden tre år kortere end i Sverige, og denne overdødelighed skyldes stort set kun de danske rygevaner.« Ministeren er spændt på, hvilken effekt den danske rygelov fra 2007 har haft på antallet af rygere. Loven, der blev til gennem et forlig med alle Folketingets partier bortset fra de Radikale, skal tages op til revision i slutningen af året.

»Her kan man tale om en lov, der har flyttet holdninger. Vi fik meget skældud, da vi vedtog rygeloven, der forbyder rygning på steder som skoler, offentlige institutioner, restaurationer m.m. Nu går kritikken på, at loven ikke er vidtgående nok«.

I forbindelse med regeringens skatteudspil blev afgiften på sukker, cigaretter og mættet fedt sat op. Kan vi vente mere af samme skuffe?

»Nej! I et land med åbne grænser så tæt på det billige tyske marked kan vi ikke bære yderligere afgiftsforhøjelser, selvom de kunne være gavnlige«.

Er forebyggelse den enkeltes ansvar?

»Jeg vil gerne sende en appel til det personlige ansvar for eget helbred. Staten vil aldrig kunne holde øje med, hvad du har for enden af gaflen, eller hvor meget motion du dyrker. Men når det er sagt, så er forebyggelse og sundhedsfremme et fælles ansvar, som involverer alle sektorer i samfundet. Som politikere har vi pligt til at indrette samfundet, så det bliver muligt at træffe de sunde valg. Men jeg mener ikke, vi skal lovgive om, hvor fastfoodrestauranterne må ligge og f.eks. forbyde pizzeriaer i socialt belastede bebyggelser.

Vi må desværre erkende, at sundheden i dagens Danmark har social slagside. Dårlig eller ingen uddannelse, dårlig økonomi og dårlige boligforhold øger risikoen for usund levevis og kroniske livsstilsbetingede sygdomme. Hvis vi vil have mere lighed i sundhed, må vi også skabe større social lighed«, siger Jakob Axel Nielsen og fortsætter: »Der er en forskel i levetid fra Gentofte til Vesterbro på syv år. Hvis vi for alvor skal vende udviklingen, så må vi fokusere på de svageste voksne og på de udsatte børn, hvis forældre måske allerede har udviklet hjerte-kar-sygdom, rygerlunger, overvægt og type 2-diabetes«.

Den sunde livsstil skal læres allerede fra barnsben.

Jakob Axel Nielsen ser gerne, at sundhedsplejerskerne bliver frontløbere hos de udsatte familier, fordi sundhedsplejersken traditionelt er en person, man har tillid til og lytter til.

»Samtidig må vi stille krav til kommunerne om at fokusere på sund kost og motion i både daginstitutioner og skoler«.

Tag patienterne hjem

Kommunerne har med sundhedsloven og kommunalreformen fået ansvaret for den borgernære forebyggelse. Når det gælder den patientrettede forebyggelse, har kommunerne også fået en stor udfordring i de mange kroniske patienter, der har behov for rehabilitering.

Sundhedsministeren ved godt, at mange kommuner har slunkne pengekasser og derfor ikke bruger det på forebyggelse, som de måske burde. Men han har en økonomisk gulerod i baglommen til kommunerne.

»Rehabilitering er endnu ikke blevet en del af kommunernes daglige rutine. Vi har hver dag færdigbehandlede patienter nok landet over til at fylde Næstved Sygehus. De venter bare på, at kommunerne skal tage dem hjem. Derfor sætter vi nu taksten, for at have færdigbehandlede patienter liggende på sygehuset, betydeligt i vejret, så kommunerne har et incitament til at tage deres borgere hjem«.

Omvendt vil de kommuner, der fremover klarer rehabiliteringsopgaven godt, blive belønnet økonomisk.

»Og de penge kan jo passende bruges på forebyggelse«, foreslår Jakob Axel Nielsen.

Sundhedsministeren

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har med egne ord altid levet sundt. Spist fornuftigt og dyrket motion. Det var før, han blev valgt til Folketinget. Efter entréen på Christiansborg og med adresser på hver sin side af Storebælt blev dagligdagen anderledes uregelmæssig. Og det kunne mærkes på vægten.

Da Ugeskriftet møder sundhedsministeren, har han været i kløerne på sundhedsguruen Chris McDonald i otte uger og har allerede tabt ni kilo. Opskriften lyder på færre kalorier og masser af motion. »Jeg spiser rigtig mange gulerødder«, fortæller Jakob Axel Nielsen, der ikke bryder sig om at blive kaldt rollemodel. »Jeg er alle danskeres sundhedsminister og vil ikke opfattes som en sur asket. Men hvis jeg kan vise, at det et muligt at få motion ind i en presset hverdag, så tænker folk: ,Hvis han kan, så kan jeg også!` Du når ikke ud med dine budskaber, hvis folk ikke kan identificere sig med dig«.