Skip to main content

Minister for forebyggelse - eller KRAM

praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Jette Dam-Hansen

21. aug. 2009
2 min.

Sundhedsministeren fremlægger snart en national forebyggelsesplan. Den er der god brug for. Danskerne omfavner rygeloven, men de unge forsvarer deres plads i det europæiske druk-førerfelt. Blandt deres venner vil hver 10. opleve psykiske problemer så store, at de opsøger en læge. Samtidig vokser vores børn sig tykke, så de kommer i det røde felt på diabetes- og hjerte-kar-skalaen. Det er et snap shot af den folkesundhed, som regeringens nationale forebyggelsesplan skal rette op på.

I Lægeforeningen forventer vi os meget af forebyggelsesplanen. Bl.a. en samlet prioritering og investering i forebyggelse, så samfund og sundhedsvæsen sammen kan dæmme op for den epidemiske udvikling i folkesygdommene. Forventningen er dog iblandet bekymring for, om den nationale forebyggelsesplan kommer hele vejen rundt om de otte folkesygdomme: type-2 diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger (KOL).

Ministeren tager afsæt i Forebyggelseskommissionens rapport, der væsentligst omhandler KRAM-området (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Lægeforeningen støtter kommissionens anbefalinger og forventer regeringen foreslår styrket strukturel forebyggelse bl.a. via afgifter og lovgivning. Men ministeren bør udvide fundamentet for forebyggelsesplanen. KRAM er for snævert et fokus. Lægeforeningen ønsker en national forebyggelsesplan, der omfatter hele befolkningen.

Vi sendte vores råd om forebyggelsesplanen til ministeren inden sommerferien. Det første råd er at medtænke psykiatrien. Psykiske lidelser er en folkesygdom, der rammer hver tiende dansker. Tidlig opsporing kan forebygge forværring af psykiske sygdomme, der har store menneskelige og økonomiske omkostninger.

Andet råd er at handle på forebyggelseskommissionens anbefaling om at sikre børnene sund kost og masser af motion. Livsstilssygdomme skal forebygges i barndommen, og effekten er stor, hvis der sættes ind tidligt. Lægerne kan opspore sygdom og forebygge vidtgående sundhedsproblemer og adfærdsforstyrrelser hos børnene ved de årlige børneundersøgelser. Socialt dårligst stillede børn bør indkaldes til forebyggende lægeundersøgelser gennem hele barndommen - herunder i skolealderen.

Tredje råd er at tage de 1,5 millioner kronikere med i forebyggelsesplanen. Både farmakologiske tilbud og livsstilstilbud, den sekundære forebyggelse, trænger til en kvalitetssikring.

Det fjerde råd er at fokusere særligt på svage grupper i samfundet. De er hårdest ramt af sygdom og bør have særlig opmærksomhed. Sygdom har social slagside i Danmark trods fri adgang til sundhedsvæsenet. Rygningen stiger i bunden af den sociale rangstige og daler i toppen. Det bør forebyggelsesplanen adressere med differentierede forebyggelsesindsatser tilpasset målgruppen.

Der er masser at potentiale i forebyggelsen, og den nationale forebyggelsesplan vil vise, om ministeren for alvor vil være minister for forebyggelse, eller han vil nøjes med at være minister for KRAM. Valget er hans.