Mit første Lægemøde

For en uge siden blev jeg indsuppleret i Yngre Lægers repræsentantskab og inviteret til Lægemøde 2007 i Korsør. Jeg takkede ja og tog af sted til mit første Lægemøde!

Som turnuslæge er jeg en af de yngste på Lægemødet. Hvordan vil det blive? Man må jo indrømme, at lægeverdenen til tider kan fremstå noget forstokket. Så vil Lægemødet være ligesådan?

Fredag kl. 9.30

Det hele starter fredag morgen. Første gang over Storebæltsbroen. Det skulle ikke blive sidste gang, vi fik mulighed for at beundre Danmarks vel nok mest spektakulære bygning. De yngre læger bor nemlig i Nyborg og fragtes i busser frem og tilbage til Lægemødet i Korsør - en tur på lidt under en halv time. Ankommer til Grand Hotel i Korsør. Hold da op. Jeg er da vist lige løbet ind i jordens største morgenkonference! Så mange læger samlet på et sted. Kan det gå godt? Vejret er i hvert fald i orden. Det er varmt både ude og inde.

Fredag kl. 10.00

Dagen starter med temadrøftelser om forebyggelse. Drøftelserne foregår i små grupper med både yngre læger, FAS'ere og PLO'ere. Okay - det havde jeg ikke lige forventet. På et LÆGE-møde. Vores studie er jo ikke ligefrem præget af gruppearbejde. Personligt ligger min egen erfaring med den arbejdsform tilbage fra gymnasiet fra en gang i midten af halvfemserne. Og så med sin bagvagt? Kan man det? Jeg er endt i en gruppe, der skal diskutere »Er sundhed en privatsag?« Og hvor er det dog rart for en gang skyld at have tid til at vende interessante problemstillinger med sine lægekolleger. Faktisk en rigtig god oplevelse.

Fredag kl. 13.00

Efter en velfortjent frokost oven på al diskussionen åbner formand Jens Winther Jensen mødet officielt. 300 læger samlet i et varmt lokale. Lægeforeningen har været utrolig heldig med vejret. Så alle pauserne kan bruges i solen, men desværre også utrolig varme lokaler. Men det er selvfølgelig intet sammenlignet med det koleraudbrud, der huserede i Korsør for 150 år siden, da Lægeforeningen blev stiftet. Som vi fik fortalt under formandens beretning i forbindelse med den jubilæumsbog, der vil blive udgivet.

Og så det, som jeg nok har glædet mig mest til: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. En mulighed for at finde ud af, hvad det egentlig er, manden vil. Og dog. Man får jo aldrig en politiker til at give et klart svar på noget som helst. Det kan godt være, at vi andre havde det varmt, men ministeren må have haft det ekstra varmt under de mange spørgsmål fra salen. Men dog også en positiv overraskelse - tænk, at ministre har humor!

Fredag kl. 15.10

Puha - heldigvis endnu en pause. Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har siddet ned så mange timer i træk. Efter et år i turnus med løb fra afdeling til skadestue er man kommet lidt ud af form mht. at sidde på sin flade en hel dag.

Fredag kl. 15.30

Og så til gruppemøde. Lægeforeningen er jo en standsforening for alle læger, og Lægemødet er en mulighed for at mødes på tværs af delforeningerne og diskutere. Inden og eventuelt imellem diskussionerne på lægemødet holder de enkelte delforeninger gruppemøder med sig selv for at afklare den politik, der skal føres. Det helt store emne i år er spørgsmålet om, hvordan Lægeforeningen skal se ud i fremtiden. Vi skal stemme om to modeller lørdag. Og hvad skal man stemme? Diskussionen er ret forvirrende, når man ikke er så gammel i gårde i Lægeforeningen. Er model 1 enstrenget og udemokratisk og model 2 for valgtung og demokratisk? Hvor mange repræsentantskaber er f.eks. bedst? Hvem skal sidde i bestyrelsen, og hvem skal kunne stemme hvem ned? Og hvorfor skal man overhovedet stemme hinanden ned? Der bliver diskuteret fordele og ulemper ved de to modeller. Og bare for at gøre det endnu mere forvirrende for den stakkels reservelæge, der forsøger at navigere i kaos, så er der tilsyneladende dukket en ny model op! MODEL HALVANDEN! Forvirringen er total. Vi vil gerne tage en beslutning, og vi vil selvfølgelig gerne tage den, der er bedst for Yngre Læger og resten af vores kolleger i Lægeforeningen, men det virker unægtelig lidt uoverskueligt ...

