Skip to main content

Minister: Kronikerboom skal løses med sundhedsfællesskaber og en stærkere almen praksis

Antallet af kronikere vil stige dramatisk de kommende 10 år, viser nye tal, og løsningen er både de nye sundhedsfællesskaber og en massiv støtte til almen praksis, siger sundhedsministeren i et interview med Ugeskrift for Læger.
Hold øje med uge 43 - eller måske nærmere uge 44. Der vil regeringen offentliggøre sundhedsreformen, siger sundhedsministeren. Foto: Flemming Leitorp
Hold øje med uge 43 - eller måske nærmere uge 44. Der vil regeringen offentliggøre sundhedsreformen, siger sundhedsministeren. Foto: Flemming Leitorp

Anders Heissel, ah@dadl.dk

3. okt. 2018
6 min.

Er du praktiserende læge eller hospitalslæge med fokus på kronikere, kan du godt smøge ærmerne op, for hvis du ikke allerede har rigeligt at lave, så får du det.

Ifølge en endnu ikke offentliggjort sundheds- og ældreøkonomisk analyse fra Sundhedsministeriet vil tæt på en halv million danskere i 2030 leve med den kroniske sygdom type 2-diabetes – eller næsten en fordobling af antallet i dag.

I samme periode frem mod 2030 vil antallet af danskere med den kroniske lungesygdom KOL stige med på til 40 pct. - fra ca. 180.000 til 250.000 danskere i 2030.

Med andre ord vil antallet af kronikere inden for netop de to sygdomme stige voldsomt de kommende år, og da begge patientgrupper desuden oftere lider af andre sygdomme, har de ofte forløb, som går på tværs af de praktiserende læger, lægerne på sygehuset og kommunen.

Det er her, at skoen kommer til at trykke, men hvis det står til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal de 21 sundhedsfællesskaber – som statsministeren lancerede i sin åbningstale onsdag - og en styrket almen praksis løse det problem.

”Vi står over for en stor udfordring, når det handler om de kroniske sygdomme. Vi laver flere initiativer som eksempelvis en diabetesplan, som forhåbentlig forebygger, at prognoserne ikke bliver til virkelighed, men vi må også erkende, at det er en global udfordring. I dag udgør kronisk syge borgere et forholdsmæssigt stort træk på sundhedsvæsenet. Borgere med KOL og type-2 diabetes udgør hhv. 3 pct. og 4 pct. af den samlede befolkning, men optager ressourcer i sygehusvæsenet for omkring 8 mia. kr. eller 10 pct. hver især af det somatiske sygehusvæsens samlede ressourceforbrug. Derfor er vi nødt til at nytænke behandlingen og vores tilbud. Vi skal op i tempo med at lave mere nære sundhedstilbud”, siger Ellen Trane Nørby i et interview med Ugeskrift for Læger.

Faktaboks

Fakta

Langt flere kontakter i almen praksis

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i går onsdag åbnede Folketinget, åbnede han samtidig lidt på låget for den kommende sundhedsreform. De 21 sundhedsfællesskaber skal opbygges omkring de 21 akutsygehuse, og for sundhedsministeren er det afgørende, at både stigningen i antallet af kronikere og ældre – hvor der kommer 250.000 flere over 75 år i 2030 – gør, at der er behov for en anden struktur.

”Der skal langt flere kontakter i almen praksis eller i et sundhedshus. Og ikke mindst et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis i form af de 21 sundhedsfællesskaber. Ledelsesmæssigt, organisatorisk og økonomisk skal de tre parter bindes op på hinanden, så eksempelvis diabeteslægen også kan hjælpe i almen praksis eller i sundhedscenteret, hvis det gavner den enkelte patient”.

Regionerne siger, at det samarbejde allerede eksisterer i form af klynger eller samordningsfora. Hvad er det nye i sundhedsfællesskaberne?

”Det er stor forskel på, hvor langt regionerne er med de klynger. Vi vil oprette 21 sundhedsfællesskaber, fordi arbejdet med klyngerne er gået for langsomt og er for varieret. Vi skal væk fra kassetækningen, hvor de forskellige parter sidder og kigger på hinanden og håber, at en anden kasse betaler. Jeg behøver bare at sige glukosesensorer, som er et eksempel på, at selv på lavpraktiske ting slås folk med hinanden i stedet for at finde løsninger. De 21 sundhedsfællesskaber vil lovmæssigt være en forpligtet struktur, som understøtter samarbejdet både organisatorisk, ledelsesmæssigt og økonomisk.”

Sundhedsministeren fremhæver Region Nordjylland som et sted, hvor samarbejdet på KOL-området fungerer godt, Region Syddanmark er også gode til at sætte samarbejder op på kronikerområdet, siger hun.

”Men der er bare for stor variation, når jeg kigger på hele landet. Der er intet forpligtende fællesskab, og det indfører vi med de 21 sundhedsfællesskaber”.

Når vi som regering sætter ambitiøse mål for at uddanne flere læger og vil have lægerne til at ansætte mere personale, er det et udtryk for, at almen praksis i høj grad er ønsket. Almen praksis er en vital del af det danske sundhedsvæsen. Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

Hold øje med uge 44

Mere konkret vil sundhedsministeren ikke sige om indholdet i de 21 sundhedsfællesskaber. Og vil fremtiden være med eller uden de fem regioner? Det vil ministeren heller ikke svare på og henviser til selve det konkrete udspil med sundhedsreformen, der ifølge sundhedsministeren kommer i ugerne efter efterårsferien – nok mere uge 44 end uge 43, siger hun.

Til gengæld vil Ellen Trane Nørby meget gerne fremhæve almen praksis som en ”central spiller”, som har en ”afgørende rolle” i behandlingen af de mange flere kronikere.

Men 70 pct. af alle praktiserende læger har lukket for tilgang for flere patienter, viser de seneste tal. Hvordan skal de klare den opgave?

”Ja, de praktiserende læger skal løse flere opgaver, men der skal være flere af dem og de skal have flere ansatte. Vores udspil ”En læge tæt på dig” fra juni i år har 16 konkrete punkter, der styrker almen praksis og som bl.a. peger på at uddanne flere praktiserende læger og ansætte mere personale”.

De seneste tal viser, at antallet af klinikpersonale er det samme som tidligere. Det er ikke steget. Der er vel en grund til, at praktiserende læger ikke ansætter flere?

”Når jeg snakker med de praktiserende læger, handler det meget om den store usikkerhed om almen praksis, som bundede i regeringsindgrebet i 2013. Det har konkret betydet, at de praktiserende læger ikke har ansat mere praksispersonale, efter min vurdering. Men den usikkerhed vil jeg gerne mane til jorden: Når vi som regering sætter ambitiøse mål for at uddanne flere læger og vil have lægerne til at ansætte mere personale, er det et udtryk for, at almen praksis i høj grad er ønsket. Almen praksis er en vital del af det danske sundhedsvæsen”, siger Ellen Trane Nørby.

Kommer du så med en pose penge, så de praktiserende læger kan ansætte flere sygeplejersker?

”Der ligger allerede penge i overenskomsten til, at lægerne kan ansætte flere sygeplejersker, og desuden har vi afsat penge til kompetenceløft til personalet og kommer med 600 mio. kr. til udbygning af det nære sundhedsvæsen. Hvad der derudover kommer, må man se, når reformen kommer om få uger”.