Mester i katastrofer

Tsunami eller folkemord i Rwanda. Trangen til at hjælpe melder sig instinktivt hos de fleste, når medierne viser blodige billeder af døde og sårede eller af den håbløse situation for dem, der var så heldige at overleve eller nåede at flygte. Rige lande finansierer, og mere eller mindre professionelle hjælpeorganisationer rykker ind for at hjælpe de overlevende og mindske skadernes omfang.

Fatale fejl

Men den gode vilje alene gør det ikke. Situationen kan være kaotisk, katastrofen er måske ikke overstået, når hjælpen sættes ind, og forsyningslinjerne er ofte brudt. Tusinder af menneskeliv tabes i efterdønningerne efter katastroferne. De bliver ofre for hjælpeorganisationers dårlige planlægning, manglende koordinering og tekniske fejl.

Vand og sanitet er typisk det første, der skal sikres, og netop her begås mange fatale fejl. Det øde område Goma i Østcongo blev for eksempel i 1995 uventet vært for enorme flygtningestrømme fra Rwandas folkemord. På få døgn skulle der skaffes vand til en kvart million mennesker i et isoleret og tørt savanneområde. Af de mennesker, der ellers var så heldige at overleve folkemordet, blev mellem 50.000 og 100.000 ofre for fejl i vand og sanitet i flygtningelejrene.

Københavns Universitet forsøger at gøre noget ved de meningsløse tab af menneskeliv. Universitetets Center for International Sundhed og Udvikling, CISU, har netop afholdt sommerkurset Water and Sanitation in Emergencies. Her lærer deltagere fra hele verden om sund og sikker håndtering af vandforsyning i krisesituationer.

Hvor meget vand behøver et menneske om dagen, hvor langt kan man bære det? ... Og hvad skal man for resten bære det i? Spørgsmålene er simple, og svarene er det sikkert også. Men i virkelighedens kriser er der hundreder af den slags spørgsmål, der skal besvares og løses på få døgn. Og husk så lige at gange tallene med 250.000. Hvor mange kilometer grøft skal der for eksempel graves om dagen til en kvart million menneskers afføring?

Nødhjælpsarbejdet består af en lang række enkle ting, som indgår i et kompliceret net, og skal løses under fremmede forhold og stort tidspres. Og hver fejl kan koste menneskeliv.

Vigtig viden for læger

Dr. Nazeer er læge fra Sri Lanka og en af deltagerne i universitetets sommerkursus. Hjemme er han deputy provincial director i byen Kalmunai, som ramtes af tsunamien, og hvor 7.000 mennesker omkom. Han har ansvaret for en flygtningelejr med 105.000 mennesker, som har fået skyllet deres huse væk.

»Noget af det, der har overrasket mig mest på kurset, er, hvor meget vand et enkelt menneske skal bruge til at drikke og til basal hygiejne hver eneste dag,« fortæller dr. Nazeer med favnen fuld af plasticflasker.

Dr. Nazeer gennemfører netop nu en praktisk øvelse i Østre Anlæg i København. Mellem nysgerrige børn og solbadende piger fylder han og kursets 24 øvrige deltagere flasker og spande, som de transporterer fra voldgraven og op til et aftalt punkt i parken. Hver deltager skal transportere en dags forbrug af vand til en person op og ned ad bakken fem gange. Dr. Nazeer bærer tålmodigt sin favnfuld af plasticflasker op og ned ad bakken, mens han taler.

»Kurset her er en god blanding af teori og praktiske øvelser,« fortsætter han. »Jeg lærer mange ting, jeg kan bruge som læge, og som er nyttige i mit arbejde med flygtningelejren hjemme i Sri Lanka. Jeg har blandt andet lært at dimensionere toiletfaciliteter. Vi havde store problemer i flygtningelejren i Kalmunai netop med toiletterne til de mere end 100.000 mennesker. Men vi har været meget heldige at undgå epidemier i vores lejr.«

Der er fem læger på kurset ud af i alt 25 deltagere. Lægerne kommer fra henholdsvis Indonesien, Indien, Ghana og altså dr. Nazeer fra Sri Lanka.

Vand er det vigtigste

Professor i tropemedicin, dr.med. Ib Bygbjerg, er leder af Afdeling for International Sundhed ved Københavns Universitet og en af bagmændene bag sommerkurset, der løb af stablen for første gang sidste sommer.

