Minister: nej til NICE

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har efterhånden nogle gange sagt rent ud, at han ikke vil have et dansk prioriteringsinstitut som en model af det engelske NICE (National Institute of Excellence).

Men han er nu ved at planlægge en tur til England med selve det institut som destination. Det afslørede han ved en debat på lægemødet med Mads Koch Hansen, som i øvrigt fik en opfordring til at tage med.

Bertel Haarder bekræftede dermed, at prioritering er på ministerens dagsorden. Men spørgsmålet er hvordan.

»Jeg er søgende. Men jeg ved, at jeg siger nej til NICE. Af den grund, at det har de allerede i London. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken overalt i Europa. Vi kan bruge udenlandske resultater til vores prioriteringsbehov. Og vi skal heller ikke have nogen, der sidder og siger ja eller nej til behandlinger. Vi skal heller ikke gøre som i Norge, hvor man importerer medicin. Vi udvirker. Jeg er meget optaget af de danske vækstperspektiver«, uddybede Bertel Haarder efter debatten.

En endelig model er altså ikke lige på trapperne fra ministerens hånd.

Skal vi i Danmark prioritere efter udenlandske erfaringer?

»Vi kan have et dansk udvalg eller en samling af kloge hoveder, der bruger de udenlandske erfaringer, f.eks. cost-benefit-analyser fra NICE, i deres overvejelser«.

Ryg og fedme

Ministeren påpegede en direkte linje fra NICE til diskussionen om nye retningslinjer for visitation, der også i hans øjne handler om prioritering.

Der skal styr på, hvad de offentlige udgifter går til, og de første behandlinger, som kikkerten rettes mod, er dem, der har haft størst vækst.

»Det har ført til nye visitationsregler for fedmekirurgi og rygkirurgi, og jeg er bekendt med, at ikke alle læger er enige heri«, sagde han.

Mads Koch Hansen bekræftede udtalelsen ved at oplyse, at overvægtige mennesker, der efter de nye visitationsregler bliver afvist, godt ved, hvad de skal gøre ved det.

»De går hjem og spiser. Så de kommer op på det nødvendige BMI«, sagde han.

Bertel Haarder erkendte, at han gerne så retningslinjer, der ikke hvilede på en »firkantet BMI«.

Nye regler for visitation er også ministerens svar på Lægeforeningens kritik af enmånedsgarantien.

Mads Koch Hansen: »Behandlingsgarantien er usaglig og det kan være meget svært for læger at forklare, at det måske kan være en god ide at vente. Dette »måske« er for nogle patienter svært at forholde sig til, og de vil sige, at man jo har krav på en op arder svarede: »Jeg har forstået, at nogle symptomer går over af sig selv. Men så er det op til lægen at sørge for, at stopuret for behandlingsgarantien først går i gang på det tidspunkt, hvor det er åbenbart nødvendigt med operation«.

Men ministerens hånd er rakt frem.

»Mit mål er, at vi kan nå bredere enighed om regler for visitation. Hvor vi finder en balance mellem de politisk satte rammer og krav og den lægefaglige viden«, sagde ministeren.

Og han tilføjede: »Jeg håber, at vi finder former, hvor lægestanden kan medvirke aktivt til en sådan prioritering gennem kliniske retningslinjer. Dem skal vi fortsætte dialogen om«.

Meget kontant lyder opfordringen fra Mads Koch Hansen, at man snarest begynder med forsøgsmodeller med kliniske retningslinjer, gerne inden for psykiatri, gynækologi/obstetrik og ortopædkirurgi.

»Vi skal samle de forskellige tiltag og lade de lægevidenskabelige selskaber gøre arbejdet en gang for alle. Vi er utålmodige. Lad os rykke«, lød det fra Mads Koch Hansen.

Hvortil Bertel Haarder replicerede: »Lad os rykke sammen«.