Skip to main content

Mød de nye basislæger

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

19. sep. 2008
9 min.


Følg de første basislæger

Ugeskriftet har udvalgt tre nyuddannede kandidater fra sommeren 2008, som i august begyndte på den omdiskuterede basisuddannelse.

I dette nummer præsenterer vi dem og fokuserer på deres forventninger til basisåret.

Planen er at vende tilbage til dem på halvvejen, når de har overstået det første af de to forløb - og igen, når hele basisåret er slut.

Det er nu nogle uger siden, de første basislæger indfandt sig på de afdelinger, hvor de skal tilbringe de første seks af i alt 12 måneder, den nye såkaldte »kliniske basisuddannelse«. Den består af to forløb a seks måneder i forskellige specialer, mod tidligere tre gange seks måneder.

Hvor turnus indeholdt internmedicin, kirurgi og almenmedicin, er der nu kommet flere specialer til. Kriti-kere har bl.a. peget på, at for få af de i alt 331 godkendte forløb kombinerede internmedicin og kirurgi. Som et skrækeksempel blev der peget på et forløb, som kom-binerede distriktspsykiatri og urologi. »Det giver ikke et fagligt forsvarligt grundlag at bygge videre på«, mente således en talsmand for de medicinstuderendes organisation, FADL.

Ugeskriftet har talt med tre af de første basislæger - og den ene er Maren Weischer, som fik det omtalte, forkætrede forløb og skulle begynde på Roskilde Sygehus den 1. august.

»Jeg har faktisk selv valgt det«, fortæller hun.

Vi har også talt med Anders Peter Skovsen, der netop er tiltrådt sit basisforløb på sygehuset i Nykøbing Falster i et mere traditionelt forløb, nemlig i ortopædkirurgi og intern medicin.

Endelig har vi talt med Urfan Ahmed, der fik et forløb på Ortopædkirurgisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og derefter skal tilbringe seks måneder i almen praksis på Østerbro i København.

Valgte bevidst provinsen

Anders Peter Skovsen vil være kirurg og er derfor godt tilfreds med Nykøbing: »Det var vigtigt for mig at få et kirurgisk ophold, og samtidig mener jeg, det vil være vigtigt for mit fremtidige arbejde på et hospital at have haft internmedicin. Så jeg valgte bevidst provinsen for at få et bredt, medicinsk ophold«, siger Anders Peter Skovsen, der kommer fra København.

»Stillingsmæssigt giver opholdet mig den kombina-tion, jeg ønskede mig. Jeg kunne da godt have ønsket det lidt tættere på København. Men jeg tror, at den internmedicinsk afdeling giver lidt bredere erfaring, end jeg ville have fået i hovedstaden. For jeg sidder ikke på en endokrinologisk afdeling, men på internmedicinsk afdeling og tager imod patienter. Det syntes jeg var vigtigt for at få et bredt forløb«.

Ugeskriftets møde med Anders Peter Skovsen fandt sted under det »overlevelseskursus«, som Yngre Læger og Gruppen af Yngste Læger afholdt for de nye kandi-dater fra Københavns Universitet i slutningen af juni. Det korte kursus præsenterede de nye læger for en række af de praktiske problemer, de vil møde, og efter det korte kursus følte Anders Peter Skovsen sig allerede bedre klædt på.

»Jeg skal da lige have fat i den afdeling, jeg skal starte på, for jeg har ikke hørt fra dem endnu«, siger han, efter at han netop er blevet orienteret om frister for fremsendelse af vagt- og uddannelsesplaner. Men også en del oplysninger om løn-, bolig- og skatteforhold var til dels nye for ham.

Godt at komme hurtigt i gang

Fireårsreglen, som har været genstand for hård kritik og indædte debatter, blev også berørt på overlevelseskurset. Diskussionen ebbede hurtigt ud - ikke, fordi folk var tilfredse med reglen, der kræver valg af hoveduddannelse senest fire år efter basisuddannelsens start, men fordi universitetet nu er et overstået kapitel, og de fleste ser fremad.

Hvad tror du, at fireårsreglen kommer til at betyde for dig?

