Mobil psykiatrisk skadestue hjælper patienterne i deres eget hjem

Det er mandag eftermiddag på Kolding Sygehus. Det mobile psykiatriske akutteam er lige mødt ind, og snakken går om søndagens opgaver. Dagen i går var med hele fem besøg hjemme hos patienter den hidtil travleste for det nye team, der siden 1. maj i år er kørt ud til patienter med psykiske lidelser. Teamet har base på Psykiatrisk Afdeling på Kolding Sygehus og er en del af Den Psykiatriske Skadestue.

»Vi håber, at det, at vi nu også kan rykke ud til patienter og møde dem i deres eget hjem, vil være en fordel for både dem og sundhedssystemet«, forklarer ledende overlæge Connie Thurøe Nielsen.

Tit er en hurtig indsats nemlig mest effektiv. Ofte har dem, der ringer ind, lige så meget brug for en samtale med et menneske, der forstår deres problem, som egentlig behandling. De typiske brugere er personer med ondt i livet her og nu. De er angste, har livskriser, søvn- eller misbrugsproblemer, eller de har affektive eller psykotiske lidelser. Tilbuddet henvender sig til alle over 20 år med bopæl i Trekantområdet, og det er alt fra folk, der aldrig har været i kontakt med det psykiatriske system før, til gamle kendinge, at teamet rykker ud til.

»For mange af dem, der kontakter os, er det en stor overvindelse bare at ringe op. Og en del af dem er bange for at blive stigmatiserede, hvis de bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling«, forklarer Connie Thurøe Nielsen.

Derfor er det vigtigt, at det udkørende team fremstår så anonymt som muligt.

Fordel at opleve hjemmet

Det er to erfarne sygeplejersker, der kører ud til patienterne. De har deres eget tøj på, og de kommer i en diskret bil med et lille Region Syddanmark-logo på. I dag er det Lene Vinther Skou, som har mange års arbejdserfaring fra det psykiatriske ambulatorium, og Louise Blicher Goth, der før har været tilknyttet retspsykiatrien og den psykiatriske skadestue for børn og unge.

»Vi er altid to, både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi det fungerer godt, at den ene af os primært snakker med patienten, mens den anden tager noter og registrerer ting omkring patienten«, forklarer Lene Vinther Skou.

Som regel bliver man nemlig hurtigt klogere på patienternes tilstand, når man kommer ud i deres hjem, fortæller hun. Hvis der for eksempel er nedrullede gardiner og fyldte askebægre overalt, eller hvis køkkenlågerne er tapet til, fortæller det noget helt andet, end hvis vedkommende har travlt med at skrive sms’er og tjekke Facebook. Og hvis der er pårørende til stede, er det også en god mulighed at snakke lidt med dem og måske inddrage dem i, hvad der kan gøres her og nu. Måske er der en hund, man kunne gå en tur med. Eller en god nabo, man kunne få lidt hjælp af – om ikke andet, så bare for at få lidt struktur på dagene.

Som udgangspunkt har teamet ikke medicin med ud, medmindre den visiterende sygeplejerske i samråd med den læge, der er forvagt, har skønnet, at det er nødvendigt. Men de har en taske med det mest nødvendige udstyr såsom blodtryksmåler, plaster osv. Og så har de et indgående kendskab til de hjælpemuligheder, der findes, for eksempel i form af terapi og kommunal støtte.

Når en person ringer til den mobile psykiatriske skadestue, er det i første omgang en visiterende sygeplejerske, der tager telefonen. Hun afgør i samråd med den læge, der er på vagt i Den Psykiatriske Skadestue, hvad der er i spil. Hvis patienten skønnes at være farlig eller stærkt selvmordstruet, er det ikke Den Mobile Skadestue, der er brug for. Men hvis det derimod er en person, som hun kan høre har det skidt lige nu, og som nok kan hjælpes ved at få et hjemmebesøg, sendes teamets sygeplejersker af sted.

Patienten sætter rammen

Medarbejderne i Den Mobile Skadestue har adgang til eksisterende patientjournaler og tjekker dem, inden de kører ud på hjemmebesøg. Og de kan skrive i journalen, mens de er hjemme hos patienten.

»Inden vi kører ud, tjekker vi for eksempel, hvilken medicin vedkommende plejer at få. Ofte er problemet, at han/hun har glemt at tage sin medicin eller har taget den forkert. Vi kommer også tit med forslag til mulige coping-strategier. Måske skal vedkommende lige mindes om, at det plejer at hjælpe at gå en tur, eller hvad det nu kan være«, fortæller Louise Blicher Goth.

De to sygeplejersker, der udgør det mobile team i dag, fortæller, at de indtil nu sjældent har været i situationer, hvor de har været bange.

»Det er typisk ikke de farlige patienter, vi kører ud til. De har jo selv bedt om hjælp. Men selvfølgelig er vi da af og til obs på, at vi skal være lidt på vagt«, siger Lene Vinther Skou.

»Derimod kan det være en fordel, at det er os, der er gæster i patientens hjem. Her føler de sig trygge, og de kan til enhver tid bede os om at gå; det er frivilligt, om de vil bruge os og tage imod det, vi har at byde på. Det får mange til at slappe af og være åbne for en god samtale«, forklarer hun.

»Og omvendt: Hvis vi kan se, at patienten er dårligere end forventet eller direkte selvmordstruet, forlader vi ham selvfølgelig ikke. Så konfererer vi med forvagten, som har ansvaret for behandlingen, og så handler vi ud fra det«, supplerer Louise Blicher Goth.

Det er endnu for tidligt at evaluere på effekten af Den Mobile Skadestue, men indtil nu har der været mere brug for den end ventet. En foreløbig opgørelse viser, at teamet hidtil har besøgt 1,9 patienter pr. vagt.

»Der er stadig både tid og kapacitet til flere hjemmebesøg, så vi arbejder også bevidst med at udbrede kendskabet til Den Mobile Skadestue i både primær og sekundær sektor«, siger Connie Thurøe Nielsen.

»Vores mål er, at 90% af psykiatrien i Region Syddanmark skal klares via ambulant behandling, og indtil nu ligger vi på 83%. I det regnestykke spiller Den Mobile Skadestue en vigtig rolle, for den gør os i stand til tage flere mulige indlæggelser i opløbet. De fleste af dem, Den Mobile Skadestue kører ud til, kan klares ambulant. Det er en fordel i forhold til at styrke den ambulante indsats, så indlæggelse primært tilbydes de allerdårligste psykiatriske patienter. På den måde er det win-win for både patienterne og psykiatrien«, siger hun.