Minister: Overbelægning er ikke det samme som dårligt psykisk arbejdsmiljø

Er sundhedsvæsenet velnæret og fit, eller tærer det på de sidste fedtdepoter og er til tider ved at segne?

Det svar kom der ikke noget entydigt svar på under dagens åbne samråd, hvor sundhedsministerEllen Trane Nørby sammen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skulle svare på, hvad regeringen vil gøre for at lette arbejdspresset – herunder overbelægning - på landets sygehuse.

“Overbelægning kan nok ikke helt undgås. Men det er tydeligt, at regionerne ikke har løst problemet med overbelægning – det har de ikke.

Der kan være spidsbelastninger, og når det sker, er det den lokale afdelingledelses ansvar at kalde ekstra personale ind, åbne for flere senge og inddrage kapacitet på andre afdelinger.

Et godt arbejdsmiljø handler ikke kun om belægningsprocent, men også om, hvordan arbejdet er organiseret”, slog sundhedsministeren fast.

Det var SFs Kirsten Normann Andersen, der havde indkaldt til samrådet. Både fordi “sygehusvæsenet er så presset, at det ikke er i stand til at passe patienterne godt nok”. Men også fordi arbejdspresset er så stort, at sygehusvæsenet ifølge Kirsten Normann Andersen “næsten producerer sine egne patienter lige nu”.

Hvad kan man få for en milliard?

Ellen Trane Nørby gentog flere gange, at den nuværende regering i modsætning til sin forgænger har fedet sundhedsvæsenet op. Hele 114,5 mia. kroner har regionerne at gøre godt med næste år, og den ekstra meget omtalte milliard blev også fremhævet ad flere omgange.

Men det er der ingen grund til, lod oppositionen forstå.

Kirsten Normann Andersen kaldte det “letkøbt”, når “vi ved, at de penge går til øgede medicinudgifter”, og hun spurgte til, om der kunne findes midler til en “her og nu-hjælpepakke”.

Det kunne der vist ikke.

Og Enhedslistens Stine Brix stemmede i:

“Det er fint nok at stille krav til regionerne. Men det er regeringen, der bestemmer, hvor meget regionerne har at gøre godt med. Den ekstra milliard, som sundhedsvæsenet får næste år, er det beløb, som den demografiske udvikling koster. Derfor skal de løse flere opgaver, end der er afsat midler til.

Siden 2010 har der ifølge flere sundhedsøkonomer været smalhals i sundhedsvæsenet, og presset vil fortsat øges – også i 2019”, lød det fra Stine Brix.

Ellen Trane Nørby fremhævede en lang række andre initiativer, der ifølge ministeren vil styrke sygehusene og dermed også lette arbejdspresset: sløjfelse af produktivitetskravet, analyse af de medicinske afdelinger, handlingsplan for den ældre medicinske patient, et forbedret vaccinationprogram – så overbelægningen som følge af sidste års influenzaepidemi ikke gentager sig. Og at flere patienter skal behandles udenfor sygehuset.

“Og regionerne oplyser, at de har taget en række initiativer for at bedre arbejdsmiljøet.

Overbelægning kan nok desværre ikke undgås, men det må aldrig blive hverdagen ude på sygehusene”, sagde Ellen Trane Nørby.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, svarede igen med tal:

“Vi har haft stor tendens til overbelægning. Første halvår af i år har man overhalet hele 2017, så det er et problem, vi ikke kan tage på med let politisk hånd”, sagde Flemming Møller Mortensen.

Tilsynet mangler en hammer

Kirsten Normann Andersen ville også udfordre ministrene på det psykiske arbejdsmiljø.

“Hvis man kan sidde overhørig, at personer fortæller, de går grædende hjem, lader patienter tisse i sengen, glemmer prøvesvar eller ikke får taget de målinger, de skal, vidner det om noget meget alvorligt. Hvis man siger, svaret ikke er flere penge, selv om det er det eneste, der kan løse den akutte situation, bliver jeg bekymret”, sagde Kirsten Normann Andersen forud for samrådet, og på mødet spurgte hun de to ministre:

“Gang på gang konstaterer Arbejdstilsynet, at der ikke er sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses og de ressourcer, der er til rådighed. Men tilsynet har ikke en hammer til at slå fast, at de mener det, de siger”, sagde Kirsten Normann Andersen under samrådet.

Men umiddelbart var der ikke svar på, om Arbejdstilsynet kan sikres flere beføjelser, så det eksempelvis kan kræve flere senge eller mere personale på landets sygehuse, når problemer med overbelægning opstår gentagne gange

Troels Lund Povlsen gentog flere gange, at kun i tre ud af de 162 afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, som “flittig gæst” på landets sygehuse, har overbelægning været en medvirkende årsag.

“Vi retænker vores tilsynsindsats, og ser på, om det skal være mere skræddersyet – mere brancheorienteret.

Men vi skal passe på med ikke at sætte lighedstegn mellem overbelægning og et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det handler om, at man lokalt påtager sig ledelsesansvaret.

Jeg vil ikke diskutere, om Arbejdstilsynet skal have udvidet sine beføjelser”.

Man skærer nu i benet

Spørger man Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke, er “citronen presset til det yderste”.

“Der kommer flere og flere opgaver og - som senest dokumenteret - 55.000 ekstra patienter ind i systemet, samtidig med at vi ikke bliver tilført mere personale.

Man skærer nu ikke bare ind til, men i benet.

Ressourcerne følger kun lige den demografiske udvikling.

Udgifterne til ny teknologi og ny medicin kan kun dækkes ved at omprioritere.

Problemet er imidlertid, at det har vi brugt de sidste ti år på. Vi kan dårligt optimere arbejdet yderligere.”, siger Camilla Rathcke og tilføjer:

“Set udefra er det meget uskønt at se på, hvordan regioner og regeringen kaster bolden frem og tilbage mellem sig”.

Til Ellen Trane Nørbys forhåbning om, at forholdene bedres, når mere patientbehandling flyttes fra sygehusene og så tæt som muligt ud til borgeren, siger Camilla Rathcke:

“Det kommer jo an på, om behandlinger lever op til samme kvalitet som på sygehusene. Gør den ikke det, risikerer patienterne at blive indlagt på trods af intentionen om nærhed. Den kommunale variation, som vi ser i dag, fortæller os, at det at opnå ensartethed i tilbuddene på det kommunale område er og bliver den største udfordring”.

Nye tal for travlhedens omfang

Samrådet fandt sted samme dag som en ny undersøgelse foretaget af Lægeforeningen viser, at et stort flertal på 65 procent af de læger, som er ansat på et sygehus, ikke oplever, at der på deres afdeling er læger nok til at varetage de lægefaglige opgaver.

Rundspørgen viser desuden, at hele 86 procent af de adspurgte læger har oplevet, at der indenfor de seneste fem år er sparet personale væk eller tilført flere opgaver, så der nu er mere travlt.

Samtidig svarer hele 78 procent, af læger ansat på sygehus, at de oplever arbejdsdage, der er så hektiske/travle, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje. Det kan hverken patienter eller læger være tjent med, understreger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

”Det siger noget om sundhedsvæsenets sande tilstand. Alene i 2016 og 2017 steg antallet af patienter med 55.000. Til sammenligning blev der kun ansat fire ekstra personer på sygehusene i samme periode. Det er ikke mærkeligt, at så mange læger råber vagt i gevær,” siger Lægeforeningens formand.