Patientinddragelse er sidste skrig i sundhedsvæsenet.
Aarhus Universitetshospital (AUH) og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) har med støtte fra TrygFonden sat et storskalaprojekt i gang, der skal gøre AUH til Danmarks første brugerinddragende hospital.
Der var kick-off-seminar for projektet på Koldkærgård Konferencecenter i går, hvor repræsentanter for de ledende læger og sygeplejersker mødtes for at blive klædt på til processen.
Patientinddragelse er i familie med andre af sundhedsvæsnets buzzwords som f.eks. klassikerne 'patienten i centrum' og 'det sammenhængende patientforløb' og dermed noget, som ingen ved deres fulde fem rigtig kan være imod.
Ja, mange vil formentlig mene, at det at inddrage patienterne allerede er noget, der allerede sker i vidt omfang. Som Morten Freil, direktør for både Danske Patienter og ViBIS udtrykte det ved seminaret:
"En af de største barrierer for, at der sker brugerinddragelse er, at vi tror, vi allerede gør det."
Patientinddragelse forebygger fejl og utilsigtede hændelser, øger patienternes tilfredshed og skaber bedre behandlingsresultater. Men det sker i for ringe omfang og slet ikke systematisk. Hver femte patient synes, de bliver inddraget for lidt. Og flere undersøgelser viser da også, at både patienter og de fagprofessionelle gerne vil have mere.
Forleden bebudede sundhedsminister Nick Hækkerup (S), at han vil afsætte 300 mio. kr. til patientinddragelse, og i sidste uge var der fuldt hus til en konference om emnet i Nyborg.
En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at læger og sygeplejersker først og fremmest forbinder patientinddragelse med information. Dernæst egenomsorg. Og selv om der kan være forskellige definitioner af og tilgange til 'patientinddragelse', er det patientens viden, ressourcer og egenomsorg, der er fokus på i storskalaprojektet i Aarhus.
”Ikke blot en modedille”
Chef på universitetshospitalets abdominalcenter, Lisbeth Kallestrup, afviste, at der blot er tale om "en modedille": "Vi mener det med patientinddragelse. I dag vil vi være borgere på en anden måde. Nogle patienter vil f.eks. ikke acceptere bivirkninger af nogen art. I bl.a. Canada har de en større tradition for at arbejde med patientinddragelse. Vi skal raffinere det og udvikle en dansk metode."
Og Aarhus Universitetshospitals lægefaglige direktør, Claus Thomsen, supplerede:
”Patientinddragelse er blevet fremstillet som et universalværktøj, der kan redde økonomien. Og jo, der er forventninger til, at patientinddragelse bliver et af redskaberne til at sikre en mere effektiv drift, for vi skal mobilisere de skjulte resurser hos både patienten og de pårørende”. Og på en slide viste Claus Thomsen, hvordan f.eks. hiv-smittede kan opholde sig i deres sommerhus, når de skal til kontrol, og hvordan gravide kan monitoreres derhjemme.
Martha Lund er ledende oversygeplejerske på AUHs kirurgiske afdeling P, som har iværksat et projekt, der skal undgå, at Pouch-opererede patienter genindlægges. Her fik patienter tilbud om at blive oplært i at give sig selv væske via drop hjemmefra for at undgå at blive dehydreret.
”Ikke mange kirurger tænder på et projekt, der handler om at involvere patienterne,” slog Martha Lind fast som det allerførste.
”Det vigtige ved patientinddragelse er, at hver patient får sin egen stemme. Og patienter vil noget forskelligt. Det er kutyme, når man bliver indlagt hos os, at man kommer i seng og bliver iført hospitalstøj. Men er det det, alle vil? At ændre på den slags er en kulturændring, der vil noget.”