Skip to main content

Mere i løn - bedre vagtforhold

Journalist Helle Ib, helle.ib@get2net.dk

4. nov. 2005
8 min.

Kun ét synes sikkert forud for overenskomstforhandlingerne for Yngre Læger: Løn, vagter og arbejdsmiljø kommer i fokus, men hvordan lægerne vil opveje ønskerne om forbedringer over for hinanden, er foreløbig et åbent spørgsmål.

Med indsamling af krav og forslag blandt medlemmerne har startskuddet til OK 2005 lydt, og forude venter bestyrelsens og repræsentantskabets bearbejdning af forslagene.

Efter 19 medlemsmøder rundt i hele Danmark, 100 elektroniske debatindlæg og lokale undersøgelser tegner der sig et billede af utilfredshed med vagterne i hospitalsvæsenet: Der er for mange og for hårde vagter, der slider på lægerne og deres familier, lyder en del af kritikken. Vagtplaner ændres med få dages varsel. Og ikke mindst er aflønningen af vagterne for dårlig.

Ud af de 100 debatindlæg, som er sendt ind på Yngre Lægers hjemmeside, beskæftiger op imod halvdelen af indlæggene sig med vagtforholdene. Lige som på rækken af debatmøder blandt medlemmer er de yngre læger dog langt fra enige om, hvordan vagttilrettelæggelsen kan forbedres. En del giver udtryk for, at de gerne vil bibeholde de lange 24-timer vagter, fordi de giver mulighed for at holde mere sammenhængende fri. Andre vil hellere have lidt flere, men mindre opslidende vagter.

Vagtproblematikken er ikke blevet mindre aktuel efter den seneste tids medieomtale om trætte læger, der efter 20 timers arbejdspres går i gang med patientbehandling i en tilstand, der svarer til en spritbilists. Men lokalt kan der være modstand imod at dele vagterne:

»Det er min erfaring, at nogle ,svage` kolleger bliver mobbet af tarzan-typerne til at acceptere urimelige arbejdsvilkår for at undgå for eksempel deling af vagten«, skriver en læge i et af de seneste indlæg i debatten om kravene til ny overenskomst.

En anden læge forklarer ligeledes, at det kan være meget svært at stå ved sine rettigheder, når vagtskemaet skal lægges, og hovedparten af kollegerne indbyrdes har aftalt døgnvagter:

»Det er dagligdag at bryde overenskomsten, og selv vores fagforening har altid travlt med at dispensere lokalt! I min aktuelle ansættelse har vi et ,officielt` rul med delte vagter, men da jeg tiltrådte fik jeg at vide, at reservelægerne indbyrdes havde aftalt døgnvagter. Jeg ville ikke ,ødelægge` det for de andre«, forklarer lægen om sin arbejdsplads, hvor lægerne dog siden enedes om at indføre delte - og dermed kortere - vagter.

At lønnen er for dårlig for ekstraarbejde, nat- og weekendarbejde, synes at være et gennemgående træk:

»Penge er ikke alt - men mere i grundløn og ekstra meget for vagter giver helt sikkert mere arbejdsglæde - hvem vil ikke gerne værdsættes for sit slid og ansvar i de sene og trætte nattetimer? Bedre arbejdsmiljø, teamånd og flere penge skulle nok kunne lette på den depressive grundstemning!«, som en anden yngre læge udtrykker det i den elektroniske debat.

Andre læger i debatten har hæftet sig ved, at ølkuske, ergoterapeuter og håndværkere stort set tjener det samme som reservelæger, og at afdelingslæger uden masser af ekstravagter har et stagnerende lønniveau. Grundlønnen for en nyuddannet læge er omkring 26.000 kroner om måneden, mens en afdelingslæge med adskillige års anciennitet som udgangspunkt har en grundløn på omkring 41.000 kroner. Hertil kommer muligheden for ekstravagter og overarbejde med diverse tillæg.

