Skip to main content

Mit liv som ledsager

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. maj 2006
2 min.

Der var to mænd med, da ledsagergruppen - som i almen tale plejede at hedde »damegruppen« - mødtes ved Lægemødet for at kigge nærmere på Odense. Og da den ene kun var tre måneder gammel, var der i realiteten kun en ledsager til en kvindelig lægepolitiker, der tog med. Det var lilledrengens far, Martin Bille-Hansen.

Lægeforeningens besluttende organer er stadig temmelig mandsdominerede, altså, på trods af, at antallet af kvindelige læger hele tiden bliver større i forhold til de mandlige.

Martin Bille-Hansen, som arbejder i marketingbranchen, var med på Lægemøde for første gang og havde umiddelbart et hyggeligt indtryk af det massive opbud af læger.

»Fra forretningsverdenen er jeg meget vant til slips og jakker. Det er sådan lidt uptight. Men lægerne var åbne og afslappede«, sagde han.

»Selv om der selvfølgelig også var nogen, som var lidt mærkelige«, som han sagde.

Han nød at kunne bruge et par dage på at tulle rundt med sønnike på turen »I H. C. Andersens Fodspor« i Odense, hvor ledsagerne bl.a. skulle besøge museet om digteren, høre en oplæsning af et af hans eventyr og se museet »Tidens Samling«.

Netop forfatteraspektet tiltalte Kamma Ellefsen fra Færøerne. Hun har været med på omkring 15 Lægemøder og var f.eks. meget begejstret for sidste år, hvor ledsagerturen handlede om en anden kendt, dansk forfatter - Søren Kierkegaard.

Men hun tager ikke med hver gang, hendes mand skal til møde i foreningsregi. Hun var f.eks. ikke med i sidste uge, hvor hendes mand var til PLO-repræsentantskabsmøde.

»Jeg kan ikke tage fri fra arbejde hver weekend«, siger hun, som også arbejder i sundhedssektoren.

Eva Bertelsen kan godt være lidt kræsen, når hun skal vurdere, om hun skal tage med eller ej, når hendes mand skal til møder.

»Det skal helst være lidt attraktivt«, siger hun.

»Odense lød hyggeligt med nogle gode kulturelle ting at tage sig til«, siger hun.

Bente Hansen har også været med masser af gange og har lagt mærke til en bestemt ting, som altid går igen. Her er ikke noget med at sidde og trykke sig ved middagsbordene, efter at de har spist.

»Læger er rigtigt gode til at danse. For det meste er de på dansegulvet lige med det samme«, siger hun.

Så vil man godt have lidt rytmisk nærkontakt til sin lægemage, er der rige muligheder for også den slags divertissement på Lægemødet.