»Det vigtigste, når man står midt i katastrofen, er jo ikke medicin men rent drikkevand og ordentlig sanitet - det kommer før alt andet,« siger han og fortsætter:

»For nogle år siden blev forløbet af nødhjælpen i Rwanda undersøgt og beskrevet i en meget omfattende rapport. Et af problemerne var så simpelt som, at vandrørene ikke passede til pumperne. Det betød mangel på rent drikkevand: 50.000 mennesker døde af kolera og dysenteri. Men det er ikke nok at skaffe vand. Vandet skal også væk igen. De utætte rør skabte nemlig sumpe, som gav malariaudbrud.«

Rapporten om forløbet i Rwanda var dråben, der fik Ib Bygbjerg sammen med nogle kolleger til at organisere sommerkurset i katastrofevandforsyning. Kurset henvender sig ikke bare til læger men til alle, der arbejder med nødhjælp. Nøgleordet er tværfaglighed. Ud over det tekniske omfatter katastrofevandforsyning aspekter af geografi, sociologi, psykologi og konfliktmediering.

»Ingeniørerne er måske nok de bedste til at skrue rør sammen, men der skal også være nogle med forstand på smittespredning. Derfor er det i høj grad nyttigt med læger, der kan de her ting. Folk skal jo samarbejde, og her på kurset bringer vi folk sammen, der ellers ikke taler ret meget med hinanden. Og så har vi mange deltagere, for eksempel fra tsunamien, der har katastroferne helt inde på huden.«

Master of disaster?

Ib Bygbjerg håber, at Københavns Universitet på længere sigt kunne blive vært for en bredere katastrofeuddannelse, således at deltagere fra hele verden i København kunne komme og blive Master of disaster. Han siger:

»Ved at kombinere elementer fra det her kursus med vores Master of public health og Master of international health og måske supplere med nogle specialiserede moduler ude i verden, kunne man lave en mastergrad. Vi har mange af elementerne allerede, så det skulle ikke opfindes forfra.«

Dr. Nazeer er færdig med at bære vand op og ned ad bakken puster ud i græsset med de andre deltagere.

Underviseren Gino Henry fra England har nøje fulgt strabadserne og gennemgår nu fejlene: Flaskerne var for små, den ene vandtøndes taphane var anbragt for lavt, den anden var underdimensioneret og løb for langsomt, nogle dyppede vandflaskerne i tønderne for at spare tid, hvilket ville have medført smittefare i en flygtningelejr og så videre og så videre ...

Siddende i græsset i en solbeskinnet københavnsk park kan deltagerne nøjes med at smile ad de mange fejl, de begik. I virkelighedens katastrofer er det viden om den slags simple fejl, som kan spare menneskeliv.

For yderligere information om Water and sanitation in emergencies, se www.cisu.dk/watsan

KORT NYT (Global sundhed)
Mere sult i Afrika

Sult truer igen i år flere dele af det afrikanske kontinent. FN vurderer, at 15 millioner mennesker er truet af hungersnød på Afrikas horn i øst, mens fem millioner vil komme til at mangle mad i Sahel-området i Vestafrika.

Se www.wfp.org

MSF reddede liv i Pakistan

I alt 116.152 lægekonsultationer, 30.000 børn vaccineret for mæs linger, stivkrampe og polio og 11.516 psykologkonsultationer gennemført. Sådan gør Læger uden Grænser (MSF) status over organisationens arbejde i Pakistan et halvt år efter jordskælvet i oktober 2005. Jordskælvet anslås at have kostet 76.000 mennesker livet. Indsatsen fra MSF og andre organisationer kombineret med en usædvanlig mild vinter begrænsede den »anden bølge« af dødsfald i månederne efter jordskælvet.

Se mere på www.msf.dk/pakistan

Ørelæge søges til Gambia

Er du ørelæge, eller kender du en? St. John's School for the Deaf i Gambia leder efter en dansk ørelæge, som gerne vil kombinere sin ferie i det vestafrikanske land med en uges meningsfuldt arbejde. Skolen har 180 elever og 40 ansatte. Siden 1988 har ildsjælen Gudrun Awa Jørsing samlet halvanden million kroner ind til udstyr til skolen. Der er desværre ikke mulighed for at få støtte til rejsen.

Læs om Gudrun Jørsing og døveskolen på www.dr.dk/ søg »Jørsing«.

For yderligere oplysninger kontakt gudrun@jorsing.dk