Skip to main content

Milliarder på vej til fremtidens sygehuse

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

28. nov. 2008
10 min.

Det er højeksplosivt politisk sprængstof, Erik Juhl og hans fire øvrige eksperter torsdag lagde frem i form af anbefalingerne til regeringen om, hvilke af regionernes sygehusprojekter der skal have del i Kvalitetsfondens milliarder.

Et højprofileret og højtdebatteret sygehusprojekt som Region Midtjyllands nye storsygehus i Gødstrup i Vestjylland får for eksempel ikke en krone, står det til udvalget, der hellere ser en modernisering på Regionshospitalet Herning. Ej heller Region Nordjyllands plan om et nyt sygehus i Aalborg kan se frem til penge fra staten. Panelet foreslår udbygning af Aalborg Sygehus Syd i stedet. Region Sjælland skal begynde forfra med planerne, før der overhovedet vanker noget større beløb, blandt andet fordi der ikke er lagt op til at samle behandlinger tilstrækkeligt.

Panelet har gennemgået de fem regioners sygehusplaner i forhold til blandt andet faglig bæredygtighed, økonomi og ressourceudnyttelse. Der er pæne ord til næsten alle, men ingen af projekterne kan få penge, uden at de har opfyldt nogle betingelser først. For eksempel skal regionerne lægge planer for det præhospitale beredskab i takt med, at sygehusene centraliseres.

Alle regioner opfordres til at lukke flere matrikler, end de har lagt op til. Følger de ekspertudvalgets anbefalinger, kommer antallet af sygehuse med fælles akutmodtagelse i løbet af ti år ned på 18. Dertil kommer tre mindre akutfunktioner, der har samarbejde med et større sygehus.

Det var derfor med en forventning om »ballade«, at eksperternes frontmand, Erik Juhl, satte det sidste punktum i rapporten.

»Det plejer at være Bent Hansen, der får klø for at nedlægge sygehuse, nu er det mig,« konstaterer han. Det får ham dog ikke til at ryste på hånden, for øksen lå ved træets fod: Planerne skal vurderes ud fra en sundhedsfaglig vinkel, og det betyder blandt andet, at de skal opfylde de krav, som Sundhedsstyrelsen formulerer i sin akutrapport.

»Vi har gjort det, regeringen og Danske Regioner har bedt os om,« konstaterer Erik Juhl.

Mange andre rapporter ender med at bøje konklusionerne lidt, så de passer ind på en realpolitisk middelvej. Det har I ikke gjort?

»Nej. Det har vi ikke gjort. Vi ville ikke please og gøre det nemmere ved at skrive noget, vi ikke føler er fagligt rigtigt«.

Der er næppe bare klø, men også skulderklap til ekspertudvalget. Netop fordi de ikke har været indstillet på at gå på kompromis med de faglige krav. Selv ser Erik Juhl det som en historisk mulighed:

»I mange år har man fra sundhedsprofessionernes og de videnskabelige selskabers side påpeget, at det på en række områder er nødvendigt at samle kræfterne for at kunne leve op til høj kvalitet. Også for at udnytte specialiseringens muligheder og for at kunne anvende ressourcerne optimalt. Nu har nogle modige politikere gjort det muligt, det synes jeg, man skal kvittere for,« siger Erik Juhl, der gerne ser fokus være på de projekter, der nu skal realiseres:

»Man bør hæfte sig ved, at der nu kommer penge, og ikke kun fokusere på de projekter, der ikke får penge.«

Mange penge

I alt 25 milliarder kroner sætter Kvalitetsfonden af til nyt sygehusbyggeri. De vil falde i perioden mellem 2009 og 2018. De første 15 har ekspertudvalget nu taget stilling til, og de bliver delt ud, hvis regeringen efter drøftelser med Danske Regioner når til enighed. De politiske forhandlinger forventes at løbe frem til 1. februar næste år. De sidste ti milliarder skal fordeles i 2010.

I alt 11 projekter kan se frem til at få penge fra Kvalitetsfonden. Det er blandt andet nybyggeriet ved Århus Universitetshospital, Skejby, en udbygning af Aalborg Sygehus Syd, et nyt Odense Universitetshospital, og så får Rigshospitalet, Herlev og Hvidovre Hospitaler penge til modernisering og udvidelse (se i øvrigt boks).

Der er et ordentligt spring mellem regionernes samlede ønske på godt 68 milliarder kroner og så de 15 milliarder kroner, som ekspertudvalget kunne fordele fra Kvalitetsfonden i denne omgang - plus ti milliarder, regionerne kan låne.

På forhånd lidt af en opgave, og det er også baggrunden for, at udvalget foreslår, at regionerne egenfinansierer en del, forklarer Erik Juhl.

»Regionerne får hvert år cirka to milliarder til anlæg, og hvis halvdelen heraf bliver anvendt som supplement til beløbene fra Kvalitetsfonden, er der næsten ti milliarder over ti år. Det svarer til cirka 40 procents egenfinansiering,« siger han.

