Mere sex i sundhedsvæsenet

»Som fertilitetslæge er det gået op for mig, at mange af de infertile par kan have et seksuelt problem som årsagen til deres ,uforklarede infertilitet`«, siger »sexologisk counsellor« Astrid Højgaard, der arbejder som overlæge ved fertilitetsklinkken på Brædstrup Sygehus samt som speciallæge i gynækologi og obstetrik på egen klinik i Århus. Hun blev læge i 1985, men lærte på medicinstudiet intet om sexologi. Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DFKS) har siden 1982 holdt kurser i sexologi, men nu har man indført fælles pensum, pointsystem og etiske regler for de nordiske lande samt Estland. Dette foregår via NACS, Nordic Association of Clinical Sexology, og pointsystemet stammer fra Sverige, hvor sexologuddannelsen ligger i universitetsregi. For nylig blev det første hold »sexologiske counsellors« færdiguddannet - en titel, der giver autorisation hos NACS, og Astrid Højgaard var en af kursisterne.

»Hver fjerde IVF-patient er uforklaret, og man skønner, at 3-4 procent har seksuelle problemer, uden vi er klar over det, dvs. 300-400 tilfælde om året. Og da IVF-behandlingen i sig selv også påvirker seksualiteten, har vi en forpligtelse til at tilbyde patienterne rådgivning og eventuelt behandling.

Den sexologiske uddannelse har givet mig et værdifuldt supplement i form af et godt teoretisk fundament. Før havde jeg naturligvis en omfattende viden og erfaring inden for mit eget speciale, men på kurset fik jeg også indblik i områder, jeg intet vidste om, fx sexkriminelle. Jeg har bevæget mig fra at have en ret snæver ekspertise til at være generalist inden for sexologien«.

Lange ventelister

Astrid Højgaard påpeger, at der findes en uheldig gråzone af folk, der praktiserer sexologi uden at have et fagligt fundament. Hun hilser det derfor velkomment, at faget kommer i mere faste rammer, ikke mindst af hensyn til patienterne.

»Patienterne bør kunne stole på, at de dels sidder over for en person, der har den fornødne viden, dels har at gøre med en læge, der har tavshedspligt, fører journaler og er underlagt bestemmelser om klageadgang. Derfor mener jeg, at man er forpligtet til at gøre sexologi til et fag, der medfører en autorisation, og at kæmpe for at opnå bedre beskyttelse af patienterne. I dag kan hvem som helst jo kalde sig sexolog«.

De få steder i det offentlige sundhedsvæsen, der tilbyder sexologisk rådgivning, melder om lange ventelister. Men ifølge Astrid Højgaard er det gradvis ved at gå op for arbejdsgiverne, at det er et forsømt område. I Vejle Amt er sexologi blevet et indsatsområde, og Astrid Højgaard har haft til opgave at etablere en sexologisk klinik, der geografisk hører til ved Fertilitetsklinikken i Brædstrup.

»Man er i sundhedsvæsenet ved at indse, at sexologiske problemer er noget, vi skal kunne hjælpe folk med. Og en af årsagerne til, at det hidtil har været så lavt prioriteret, er, at sexologien er et ,forældreløst` fag, fordi det ikke kan rummes inden for et enkelt speciale eller fag, som fx gynækologi, urologi eller psykologi«, siger Astrid Højgaard.

»En anden grund er, at der desværre ikke er megen status i at beskæftige sig med sexologi - det kan jo ikke komme op på niveau med hjernen eller hjertet i den medicinske rangorden. Men jeg tror, at det er ved at ændre sig til det bedre«.

Bør være obligatorisk

På Københavns Universitet underviser læge, ph.d. Annamaria Giraldi 1.-dels stud.med.er i basal sexologi på et ugekursus, som er valgfrit og derfor ikke noget tilløbsstykke. Kurset er teoretisk og kvalificerer ikke til rådgiver eller behandler.

De fleste læger kommer i berøring med emnet, fx efter operationer og i forbindelse med bivirkninger. Men sundhedsvæsenet lider af en udtalt mangel på folk, der interesserer sig for emnet eller har tid til det i det daglige kliniske arbejde, mener Annamaria Giraldi.

»Kun de færreste læger er trænet i at lytte og spørge ind på den rigtige måde måde angående seksuelle problemer, og da mange patienter også selv holder sig tilbage, kommer seksualiteten aldrig frem i lyset. For at sikre de nødvendige kompetencer kunne jeg godt ønske, at faget fremover blev obligatorisk.

