Modermælk er den sundeste ernæring til spædbørn

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i de første seks måneder af barnets liv, delvis amning til barnet er et år, og længere hvis mor og barn trives med det. De fleste spædbørn trives fint med modermælk i det første halve år. Men hvis barnet er over fire måneder og ikke bliver mæt af modermælk, kan man begynde at give overgangskost. I alle tilfælde bør tilvænning til skemad senest påbegyndes ved seksmånedersalderen, fordi børn efter den alder har sværere ved at acceptere ny smag og konsistens.

Amning har en række positive helbredseffekter for mor og barn, både på kort og langt sigt. Ammede spædbørn har lidt færre infektionssygdomme, og de har en bedre synsudvikling i det første leveår. Der ser også ud til at være positive langtidseffekter som lavere blodtryk og lavere serumkolesterolkoncentration samt en lille positiv effekt på børnenes intelligens [1]. Børn, der ammes, ser også ud til at være bedre beskyttet mod f.eks. sukkersyge, der udvikles i barndommen, og visse tarmsygdomme. Hos børn, der er arveligt disponerede for allergi, nedsætter amning i fire måneder risikoen for mælkeallergi og børneeksem. Resultater fra de eksisterende studier tyder på, at amning for moderens vedkommende nedsætter risikoen for brystkræft og muligvis kræft i æggestokkene og type 2-diabetes.

Ottesen & Mathiesen har i en statusartikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger belyst effekten af eksklusiv amning i seks måneder for forebyggelse af fedme. Eksklusiv amning vil sige, at barnet udelukkende ernæres med modermælk og ikke på noget tidspunkt får anden føde eller væske. I Danmark registreres det som fuld amning, hvis barnet ernæres af moderens mælk og eventuelt har fået supplement med vand og lignende og/eller maksimalt et flaskemåltid om ugen. Imidlertid spiller delvis amning og den totale varighed af ammeperioden også en rolle. I en metaanalyse har man påvist, at risikoen for udvikling af overvægt i barndommen falder med 4%, for hver måned barnet ammes helt eller delvist indtil nimånedersalderen [2]. Andre positive helbredseffekter af delvis amning er beskyttelse mod infektioner, især diare og mellemørebetændelse, så længe barnet bliver ammet. Gradvis introduktion af gluten, mens barnet stadig ammes, ser ud til at reducere risikoen for cøliaki, type 1-diabetes og allergi over for hvede [3].

Det er kendt, at ammede børn har et anderledes vækstmønster end ikkeammede børn. Ammede børn vokser hurtigere i de første leveuger og langsommere senere i spædbarnsperioden end børn, der er blevet ernæret med modermælkserstatning. Der er ikke forskel på højden senere i livet. Hurtig vækst i det første leveår er associeret med en øget risiko for overvægt. Meget tyder på, at ammede børns langsommere vækst er sundere, og at dette vækstmønster nedsætter risikoen for livsstilssygdomme senere i livet.

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen valgt, at den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis ved de forebyggende børneundersøgelser skal anvende WHO-vækstkurver, hvor brysternærede børns vækst er sat som norm [4]. Det vurderes, at WHO's vækstkurver kan understøtte amning og bidrage positivt til en øget opmærksomhed på tidlig opsporing af overvægt.

I Danmark begynder næsten alle mødre på amning, og ca. 60% af spædbørnene ammes fuldt ved firemånedersalderen [5]. Denne andel har været uændret gennem flere år. Mindre end 15% ammes fuldt ved seksmånedersalderen, men det vides ikke, hvor mange børn der ammes delvist og hvor længe. Fuld amning i seks måneder er ønskeligt, men amning i kortere tid og delvis amning er også værdifuldt. Og så handler det ikke om amning for enhver pris. Selvom modermælk er det sundeste, er det ikke nødvendigvis det bedste, hvis mor og barn ikke trives med det. Hvis moderen ikke kan eller ønsker at amme, skal sundhedspersonalet tilbyde information og praktisk hjælp til at ernære barnet med modermælkserstatning og dermed støtte hendes valg.

Korrespondance: Christine Brot, Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. E-mail: chb@sst.dk.

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk