»Min rådgiver spurgte da også, om jeg var rigtig klog«

PRAKSISHANDLER Hvordan pokker kan du finde på købe praksis netop nu?

»Jeg har altid haft en stor drøm om at blive praktiserende læge. Og så pludselig var den rigtige praksis der. Den ligger korrekt og har den rigtige atmosfære og sjæl. Det er en solopraksis, hvor patienterne bliver mine, og jeg bliver deres læge. Det er min drøm. Min rådgiver spurgte da også, om jeg var rigtig klog, og om jeg slet ikke var klar over, hvad jeg rodede mig ud i. Og på kort sigt er det da en økonomisk risiko, det ved jeg godt. Der vil være mindre fordelagtige vilkår i en periode. Men mit temperament stod ikke til at lurepasse på den klinik. Jeg vil i gang«.

Hvordan har PLO’s udmeldinger løbende påvirket dine valg?

»Jeg har hele tiden følt den styrke, der er i PLO og deres ageren. Jeg har haft stor tillid til, at Dibbern (formand i PLO, red.) og Magnussen (næstformand, red.) skulle lede os godt igennem hele denne proces. Faktisk har jeg på intet tidspunkt følt mig bange for fremtiden«.

Du må da have haft bare nogle betænkeligheder?

»Ja, om det kan løbe økonomisk rundt i starten. Vi risikerer jo nok smalhals på familiefronten i et stykke tid. Men det skal nok gå. Jeg er nok mere idealist end rationalist i denne situation. For jeg tror på, vi som praktiserende læger nok skal komme ud på den anden side med succes«.

Hvordan forholder dine jævnaldrende lægekolleger sig til dit praksiskøb?

»Enkelte har kortvarigt været ved at miste modet og har bremset deres egen købsproces. Andre har det lige som mig. Vi løber en risiko, men udlever en drøm. Vi har alle troen på, at der er brug for det, som vi er uddannet til. Der er lægemangel, så uanset hvad politikerne finder på, kan de ikke ødelægge almen praksis. Sundhedsvæsenet kan ikke eksistere uden os. Derfor tør jeg gøre det«.

Hvorfor venter du ikke og ser, om regionerne opretter et alternativ system, så du kan fastansættes ligesom hospitalslægerne?

»Det vil jeg under ingen omstændigheder. Hele kernen i almen praksis er jo, at man kender patienten, der har den samme læge. Det giver et effektivt lægearbejde, fordi jeg på sigt allerede i venteværelset kan se, om der er noget i vejen med min patient. Og det giver arbejdsglæde. Jeg er blandt mange årsager blevet praktiserende læge, fordi jeg vil være selvstændig. Det er jo det, der driver os. At vi bestemmer over vores eget arbejde, så vi ikke ender med alt det bureaukrati og overflødige registreringer, som embedsmænd og politikere ønsker at pålægge alle læger«.

Men regionerne og regeringen vil have praksis med mange læger, så er denne læge-patient-relation ikke en utopisk tanke fra en svunden tid?

»Nej. Netop kendskabet og relationen mellem lægen og patienten er den X-faktor, der udgør styrke i vores speciale. Det fjerner du med regionsklinikker, hvor læger er kortidsansatte«.

Har du stået i en mere gunstig forhandlingsposition pga. striden?

»Nej. Sælger og jeg blev hurtigt enige om, at striden er kortsigtet, og vi tror begge på, at driften af almen praksis er en god forretning. Derfor er den oprindelige pris, som han ville sælge til, også fornuftig, synes jeg«.

Hvorfor tror du, at antallet af praksissalg er stort set uforandret?

»Jeg vil tro, at mine åndsfæller i almen praksis tænker som mig. Det er det her, som vi er uddannet til. Det vi vil. Det er et godt og hæderligt erhverv og en god karriere. Det grundlag kan de ikke tage fra os«.