God vejledning
Af overlæge dr. med. Ole Weis Bjerrum, Rigshospitalet
God vejledning er et meget vigtigt redskab til sikring af en uddannelsessøgendes optimale udbytte af et ansættelsesforhold på en afdeling, måske især ved halvårlige eller kortere ophold, hvor strukturering i forløbet er vigtig, fordi tiden går så hurtigt – men naturligvis også ved helårlige eller længerevarende ophold. God vejledning er både afdelingens forpligtelse og en måde til at sikre sig, at den indsats, som en yngre læger bidrager med på afdelingen, i så høj grad som mulig er fagligt tilfredsstillende for patienterne og for afdelingens daglige virke på alle måder.
God vejledning starter før første ansættelsesdag med udarbejdelse af et personligt tilpasset introduktionsmateriale og en introduktionsplan, som gerne skal modtages af den yngre kollega 2-3 uger før tiltræden. Det skal omfatte de oplysninger, der findes relevante, men altid f.eks. navn på vejleder, ledende personale på afdelingen, placering af konference- og vagtlokale, fysisk struktur, nøgletidspunkter og oplysning om andre nøglepersoner, som skemalægger, UKYL, TR og også gerne oplysning om e-mail-adresser eller telefonnumre. Det skal gerne samtidig bidrage til at sikre, at personlige koder er tilvejebragt, så tiden i de første dage ikke unødigt bruges til overhovedet at kunne fungere.
God vejledning indledes med en samtale med en klinisk vejleder på et aftalt tidspunkt, der er belejligt for begge, men normalt inden for 2-3 uger, og kan med fordel forberedes af den uddannelsessøgende ved at sikre sig overblik over uddannelsesprogrammets status, personlige ønsker eller behov i forløbet, mens vedkommende får et kendskab til afdelingens struktur, daglige rutiner og kolleger. Forholdet mellem den kliniske vejleder og den uddannelsessøgende skal være og udvikle sig tillidsfuldt samt følge de gældende regler for klinisk vejledning og den aftalte uddannelsesplan på basis af uddannelsesprogrammet. I de heldigvis få tilfælde, hvor kemien mellem to kolleger ikke faciliterer en fælles faglig opgaveløsning som klinisk vejledning, må især den seniore eller uddannelsesansvarlige være helt åben for at ændre relationen.
God vejledning effektueres både ved strukturerede og forberedte samtaler på aftalte tidspunkter, men må (og bør måske) også meget gerne rumme situationsbestemte læringssituationer. Det kan ske med hovedvejleder eller andre kliniske vejledere/seniore kolleger, der har kendskab til, hvilke kompetencer der skal erhverves. Det gør vejledningen mere smidig på afdelingen at uddelegere opgaven til flere, giver flere faglige nuancer for den uddannelsessøgende og er formentligt mere effektivt. Det er vigtigt at kompetencer søges attesteret efter uddannelsesprogram og -plan og nu stort set altid via logbog.net. Derfor skal vejlederne også være tilmeldt og bekendt hermed.
God vejledning indeholder aftalt eller situationsafhængig direkte supervision af en uddannelsessøgende udført af en senior kollega, gerne den kliniske vejleder, fordi muligheden for praktisk relevant, individuelt tilpasset vejledning er særdeles god i forbindelse hermed. I alle specialer er der opgaver, som egner sig hertil – typisk stuegang, operativ/invasiv procedure, konsultation, samtale, præparatvurdering, konference om et andet paraklinisk resultat osv. Spillereglerne skal være kendte, ikke mindst om, hvad formålet er, hvordan en uddannelsessøgende skal spille bolden videre til den seniore uden at afsløre et behov for faglig assistance – f.eks. ved at stille spørgsmålet: „Hvad mener du om …”. Desuden skal der gerne ske en umiddelbar opfølgning med feedback. Denne feedback skal og kan altid rumme ros og gerne mere, jo mere der er mulighed for. Men feedback må altid også omfatte forslag til alternativer: ”Du kan også, har du prøvet …”. For der er ingen absolutte løsninger på kliniske opgaver. Dermed er der også materiale til en udviklende drøftelse – med udbytte for begge parter. God vejledning er også personligt udviklende for den seniore kollega.
God vejledning kan også omfatte skriftligt feedback på en skriftlig indsats f.eks. i journalnotater fra stuegange, operationsbeskrivelser eller skriftlige svar, ligesom skriftligt feedback også kan gives efter en mundtlig fremlæggelse. Igen både det positive og de eventuelle uhensigtsmæssige forhold samt forslag til forbedring. Derfor er god vejledning som nævnt baseret på tillid og åbenhed.
God vejledning er ikke nødvendigvis at rose, mens alle hører på – og god vejledning er i hvert fald ikke at give kritik, hvis det er berettiget, for en konkret indsats eller episode, mens alle hører på. Det kan være nødvendigt at markere, hvis noget er håndteret forkert, fordi vi alle skal lære af de uhensigtsmæssige forløb, der sker. Men „offentlig udstillelse” tjener intet formål og vil nedbryde den tillid, som er så vigtig. At rose kolleger må gerne ske jævnligt – det er anerkendende for både yngre og seniore kolleger.
God vejledning skal omfatte alle syv lægeroller i det enkelte uddannelseselement fordelt efter uddannelsesprogrammets bestemte kompetencer, der skal attesteres, men man skal også veje de enkelte roller og deres bidrag til udvikling af de lægeopgaver, som alle skal løses. Den medicinske ekspert er nok meget vigtig, men kan ikke bruges uden de øvrige roller som professionel, kommunikator, akademiker, samarbejder, administrator og sundhedsfremmer nævnt i tilfældig rækkefølge.
God vejledning skal være en del af en afdelings kultur, være bedømt ved inspektorbesøg, jævnligt monitoreres ved omtale af evalueringer fra de uddannelsessøgende og fordeles til den enkelte vejleder på afdelingen. Der bør være møder for vejledere og UAO, og optimalt er der programsat tid til vejledning på arbejdsskemaet. Det vil altid være på den enkelte afdeling, man fysisk og tidsmæssigt må finde ”åndehullerne” til vejledning i en altid meget travl og produktionsorienteret hverdag. Det kan være i forbindelse med konference eller ved vagtskifte og på utraditionelle tidspunkter, hvis den seniore vil og den yngre kollega er indforstået hermed – f.eks. ved tilsyn på andre afdelinger, konference om svære problemer på afdelingen eller om morgenen før vagtskifte. Sidstnævnte kan give mulighed for både drøftelse af episoder i vagten og at tilse en patient sammen og kan også give en umiddelbar professionel støtte ved belastende oplevelser.
Nøgleord for god vejledning kan derfor være:
• Forberedelse
• Kultur
• Individuel
• Målrettet
LÆS OGSÅ
Ansvar for egen læring
Uddannelseslægers problemløsning under vagtarbejde kan forbedres
Fra uønsket til eftertragtet
Sundhedsstyrelsen lover inspektorrapporter til tiden