Skip to main content

Minikonference om screening for livmoderhalskræft

Journalist Mette Breinholdt, mb@mediemageriet.dk

20. mar. 2006
5 min.

Hvert år får 400 danske kvinder konstateret kræft i livmoderhalsen, og ca. 200 kvinder dør af sygdommen hvert år. Dødeligheden ligger et godt stykke over lande som eksempelvis Holland, Sverige og Finland.

Den høje dødelighed lå som en tyngende kendsgerning bag diskussionerne på en minikonference om screening for livmoderhalskræft på Axelborg i København den 1. marts. Således fortalte gynækolog og overlæge Erik Søgaard Andersen fra gynækologisk afdeling Aalborg, at den danske mortalitet ligger på 3,9 mod eksempelvis 1,1 i Finland og 1,3 i Sverige.

Hans powerpoint viste samtidig, at finnernes lave mortalitet fremkommer på baggrund af screening hvert femte år af kvinder fra 30 til 60 år. I Danmark omfatter programmet screening hvert tredje år af 23-59-årige kvinder.

»Den frække konklusion er selvfølgelig, at jo sjældnere vi screener, jo bedre går det«, sagde Erik Søgaard Andersen og efterlyste en kvalitetsvurdering af screeningsprogrammet.

Ny rapport

Deltagerne, som i vid udstrækning var praktikere, skulle diskutere en ny MTV-rapport om screening for livmoderhalskræft. Rapporten sammenligner primært to forskellige metoder til at undersøge celleprøver fra de screenede kvinder - udstrygningsteknik og væskebaseret teknik - og konkluderer, at de to metoder evidensmæssigt og økonomisk er lige gode. Dermed mener rapportens forfattere ikke, at den ene metode vil være bedre end den anden til at forhindre, at kvinder dør af livmoderhalskræft.

Til gengæld fremfører rapporten, at screeningsprogrammet kan øge sin effektivitet, hvis flere kvinder fra målgruppen deltager i screeningen, og hvis aldersintervallet udvides til at omfatte kvinder op til 69 år. Eventuelt kunne man også overveje, om kvinderne skal indkaldes til hyppigere kontrol end hvert tredje år.

Havarikommission

Diskussion af screeningsteknikken og muligheden for at få flere til screening var dog ikke de eneste løsningsforslag. Flere reagerede på, at man rent faktisk ikke ved, hvorfor dødeligheden i Danmark er så høj. På den baggrund foreslog overlæge ved H:S Rigshospitalets gynækologiske klinik, Christian Ottosen, at Sundhedsstyrelsen nedsætter en havarikommission, som undersøger hvert enkelt tilfælde af livmoderhalskræft.

»Er det fordi kvinden ikke kom til screening, er det fordi der blev brugt væskebaseret eller udstrygningsteknik, fordi prøven var falsk negativ, eller fordi prøven blev væk?«, sagde han.

Sådan en havarikommission har de allerede haft i Århus, fortalte forskningsleder Frede Olesen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet og gav ordet til overlæge Marianne Lidang fra Patologisk Institut i Århus.

Marianne Lidang fortalte, at de havde gjort antallet af cervix-cancere op over en femårig periode: ca. halvdelen var uscreenede; de fleste var ældre kvinder. De falsk negative prøver lå på 16-20 pct., hvoraf ca. en tredjedel skyldtes screeningsfejl. På den baggrund konkluderede hun:

»Jeg tror, at en havariundersøgelse ville vise, at der, hvor der er noget at hente, er at få flere kvinder med til screening«.

Flere i folden

Også Frede Olesen mente, at incidens og dødelighed bedre kunne bringes ned, hvis flere kvinder deltog i screeningen.

En stor del af debatten havde ellers drejet sig om forskellen på de to teknikker, men det er et forfejlet fokus, mente Frede Olesen. I sidste ende vil valget mellem forskellige screeningsteknikker kun have konsekvens for ganske få liv i forhold til, hvad der kan flyttes, hvis man øger deltagerprocenten eller udvider aldersgrænsen for de kvinder, der deltager i programmet, argumenterede han med MTV-rapporten i hånden.

Dækningsgraden i Danmark ligger mellem 60 og 75 pct. Frede Olesen fortæller, at dækningsgraden i England er omkring 80. I England honoreres lægerne for en høj dækningsgrad.

Ryk lægerne

»Debatten i Danmark er kæntret, når det gælder de praktiserendes rolle i screeningsprogrammet«, mente Frede Olesen.

»På den ene side har vi nogle stærkt paternalistiske læger, der udviser en samfundsloyal adfærd, og derfor mener, at alle kvinder bør screenes, fordi det vil øge screeningsprogrammets samfundsmæssige effekt. På den anden side har vi en stærkt paternalistisk gruppe, der udøver en patientbeskytteradfærd ved at opfordre kvinderne til at undgå screening for at skåne dem for falsk po-sitive prøver. Og det er i de to holdninger, vi finder forskellen på deltagerprocenterne. Altså - det handler om, hvordan lægerne er gået til dialogen med patienterne«, sagde han.

Hans synspunkt blev bakket op af cheflæge ved Randers Sygehus, Morten Noreng, der mente, at de praktiserende læger og speciallæger skal mere på banen.

MTV-rapporten kommer ikke med nogen forklaringer på, hvorfor mellem en tredjedel og halvdelen af de inviterede kvinder ikke kommer til screeningen. Men den har opgjort, at i ca. halvdelen af amterne får kvinderne to rykkere, mens de i den anden halvdel får en. I fem amter får de praktiserende læger en eller to rykkere for de patienter, der ikke er mødt op.

Tal som præsenteret af Erik Søgaard Andersen.

Danmark:

Mortalitets rate: 3,9 Aldersscreen: 23-59 Frekvens: 3-årlig

Irland:

Mortalitets rate: 3,3 Aldersscreen: 25-60 Frekvens: 2-3-årlig

England:

Mortalitets rate: 3,2 Aldersscreen: 20-64 Frekvens: 5-årlig

Tyskland:

Mortalitets rate: 2,9 Aldersscreen: 20+ Frekvens: årlig

Østrig:

Mortalitets rate: 2,7 Aldersscreen: 20+ Frekvens: årlig

Holland:

Mortalitets rate:1,7 Aldersscreen: 30-60 Frekvens: 5-årlig

Finland:

Mortalitets rate:1,1 Aldersscreen: 30-60 Frekvens: 5-årlig

Sverige:

Mortalitets rate:1,3 Aldersscreen: 23-60 Frekvens: 3-årlig

AB Miller, Eur J Cancer 2002 (321-26).

Fakta

  • Slide med mortalitetsrate og aldersgruppe, der bliver screenet.

  • Rapportens fulde titel er: Væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark - en medicinsk teknologivurdering.

  • Konferencen var arrangeret af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i samarbejde med patologerne (DSPAC), gynækologerne (DSOG), de praktiserende læger (DSAM) samt MTV-enheden ved Århus Universitetshospital.

  • Screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft er det ældste af sin art herhjemme. Siden 1986 har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at alle 23-59-årige kvinder bliver screenet hvert tredje år. Og siden midten af 1990'erne har alle amter haft et screeningsprogram.