Faget fremmer desværre ikke karrieren - fx kan det være svært at få ansøgere til Sexologisk Klinik, selvom der er mange, der henvender sig og er interesserede. Arbejdet her meriterer - i de fleste specialer - ikke til at få en anden stilling senere i karriereforløbet. I virkeligheden har seksualiteten stor betydning for vores livskvalitet, og når vi mistrives seksuelt, har det indflydelse på en masse andre områder, såvel psykisk som somatisk - fx depressioner, livstilfredshed og måske i sidste ende sygefravær. På den baggrund er det uheldigt, at sexologien ofte regnes for noget kuriøst og perifert«, siger Annamaria Giraldi.

Basiskurset er ikke det eneste tilbud på medicinstudiet. Overlæge Ellids Kristensen fra Sexologisk Klinik på H:S Rigshospitalet tilbyder også et ugekursus i klinisk sexologi til de studerende.

Tabu i sundhedsvæsenet

Mens titlen »sexolog« ikke er beskyttet, er det ikke muligt at kalde sig »autoriseret sexologisk counsellor« uden at have gennemgået uddannelsen, og det er holdets kursusledere - sexolog og samlivsterapeut Gerd Winther samt jordemoder Inge-Lise Bielecki - godt tilfredse med.

»Vi har brug for klare etiske spilleregler, bl.a. fordi patienterne er tilbageholdende med at klage på grund af tabuet omkring seksualitet«, siger Inge-Lise Bielecki.

»Det er vores erfaring, at dette tabu også er udbredt i sundhedsvæsenet. Når man er indlagt, spørger personalet om stort set alt - undtagen sex og følelser! Både lægerne og de øvrige faggrupper ved for lidt og tør ikke tage emnet op med patienterne. Man glemmer også at fortælle om de seksuelle konsekvenser og muligheder efter en operation. Hvornår kan man genoptage samlivet, hvad skal man eventuelt undlade i en periode?

Mange gange ønsker fx de praktiserende læger at overlade problemet til andre, men det kan være svært at finde frem til den bedste form for visitation. Det er det, som bl.a. skulle blive nemmere med den nye uddannelse.

Via uddannelsen til »sexologisk counsellor« kommer kursisterne igennem en proces, hvor de både opnår en stor faktuel viden og lærer at kommunikere med andre om seksualitet, og det vil betyde, at der med tiden på klinikker og sygehuse vil sidde fagfolk med de kompetencer, der er brug for«, siger Inge-Lise Bielecki.

Denne viden findes ikke samlet i en af de eksisterende uddannelser, og beskæftiger fx en læge sig med sexologi, fylder det typisk kun en enkelt dag om ugen. DFKS får mange henvendelser fra sundhedspersonale, som efterlyser sexologisk ekspertise.

»Derfor er det vigtigt, at denne niche har sit eget forum for faglig udvikling og videndeling«, mener formanden for DFKS, Inger Bugge.

»Vores force ligger i, at vi kan form idle viden om specifikke seksuelle emner uden at være begrænset af faggrænser og tabuer, og betingelsen for at dette kan lade sig gøre, er, at vi har en uddannelse, der fokuserer specifikt på sexologien«, siger hun.

Selv om der med tiden uddannes flere »counsellors«, skal det også gøres nemmere at finde frem til dem. Og det er en opgave, som foreningen vil prioritere højt.

Fakta

Kurserne i sexologi består af tre moduler

Basis sexologi, 20 point. Kun teori. Giver ikke autorisation.
Autorisation som specialist i sexologisk counselling, 20 point. (Det forudsættes at basiskurset eller tilsvarende er gennemført). Sætter kursisten i stand til at yde rådgivning og behandling vedr. de mest almindelige sexologiske lidelser.
Autorisation som specialist i klinisk sexologi, 40 point. Yderligere uddybende uddannelse i teoretisk og praktisk sexologi. Sexologen vil herefter kunne varetage mere langvarige og intensive behandlingsforløb samt specialiserede undervisnings- og supervisionsopgaver. Som forudsætning for deltagelse kræves længerevarende psykoterapeutisk erfaring, og kurset udbydes kun på Rigshospitalet.

Som overgangsordning kan erfarne sexologer efter særlige kriterier indplaceres i de tre kategorier.
DFKS kan vælge at godskrive NACS-point fra andre kurser på sine kurser.
Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, har sine egne sexologiske kurser for de ansatte, og den første »counsellor« herfra blev uddannet i marts 2004.
Man kan få udleveret en terapiliste over sexologisk uddannede, hvis man henvender sig til DFKS. Fore-ningen har godt 150 medlemmer.

Web-ressourcer i relation til denne artikel: DFKS: www.klinisksexologi.dk Astrid Højgaard: www.ah-sexologi.dk Sexologisk Klinik: www.rigshospitalet.dk