»Min lægeløn i Danmark er latterlig! Jeg har arbejdet i Norge i 9 måneder, og lægerne deroppe synes, at vi læger i Danmark er til grin«, som en af de yngre læger forklarer i debatten.

Altid overarbejde

Den 35-årige reservelæge Rasmus Nielsen, der arbejder i en turnusstilling på Ringkøbing Sygehus, er grundlæggende tilfreds med den måde, vagterne er skruet sammen på. Over et 8-ugers- rul har han syv vagter, som enten kan være 17-timers-aften/nattevagter eller 24-timers-døgnvagt i weekenden. Som vagt passer han både fødegangen, ortopædkirurgisk og medicinsk afdeling - og der er som regel arbejde frem til ved tretiden om natten, hvor han kan få et hvil frem til 7-8-tiden. Der er dog også vagter, hvor man kun får sovet meget lidt eller slet ikke:

»Det sker indimellem, at man løber spidsrod. Men som regel er der stille og roligt, og vi har tid til patienterne. Fordelen ved de lange vagter er, at man har mere sammenhængende fritid bagefter. Men har man arbejdet fredag til søndag, kan man næsten ikke nå at hvile ud, før man skal arbejde igen«, forklarer Rasmus Nielsen.

Fordi belastningen blev for stor, er antallet af 24-timers-vagter skåret ned, så de lange vagter nu kun er der i weekenden. Selv om vagtlaget er fuldt bemandet, er der ofte ekstraarbejde, når nye læger skal indkøres i arbejdet, eller når andre læger skal afvikle ferie og fridage.

Rasmus Nielsen er tilfreds med betalingen for vagtoverarbejde, der indtil videre er blevet honoreret med 150 procent. Som følge af en lokalaftale er det muligt at få 175 procent honorering for ekstravagter, men det forudsætter, at der er ubesatte stillinger, så der mangler læger i forvagtslaget. Rasmus Nielsen har ikke noget imod generelt at arbejde ud over de 37 timer om ugen - hvilket mere er reglen end undtagelsen.

»Men nogle måneder har der været for meget arbejde - så har vi arbejdet op til 80 timer om ugen, og det er for meget. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det skulle hænge sammen, hvis min kone også havde fuldtidsarbejde«, siger Rasmus Nielsen med henvisning til, at hans kone i øjeblikket går hjemme på barselsorlov.

På nyremedicinsk afdeling på Skejby Sygehus i Århus fortæller 33-årige Ingrid Studstrup, at hun ikke har noget imod de lange vagter - heller ikke døgnvagterne, så længe de ikke er for belastende og alt for travle. Hun oplever det derimod som et problem, at der ofte er for mange vagter, og at det ville være en fordel med en ekstra mand i vagtlaget.

De almindelige aften-nattevagter går fra 16.30 til 8.30 om morgenen, og en del af arbejdet på vagterne er rutinepræget, fordi lægerne også tager sig af indkaldte patienter.

»I perioder har jeg rimelig mange vagter i forhold til at gå stuegang, og selv om man også lærer noget under vagter, ville jeg foretrække mere dagtid. Det ville jeg få mere ud af«, siger Ingrid Studstrup. Hvad lønnen angår, mener hun, at ekstra vagter og overarbejde burde honoreres bedre.

I hovedstadsområdet er der på H:S Hvidovre Hospital gennemført en pilot-undersøgelse, hvor lægerne via et spørgeskema er blevet bedt om at prioritere ønskerne over for hinanden. Her viser det sig, at prioriteringerne fordeles jævnt over det meste af linjen: Nogle foretrækker større grundløn frem for bedre vagtbetaling, og andre læger vil hellere have vagthonoraret sat op. Står valget mellem udtynding af vagterne og mindre belastede vagter, fordeler ønskerne sig også jævnt. Det samme gælder spørgsmålet om fuld løn under barsel i forhold til ønsket om flere omsorgsdage ved børns sygdom. Kun på et felt giver undersøgelsen, der foreløbig bygger på 40 svar, et mere entydigt billede: En overvægt af læger foretrækker nemlig at få mere løn udbetalt nu frem for bedre pension. Et udtryk for, at en del læger selv er i gang med at opbygge private pensioner.

