Skip to main content

Minister vil udfase hjertepakker

Dansk Cardiologisk Selskab er ikke kede af, at hjertepakkerne udfases. De har udspillet deres positive rolle og er blevet til en spændetrøje, mener hjertelægerne, der ser frem til et mindre rigidt system..

Hjertepakkerne tvinger lægerne til at køre det store apparat i stilling for at udrede patienter med relativt milde symptomer, mens folk med erkendt hjertesygdom måtte vente på deres tur.Foto: Colourbox
Hjertepakkerne tvinger lægerne til at køre det store apparat i stilling for at udrede patienter med relativt milde symptomer, mens folk med erkendt hjertesygdom måtte vente på deres tur.Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadl.dk

7. feb. 2017
3 min.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil fjerne automatikken i udredningen og behandlingen af patienter med hjerteproblemer. Pakkerne fungerer ikke optimalt, og de har for ringe effekt, mener ministeren.

Hjertepakkerne blev indført fra 1. januar 2012 som en garant for, at mennesker med symptomer på hjerte-karsygdom automatisk føres ind i et forløb, hvor de bliver udredt og behandlet inden for en fast tidsramme.

For snævre rammer

Dansk Cardiologisk Selskab er delvist enige – men der er også godt at sige om hjertepakkerne:

”De har været med til at sætte fokus på, hvor i Danmark patienterne ventede urimeligt længe på undersøgelser. F.eks. har det reduceret ventetiden på ekkokardiografi i Region Sjælland”, siger formand for DCS, Lene Holmvang.

Men samtidig har hjertepakkerne også fungeret som en slags spændetrøje, som har tvunget sundhedsvæsenet til at udrede og behandle en meget stor patientgruppe inden for meget snævre

tidsrammer.

Det har betydet, at hjertelægerne i mange tilfælde har været nødt til at køre det store apparat i stilling for at udrede patienter med relativt milde symptomer, mens folk med erkendt hjertesygdom måtte vente på deres tur.

Spilder tid på raske

I en kronik i Jyllands-Posten i søndags kritiserede tre kardiologer fra Aalborg Universitetshospital hjerte- og kræftpakker for at føre til for mange overflødige undersøgelser af raske mennesker.

De tre hjertelæger advarede om, at de ambulante besøg på sygehusene er steget med 33 pct. på seks år, og at lægerne bruger meget tid på at undersøge en masse raske, som er henvist via bl.a. hjerte-og kræftpakker og omfattet af udredningsgarantier, men som viser sig intet at fejle.

”Det er rigtigt, at hjertepakke-mærkatet på en patient har udløst en række undersøgelser, og at det i nogle tilfælde nok er sket for meget pr. automatpilot”, siger Lene Holmvang.

”Vi kunne godt tænke os en større frihed til at vurdere, at en patient på baggrund af sine symptomer fremstår mere syg end naboen, og at vi derfor vil tage ham først”.

Rigid monitorering

Et andet problem har været et rigidt administrationskrav i forbindelse med monitorering af ventetider: Ventetiderne har skullet kodes manuelt på individniveau med en tillægskode hver gang, en individuel patient har passeret et trin i pakken.

”Det har været ekstremt tidskrævende. Faktisk har det lagt beslag på flere fuldtidsstillinger på hospitalerne, som kunne være brugt på mere fornuftige ting”, siger Lene Holmvang.

Derfor er hun enig i, at hjertepakkerne i deres nuværende form skal erstattes af noget andet.

DCS mener fortsat, at det er påkrævet at monitorere ventetider på udredning og behandling.

”Men med de it-løsninger, der findes på hospitalerne, må det kunne ske mere overordnet, så man ikke meget rigidt skal følge den enkelte patient gennem systemet”, siger Lene Holmvang.

Overordnet forløbsbeskrivelse

I forbindelse med udfasningen vil Sundhedsstyrelsen definere en tværsektoriel forløbsbeskrivelse, som mere overordnet beskriver, hvordan en patient kommer bedst muligt gennem systemet, lige fra egen læge og tilbage igen, eventuelt i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.

”DCS skal deltage i arbejdet, og vi forventer et resultat, der bliver mere håndterbart i hverdagen og giver værdi for alle hjertepatienter – ikke kun dem, der før var omfattet af hjertepakkerne”, siger Lene Holmvang.