Sundhedsminister Astrid Krag lancerer nu de længe ventede nationale mål for danskernes sundhed. Målene skal være opfyldt inden for de næste ti år, og det skal ske ved hjælp af 120 millioner kroner og partnerskaber
Sundhedsminister Astrid Krag har udsendt sit længe ventede udspil om forebyggelse. Det indeholder syv mål for de næste ti års forebyggelsesindsats.
De er:
Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
Flere børn skal trives og have god mental sundhed
Flere børn skal trives og have god mental sundhed
Flere skal vælge et røgfrit liv
Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholen debuten skal udskydes blandt unge
Færre børn skal være overvægtige
Flere skal bevæge sig i dagligdagen
Håbet er, at danskerne vil leve længere og få flere raske leveår. Det er blevet bedre de senere år, men vi lever stadig kortere end andre sammenlignelige lande. Svenskerne blev fx 81,9 år gamle i gennemsnit i 2011, mens vi kun blev 79,9 år gamle. Den sociale ulighed i sundhed er blevet markant større, skriver Sundhedsministeriet i sit udspil. Der er i dag ti års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af mænd i Danmark. For 25 år siden var denne forskel mindre, da var den på 5,5 år.
Det er på den baggrund, at målene skal ses. Der er på flere områder sat konkrete tal på målene, fx skal antallet af danskere på 16 år og derover, der har nedsat livskvalitet, reduceres med 10 pct. Andelen af danskere, der ryger dagligt, skal reduceres med en tredjedel. Om ti år skal det så undersøges, om målene er nået. Det skal gøres ved hjælp af data fra Børnedatabasen, Skolebørnsundersøgelsen og Den nationale Sundhedsprofil.
Ministeriet anviser også nye måder til at få en bedre forebyggelse og altså nå målene. Det skal ske ved hjælp af partnerskaber. Det vil sige, at mange forskellige aktører eller parter, private som offentlige og fra forskellige verdener, skal gå sammen om at gøre noget.
Ministeriet har flere eksempler til efterfølgelse. Et af dem er Sund Erhvervsskole, som er et partnerskab om fysisk aktivitet. Her har Dansk Firmaidrætsforbund sammen med Erhvervsskolerne ElevOrganisation og Danske Erhvervsskoler med støtte fra Nordea-fonden siden 2012 arbejdet med sundhed og trivsel på erhvervsskoler. Projektets mål er at halvere antallet af inaktive elever på erhvervsskolerne og nedbringe frafaldet blandt unge.
I 2013 var 50 ud af 178 erhvervs- og produktionsskoler og over 65.000 elever med i projekter om at skabe en sundere erhvervsskole ved motionsaktiviteter i klasseundervisningen og sundere mad på skolerne.
Regeringen har afsat 120 mio. kroner til partnerskabsprojekterne over de næste fire år.
”Hvis vi skal nå de her mål, så kræver det også, at flere melder sig på banen, og at vi tør at lave forebyggelse på nye måder, Derfor har vi også brug for den viden og kreativitet, der bl.a. findes i foreningslivet og erhvervslivet. Vi skal løfte i flok, hvis vi skal opnå en bedre sundhed for alle,” siger Astrid Krag i en pressemeddelelse.
Lægeforeningen roser ministeren for initiativet, ikke mindst fordi det sætter fokus på forebyggelse af rygning og overdrevent alkoholforbrug – og der er også ros for, at mental sundhed er i fokus. Men der er for få håndfaste metoder, såsom afgiftsforhøjelser på tobak og alkohol.
Næstformand i Lægeforeningen Jette Dam-Hansen siger i en pressemeddelelse:
”Det er udmærket på den måde at få aktiveret de mange aktører, som er tæt på borgerne, i arbejdet for større sundhed, og hvor kommunerne får en mulighed at vise sig som stærke motorer i partnerskaberne.”
Hun mener dog, at de lokale initiativer suppleres med handling fra regeringen selv.
”Regeringen har en mulighed for at tage mere håndfaste metoder i brug og eksempelvis sætte afgifterne op på tobak og alkohol, som er de største røvere af leveår og sundhed. Det er nødvendigt, hvis målsætningerne skal realiseres inden for en tiårig horisont. Lokale partnerskaber klarer det ikke alene”, siger Jette Dam-Hansen.
