Dansk Militærmedicinsk Selskab gjorde status over 25 års udvikling. Fra dengang, forsvarets læger helst skulle holde sig i baggrunden under militærets øvelser. Og til i dag, hvor de er en vigtig forudsætning for Danmarks aktive udenrigspolitik.
Forsvarets Sundhedstjeneste er for tiden præget af et vist mismod på grund af nedskæringer og en forestående flytning. Men det lod man sig ikke mærke (ret meget) med ved selskabets netop afholdte 125 års jubilæum , som blev fejret med en række forelæsninger på Kastellet i København.
La’ vær’ at gå i vejen!
En af dem – en opsummeringen af de seneste 25 år, hvor Danmark uden afbrydelse har været krigsførende – stod læge og forsker Lars R. Nissen for. Som tidligere kommandolæge ved Hærens Operative Kommando har han førstehåndskendskab til en stor del af, hvad hærens operative sanitetstjeneste har deltaget i, siden engagementet på Balkan i 1990 satte punktum for en dansk pacifisme, der havde varet siden 1864.
Under den kolde krig og før Balkan-indsatsen blev sanitetstjenesten betragtet ”som et irriterende vedhæng ved militære øvelser”, fortalte Lars R. Nissen. Han havde selv oplevet under en øvelse at blive skældt huden fuld af en militær chef, som råbte, at ”I ødelægger sgu hele øvelsen for os”. Lægerne skulle være med. Men de skulle lade være med at gå i vejen.
Derfor var man heller ikke forberedt på de problemer, der opstod under virkelighedens skarpe indsatser: MEDEVAC var ikke-eksisterende. Sårede kunne ikke lige hentes væk fra kampzonen, hvis det omgivende terræn var under fjendtlig kontrol. Til gengæld begyndte de operative chefer at værdsætte lægefaglig rådgivning i takt med, at de oplevede konsekvenserne af sygdom, skader og traumer.
Lars R. Nissen gennemgik kronologisk udviklingen frem til, at man i dag, under det nære, operationelle samarbejde med britisk og amerikansk militær, råder over en fuldt operativ, opdateret sanitetstjeneste med kapacitet til strategisk MEDEVAC, tactical field care, damage control surgery, hæmostasebehandling, samarbejde med såvel avancerede felthospitaler som med det civile sundhedsvæsen i Danmark, Advanced Trauma Life Support / Prehospital Trauma Life Support, rehabilitering med mere.
En af årsmødets deltagere var Erik Darre. Han er tidligere formand i det jubilerende selskab og var generallæge – dvs. chef for Forsvarets Sundhedstjeneste - fra 2006-2013, hvor udviklingen gik allerstærkest.
”Netop i den periode udviklede sundhedstjenesten sig til en markant del af forsvaret”, siger Erik Darre.
”Og for at Danmark kunne føre en udenrigspolitik, hvor forsvaret indgik, var det vigtigt at have et sundhedssystem, der kunne bakke op – ude fra aktionsområdet og hele vejen tilbage til det civile sundhedsvæsen, som fik rigtig mange tilskadekomne hjem til behandling”.
”De meget store nedskæringer i forsvaret er desværre også gået ud over vores indsats over for forsvarets personel. Men hvis vi skal kunne deltage i fremtidige missioner, er det vigtigt at kunne rekruttere”, siger Erik Darre, som i dag er klinikchef på Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling.
- Er det noget, det militærmedicinske selskab kan bidrage til?
”Jeg tror, det kan være med til at skabe nogle gode rammer, f.eks. ved at lave interessante arrangementer som her i dag – hvor vi heldigvis kan konstatere, at vi har tiltrukket mange unge læger. Det er faktisk første gang i lang tid, at der har været så mange unge til et af vores arrangementer”.
