Skip to main content

Miraklernes tid er ikke forbi - håber vi!

1. nov. 2005
2 min.

»Der er lagt mange ressourcer i Speciallægekommissionsarbejdet og den efterfølgende beskrivelse og planlægning af de nye speciallægeuddannelser.

Nu, hvor målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer osv. er ved at være færdige, skal intentionerne til at føres ud i livet, og det er vigtigt at komme i gang, så de færre speciallæger hurtigt får nye speciallægekolleger til de større krav fra samfundet, befolkningen og patienterne.

Det kommer til at koste nye ressourcer, dels penge, dels arbejde udført af speciallægerne på de uddannelsesgivende afdelinger, og konferencen skal kaste lys over dette ressourceforbrug, idet vi må fastholde, at uddannelse og forskning er lige så vigtige og naturlige dele af sundhedsvæsenets drift som diagnostik og behandling«, siger Karsten Nielsen, formand for Foreningen af Speciallæger.

Videreuddannelse og forskningspolitik er emnerne på FAS' efterårskonference, som holdes på Hotel Munkebjerg i Vejle, fredag den 7. november kl. 10.00.

Program

  • Status for videreuddannelsesreformen og det økonomiske aftalegrundlag/afdelingschef Karsten Bech, Sundhedsstyrelsen

  • Tilrettelæggelse og ressourceforbrug af videreuddannelse på en gynækologisk-obstetrisk afd./overlæge Øjvind Lidegaard, Amtssygehuset i Herlev

  • Tilrettelæggelse og ressourceforbrug i speciallægepraksis/praktiserende speciallæge Aksel Otkjær

  • Forskningspolitik og -finansiering på Aalborg Sygehus/professor Hans Gregersen

  • De uddannelsessøgende lægers forventninger til arbejdstilrettelæggelsen, videreuddannelsen og forskningsmulighederne de kommende ti år /formand for FAYL Mette Worsøe

  • Samlet oversigt over de elementer, der påvirker de lægelige opgaver på sygehuset de næste ti år - lægemangel, den demografiske udvikling, videreuddannelsen, forskningen /ledende overlæge Poul Jaszczak

  • Sådan vil vi overleve på Centralsygehuset i Randers i de næste ti år /cheflæge Morten Noreng

  • Ressourcetræk på forskningsaktiv afdeling/professor Jens Rehfeld, Københavns Universitet

Konferencen begynder kl. 10.00 og forventes at vare til kl. 15.00.

Mødet er åbent for alle medlemmer.

FAS afholder efterfølgende repræsentantskabsmøde.

Se annoncering og tilmeldingsblanket i Ugeskrift for Læger den 13. oktober 2003.