Skip to main content

Minister: væk med tabuerne om sygdom og arbejde

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. maj 2008
3 min.


Hvorfor er du så optaget af sygefraværet?

»Vi oplever en stigning i sygefraværet. Der er 150.000 mennesker sygemeldte og væk fra deres arbejde hver dag. Og vi kan se på tallene, at jo længere tid, folk er væk, jo højere bliver risikoen for udstødelse fra arbejdsmarkedet. Derfor har vi fokus ikke så meget på det korte fravær - influenza, brækkede ben på skiferien og den slags kan vi næppe gøre ret meget ved - men det langvarige. Det vil sige omkring de otte-ti-tolv uger«.

Hvad har du så tænkt dig at gøre ved det?

»Vi har tre indfaldsvinkler. Vi skal have ændret holdningen til, hvordan man bedst og hurtigst bliver rask. Det er så rodfæstet, at hvis man er syg, så går man ikke på arbejde. Men forskning viser jo, at hvis man f.eks. har dårlig ryg, så er det bedste ikke at lægge sig hjemme i sofaen men at holde sig i gang. Det er det ene. Det andet er, at vi skal prøve at gøre op med berøringsangsten over for at tale åbent om at være syg. Vi skal aftabuisere det. Der er en masse uvidenhed om, hvad man må og kan. Heldigvis laver flere og flere virksomheder procedurer for disse ting. Og den tredje vinkel er, at vi skal anspore til delvise raskmeldinger. Der er allerede en rigtig god udvikling i gang. Her er det meget vigtigt, at lægerne er opmærksomme på disse udviklingstendenser og gør sig klart, hvor vigtigt det er at bevare bare en lille tilknytning til jobbet. Samtidig vil jeg også gerne gøre op med de holdninger, nogle virksomheder har med, at de kun vil have en medarbejder tilbage, som fungerer 100 pct.«

Har lægerne da været for generøse med at erklære folk uarbejdsdygtige?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Vi er i de senere år blevet klar over, hvor alvorlig udstødelsen fra arbejdsmarkedet egentlig er. Det har i hvert tilfælde overrasket mig meget. Hvis jeg ikke husker galt, er det allerede efter 12 uge, at en ud af fem ikke vender tilbage til et almindeligt job«.

Lægeforeningen har foreslået en ny slags lægeerklæring - mulighedserklæringen - som skal fremme dialog mellem virksomhed og arbejdstager om fastholdelse. Hvad mener du om den ide?

»Vi skal udforske den tilgang. Der er rigtige takter i at se fremad - i at understøtte arbejdsgiveren og lønmodtageren. Selvfølgelig kan læger ikke vide, hvordan den enkelte arbejdsplads er indrettet, og de skal ikke sige god for sådan nogle ting. Men de skal have blik for, at det skal være fremadrettet, det som læger giver af råd og dåd«.

Hvem har egentlig ansvaret?

»Langt hen ad vejen er det jo arbejdsgiverens ansvar. Det er et ledelsesansvar. Men det er helt afgørende, at læger også er deres ansvar bevidst«.

Al den snak om dialog og samarbejde - risikerer den ikke bare at tage fokus væk fra konkrete ting som det fysiske arbejdsmiljø?

»Nu har vi jo i vidt omfang en god arbejdsmiljøindsats. For eksempel får alle danske virksomheder besøg af Arbejdstilsynet. Det er epokegørende også i international sammenhæng. Jeg lægger også meget vægt på arbejdspladsvurderingerne. Og vi har skærpet sanktionerne«.

Når man vil have noget gennemført, fungerer det ofte med økonomiske incitamenter. Kommer der nogen af dem i denne her sammenhæng?

»Nej, jeg synes ikke, det er den rigtige medicin. Det skal ikke være økonomiske incitamenter, der skal være afgørende for, hvordan syge medarbejdere bliver behandlet«.

Har du nogensinde selv været sygemeldt i over to uger?

»Nej. Det har jeg heldigvis ikke været. Det alvorligste var vel en åreknudeoperation for nogle år siden, hvor jeg var væk i vistnok fire-fem dage«.