Så er det heldigvis tid til en pause i solen igen. Og spørgsmålet er, om det i virkeligheden ikke er her, politikken bliver skabt? Folk står i større og mindre flokke rundt omkring og snakker politik. Men jeg er helt færdig. Så heldigvis er der også plads til mere løse men ikke desto mindre lige så vigtige diskussioner med Yngre Lægers formand om højhælede sko og hospitalsuniformeres klædelighed til mænd versus kvinder ...

Fredag kl. 16.45

Nå, men tilbage til programmet igen. Næste punkt på dagsordenen er Lægernes Pensionskasses Generalforsamling. Og nu må jeg stå helt af! For en, der kan have problemer med at holde styr på en økonomi bestående af en turnusløn, er det her helt sort! Godt, at det er nogle med mere veludviklet økonomisk sans, der står i spidsen for det. Jeg har forhåbentlig nogle år til at lære at læse et regnskab, der er lidt mere komplekst end det, der kommer ind ad brevsprækken fra banken en gang om måneden.

Fredag kl. 18.15

Vi forlader det efterhånden ret så varme lokale og ud til busserne igen. Det er tid til at finde en bus og tage over broen - og tilbage igen kl. 19.30. Godt, at man er vant til at arbejde under pres, for en halv time til at skifte til fuld galla er nok liiige i underkanten af, hvad man kan forlange af en kvinde! Jeg hopper ind i »Egons bus«, kun for at blive stillet over for dagens største udfordring: At binde sidemandens butterfly. Helt ærligt. Syv år på universitetet, og så kan jeg ikke binde en sløjfe! Måske er det ikke kirurg jeg skal være ... Nej, åbenbart ikke. Jeg skal være otolog - i hvert fald, hvis det står til min bordherre. Vi er blandet godt og grundigt ved bordene, og igen er der mulighed for at socialisere søjlerne imellem. Midt i middagen sker der så noget. Alle mine fordomme om forstokkede læger må revideres. En flok yngre læger opfører revy. Og på trods af alle forskellene, er vi trods alt nok mere ens. I hvert fald kan hele salen se lidt af sig selv i de satiriske fremstillinger på scenen.

Lørdag sådan omkring noget over midnat

Et par timer - og vabler fra de førnævnte højhælede - senere er det igen blevet bustid. Tilbage til Nyborg og sove. Der er jo et langt program i morgen. Dog ikke uden en lille godnatsang med klaver fra et hurtigt improviseret kor. Endnu et eksempel på lægers mange talenter. Og så godnat!

Lørdag kl. 9.00

Lørdag morgen, er det over Storebæltsbroen igen! Lige som dagen før, starter vi med gruppearbejde. I dag om kvalitetsreformen. Endnu en gang en rigtig god ide med gruppearbejde.

Og som i går fortsætter vi med at genoptage mødet. Det er i dag, at vi skal tage stilling til, hvilken model vi skal arbejde videre med for Lægeforeningens fremtidige struktur. Og hvis der har været diskussioner før, så er det da intet i forhold til nu. På trods af at jeg godt kan mærke på koncentrationen, at jeg har været til møde i rigtig lang tid nu, så er der da ingen problemer med at holde sig vågen. Og det kræver det også, for det er bestemt ikke blevet nemmere. Men det ender med et par gruppemøder. Og voila - et grundlag for en ny Lægeforening. Hvor svæ rt kan det være? Eller hvad?...

Lørdag kl. 18.00

Så er det hele slut. Har det været det værd at bruge to smukke forårsdage på at diskutere lægepolitik? JA! Og det er forhåbentlig ikke sidste gang, at jeg får lov til det.