Regionerne har derudover mulighed for at sælge ejendomme - nedlagte sygehuse - men det kan først blive i slutningen af perioden. Derfor må der finde en form for mellemfinansiering sted, mener Erik Juhl.

»Der skulle også gerne komme en driftseffektivisering ud af de store investeringer; den bliver der sikkert rigeligt brug for til de kommende års udfordringer,« siger han.

Selve beløbet, der skal bruges til investeringer i nye sygehusprojekter, bliver ifølge ekspertudvalget næppe på de 68 milliarder, regionerne har spillet ud med. Både fordi nogle projekter ikke bliver realiseret, og fordi panelet mener, at det kan gøres billigere:

»Nogle af de foreslåede projekter bliver ikke til noget, og derudover nedjusterer vi prisen på de øvrige projekter. Vi har set på behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealstandarder og kvadratmeterpriser. Og vi finder, at de fleste projekter kan reduceres med 20 til 30 procent. Det er også sundt, for så må man vurdere, om det kan gøres for lidt færre penge,« siger Erik Juhl.

Ingen penge til Gødstrup

Region Midtjylland har haft en meget synlig og heftig debat om et stort sygehus i Vestjylland. Men hvis regionspolitikerne ønsker penge fra staten til byggeriet, må de til den igen. For det stort anlagte projekt Gødstrup fik ingen anbefaling i ryggen fra ekspertudvalget.

Ønsket var 5,8 milliarder til et nyt sygehusbyggeri i Gødstrup. Erik Juhl forklarer afslaget:

»Vi finder det kreativt at samle sygehusene i Vestjylland, men argumenterne for at bygge nyt i Gødstrup, synes vi ikke er overbevisende. Vi har besøgt både Holstebro og Herning og har konstateret, at en udbygning af Herning forekommer mest naturligt. Her er en grundlæggende fornuftig logistik med relativt moderne bygninger, som er velegnet til udbygning, og der er en nybygget strålefunktion.«

Region Midtjylland får dog samlet set en stor portion penge, herunder 6,35 milliarder til det nye storsygehus ved Skejby. Regionen havde imidlertid søgt om 9,8 milliarder til Skejby-projektet.

»Det er de nok ikke glade for. Men hvis vi ikke tilpasser det på denne måde, så ville kun ganske få projekter få noget. Alene Region Midtjylland har projekter for 22 milliarder; så kunne vi aflevere alle pengene der. Det er ikke fornuftigt.«

Panelet anbefaler, at man bygger fleksibelt, også i Skejby, således at hvis det om 10-15 år viser sig at være for småt, kan man ændre det.

»Man må ikke låse sig fast, som for eksempel Odense Universitetshospital har gjort. De har en kæmpe pa tientsilo, hvor man ikke kan lave om på noget men må rive ned, hvis man skal udvide.«

Erik Juhl peger på, at det er med velberåd hu, at man anbefaler, at projekterne får engangsbeløb. Så ved man, hvad man har, og det er op til bygherren at få mest ud af pengene.

»Vi anbefaler ikke detaljestyring. Inden for rammen får man frie hænder til at løse opgaven. Det kan forhindre, at økonomien i byggerierne løber løbsk, som det kan gøre, hvis man opdeler byggeriet i faser, og det øger kreativiteten«, siger han.

Ommer i Region Sjælland

Den sjællandske region skraber bunden og får kun 1,35 milliarder kroner. Kun planerne på psykiatriområdet har fundet nåde, og udvalget anbefaler, at det får 1,05 milliarder kroner. På det somatiske sygehusområde er det derimod skidt, mener panelet, der nøjes med at give 300 millioner til at starte en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus.

»Der sker kun i ringe grad en samling af funktioner på færre enheder, og der lukkes kun få matrikler ... Ekspertpanelet finder det samtidig problematisk, at Region Sjælland på akutområdet på en række væsentlige punkter ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger,« hedder det bl.a. i begrundelsen. Om konsekvensen siger Erik Juhl:

»Jeg mener, regionen bør overveje sin sygehusplan på ny. Blandt andet fordi det er meget problematisk, at regionen placerer de højtspecialiserede funktioner på to sygehuse i stedet for et.«

Og så må regionen håbe på at få del i de sidste ti milliarder fra Kvalitetsfonden?

»Vi ved endnu ikke, hvordan regeringen vil køre processen med de sidste ti milliarder - som med egenfinansiering bliver til i alt 15 milliarder. Men det bliver formentlig efter de samme principper, men først i 2010.«

Byg nyt - tænk nyt

Set i et større perspektiv befinder Danmark sig i en enestående situation.

»Det er meget fascinerende. For første gang har vi både mulighed og økonomi for at lægge skinner ud for de kommende 10-15 år i sygehusvæsenet. Tidligere var jeg i H:S, og der havde vi - ligesom amterne i øvrigt - i virkeligheden kun budget for et år ad gangen. Nyt tag på Hvidovre det ene år og nye vinduer på Bispebjerg det næste. Nu kan vi sige: Venner, vi har muligheden for med baggrund i sundhedsfaglige synspunkter at planlægge de næste 10-15 år frem i sygehusvæsenet. Vi har både det lange perspektiv og penge bag. Det er enestående,« siger Erik Juhl, der mener, at skal der bygges nyt, skal der tænkes nyt.