»Undersøgelsen er udtryk for, at der i Yngre Læge-gruppen er mange forskellige interesser. Vi har en fæll es interesse i at sige, at vores løn er for dårlig, og at vi gerne vil have den gjort bedre. Men hvordan det skal balanceres i forhold til de andre interesser - efteruddannelse og vagtforhold - er ikke helt klart«, siger 1. reservelæge på H:S Hvidovre Hospital, Ejvind Frausing Hansen, der er reservelægerådsformand.

Han betegner det som positivt, at undersøgelsen tyder på, at efteruddannelse prioriteres højt blandt lægerne.

Undersøgelsen siger ikke noget sikkert om, hvorvidt de ældre af de yngre læger kan håndtere hårdt belastede vagter. Tendensen er dog, at de ældre lægger mere vægt på at have færre vagter, og at de ikke går så højt op i belastningen.

Selve belastningen under vagterne har været et tema på flere af medlemsmøderne rundt om i landet. På H:S Frederiksberg Hospital fremhævede flere læger således, at en seniorpolitik - som nødvendiggøres af lægemanglen og udsigten til ældre aldersprofil i lægekorpset - skal tage højde for, at langt fra alle 60-årige kan klare de intense og lange vagter.

»Vi er flere, der bliver ældre i det her fag. Man må tænke på belastningen, hvis man vil forestille sig, at 60-årige skal kunne fortsætte med hyppige vagter«, som en af de tilstedeværende på Frederiksberg-mødet udtrykte det.

Det blev dog også fremhævet, at der er forskel på specialerne, hvor vagterne inden for kirurgi og gynækologi kan være hårde på grund af akutte, natlige operationer.

Repræsentantskabet skal i gang

YL´s repræsentantskab skal 22. april drøfte de indkomne krav og forslag, og set med formandens øjne er de mange forskellige holdninger til, hvad der skal prioriteres, udtryk for, at der denne gang har været en bredere debat blandt medlemmerne:

»Det bliver spændende at se, om repræsentantskabet kan og vil prioritere i buketten. Det er virkelig en udfordring, men også et slags `luksusproblem`, at vi har fået bekræftet, hvor stor en variation, der er i vores medlemsskare«, siger YL-formand Mette Worsøe.

Bestyrelsen har deltaget i ca. 20 medlemsmøder landet over, og ifølge Mette Worsøe kan variationerne i prioriteringerne hverken tilskrives geografiske eller aldersmæssige forskelle:

»Faktisk er jeg blevet meget overrasket over, hvor enige lægerne er om ikke at være enige. Det er ikke underligt, at spørgsmålet om rekrutteringstillæg prioriteres der, hvor man har prioriteringsproblemer. Men ellers går holdningerne mere på, hvad man er som person, og hvor langt man er i sin uddannelse. Man har fået mere indsigt og ser sig selv som individ i et forløb - frem for at fokusere på, hvor man er ansat. Tidligere havde man en fornemmelse af, at der var særlige jydeproblemer og københavnerproblemer, og at der var store forskelle på de københavnske sygehuse, provinssygehusene og universitetssygehusene. Men på møderne har jeg oplevet, at der ikke er den store forskel«, siger Mette Worsøe.

Medlemsmøderne og debatten har afspejlet »den trend vi ser med, at lægerne i højere grad stiller krav til individuelle muligheder under respekt for helheden«, forklarer Mette Worsøe. Et aspekt, som blandt andet kommer til udtryk i kravet om flere penge mellem hænderne:

»Man vil selv have mere indflydelse på tingene - og selv kunne disponere mere over pengene frem for ved en pensionsopsparing. Jeg kan godt genkende, at folk vil have flere penge i hånden nu, men jeg er spændt på, hvordan det går med kravet, når repræsentantskabet har behandlet de politiske aspekter i det«, siger Mette Worsøe.