»Fremtidens sygehuse skal ikke være en simpel lineær fortsættelse af fortiden. Der skal være nytænkning omkring organisering, logistik, ny teknologi osv. I virkeligheden får Danmark med dette initiativ en enestående chance for at blive et centrum for nytænkningen af fremtidens sygehuse.«

Måske skal man slet ikke bygge så monumentalt, som vi er vant til, foreslår han:

»I dag bygger vi store monumenter, der først er klar til at blive taget i brug om 10-15 år, men allerede efter få år risikerer de at være umoderne. Hvorfor ikke bygge noget, der kun tager et par år at opføre, og så skifte det ud efter fem år - vel at mærke med refinansieringen på plads?«

Han peger på, at Holland i disse år eksperimenterer med den form for letbyggeri.

Ekspertudvalget har en funktionsperiode på tre år. Og det bliver ikke arbejdsløst, for alle fem regioner har fået tilknyttet nogle forudsætninger, der skal opfyldes og fremvises, før der kan gives endeligt tilsagn til de enkelte projekter.

Ekspertpanelets anbefalinger til antal og placering af akutsygehusene

Region Nordjylland

Aalborg, Hjørring, (Thisted - mindre akutfunktion)

Region Midtjylland

Viborg, Herning, Randers, Århus/Skejby, Horsens

Region Syddanmark

Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Odense

Region Sjælland

Slagelse, plus to mere, der ikke er placeret, (Nykøbing F. - mindre akutfunktion)

Region Hovedstaden

Herlev, Hvidovre, Bispebjerg, Nordsjælland, (Bornholm - mindre akutfunktion)

I øvrigt

Rigshospitalet: højt specialiseret med behandlinger, der kun foretages ét sted

Skejby: højt specialiseret med behandlinger, der finder sted to steder

Odense og Aalborg: specialiserede funktioner

Det får regionerne

Panelet indstiller 11 projekter til at få penge fra Kvalitetsfonden i første fase. I alt 15 mia. Panelet regner med en egenfinansiering på 40 pct. bl.a. i form af lån oveni. Nedenfor er beløbet i parentes derfor inkl. egenfinansiering). Beløbene er afrundede.

Region Nordjylland

Samling af Sygehus Aalborg Nord og Syd ved Aalborg Syd: 1,92 mia. kr. (3,2 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Region Midtjylland

Udbygning af Skejby: 3,81 mia. kr. (6,35 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Udbygning af fælles akutmodtagelse på Viborg: 0,69 mia. kr. (1,15 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Region Syddanmark

Nyt Odense Universitetshospital: 3,78 mia. kr. (6,3 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Udbygning af fælles akutmodtagelse på Kolding: 0,54 mia. kr. (0,9 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Region Sjælland

Etablering af fælles akutmodtagelse på Slagelse: 0,18 mia. kr. (0,3 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Samling af psykiatrisk funktioner i Slagelse: 0,630 mia. kr. (1,05 inkl. egenfinansiering)

Region Hovedstaden

Etablering af nordfløj på Rigshospitalet: 1,11 mia. kr (1,85 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Udbygning af Herlev: 1,35 mia. kr.

(2,25 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Udbygning af Hvidovre: 0,87 mia. kr. (1,45 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Udbygning af Sct. Hans: 0,33 mia. kr. (0,55 mia. kr. inkl. egenfinansiering)

Baggrund

Ekspertpanelet blev nedsat i forlængelse af aftalen om regionernes økonomi for 2008 mellem regeringen og Danske Regioner. Ifølge aftalen skal sygehusområdet gennemgå en større omstrukturering, hvor en samling af funktionerne er en af de vigtigste målsætninger.

Regeringen afsatte efterfølgende 25 mia. kr. i en kvalitetsfond som følge af Kvalitetsreformen. Pengene skal bruges til strukturændringer i sygehusvæsenet i perioden 2009 til 2018. Ekspertpanelet skal vurdere regionernes konkrete større anlægsprojekter, blandt andet i forhold til målsætningen om at samle funktionerne. På den baggrund skal den første del af kvalitetsfondens midler - de 15 mia. kr. - uddeles. Regeringen tager stilling til panelets indstillinger hen over årsskiftet og skal efterfølgende drøfte dem med Danske Regioner. Udmøntningen sker så den 1. februar 2009.

De sidste 10 mia. kr. uddeles formentlig i 2010.

Ekspertpanelet består af

Formand: Erik Juhl, adj. professor, dr.med., tidl. direktør

for H:S.

Bo Brismar, cheflæge i Stockholms Lens landsting

Ragnhild Aslaksen, chefarkitekt i Helsebygg Midt-Norge

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Hans Kirk, tidl. koncerndirektør for Danfoss.

Ekspertpanelet har vurderet regionernes projekter

ud fra bl.a. følgende principper

Kvalitet, bæredygtighed, produktivitet og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.