»Jeg har ikke den store frygt for mig selv. Jeg er optimistisk og tror nok, det skal løse sig. Selv regner jeg ikke med at komme i klemme, og hvis jeg gør, er der andre muligheder. Enten her i Danmark eller om nødvendigt i udlandet. Reglen er ikke optimal. Men nu er den der, og så må vi prøve at få det bedste ud af det«.

Anders Peter Skovsen ser det dog som positivt, at der med den nye basisuddannelse er mulighed for at komme hurtigt i gang med den videre uddannelse, og at man nu kan vælge flere kombinationsmuligheder, selv om han undrer sig over, at enkelte specialer slet ikke er en valgmulighed, og at andre mere ser ud til at være medtaget af politiske hensyn eller rekrutteringshensyn.

Glad for skæv kombination

Maren Weischer valgte som nævnt selv basisforløbet i Roskilde, hvor hun for nylig begyndte på Urologisk Afdeling, og senere skal have seks måneder i distriktspsykiatrien.

»Jeg trak nr. 248. Havde jeg nu haft frit valg, havde jeg taget urologi på Herlev. Urologi er det speciale, jeg primært er interesseret i«.

Hun har allerede siden studietiden været involveret i prostatakræftforskning med Urologisk Afdeling i Herlev. Det har dog mest drejet sig om behandling af statistik, så hun vil gerne have klinisk erfaring i tilgift og ikke bare se på epidemiologien.

»Derfor gik jeg målrettet efter urologien. Og Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus har et utroligt godt ry blandt de studerende. Flere har sagt til mig, at deres kliniske ophold der var de bedste under hele studiet«.

Maren Weischer har hørt meget godt om de kollegiale forhold og om relationerne mellem ældre og yngre læger og fik allerede flere måneder, før hun skulle begynde på afdelingen, et positivt indtryk af afdelingen:

»Jeg blev meget hurtigt kontaktet - af den uddannelsesansvarlige overlæge, af overlægen og vagtplanlæggerne. Tre forskellige mennesker havde allerede budt mig velkommen og spurgt, hvornår jeg ville have fri i august. Det gør et rigtig godt indtryk, når man samtidig hører om andre, der får deres vagtplan dagen før, de skal starte. Så jeg glæder mig meget til at begynde«.

Hvad distriktspsykiatrien angår, er Maren Weischer ikke bekymret:

»Det bedste kliniske ophold, jeg selv har været på, var på lukket afdeling på Hillerød Sygehus hos en overlæge, der hedder Niels Lauge og er en utroligt karismatisk og dygtig underviser«.

Før klinikopholdet havde hun mildest talt været skeptisk, men med erfaringerne fra Hillerød ser hun nu frem til den sidste halvdel af basisforløbet i Roskilde.

»Jeg blev i øvrigt også allerede kontaktet af distriktspsykiaterne i juni i en mail, hvor de fortalte, at de glædede sig til, at jeg skal komme, og at de er meget positive over for at få yngre kolleger ud«.

4-års regel: Det går jo nok ...

Men det er primært urologien, der styrede dit valg. Du vil være kirurg, eller urolog ...?

»Faktisk tror jeg, at jeg skal være klinisk biokemiker. Men det er jo ikke et speciale i basisuddannelsen. Jeg er meget interesseret i forskning i brystkræft og prostatakræft. Men det vil under alle omstændigheder give meget i samarbejdet med klinikerne i fremtiden, når man ved, hvad det er, de står med«.

»Det er jo ikke sådan, at de turnusforløb, man havde før, var fantastiske, og at de læger, som havde dem, blev fantastiske læger, der kunne alt«, siger Maren Weischer. »Selv efter et år eller halvandet er man jo stadig ret grøn. Der kommer jo andre kliniske ansættelser, og man vil få mange forskellige fag. Vi kommer alle sammen til at have medicin, og vi kommer alle sammen til at have kirurgi«.

Hvad med fireårsreglen? Kommer den til at give dig problemer?

»Den er jo kun et problem for dem, der vil ud i de meget efterspurgte specialer. På et tidspunkt overvejede jeg at blive dermatolog. Men jeg kunne se, at det ville være usikkert, om jeg kunne blive speciallæge, inden jeg bliver 40 år, fordi jeg skal bruge så mange år på at kvalificere mig. På en måde synes jeg, det er for galt. Man skal ikke være under uddannelse, indtil man er 40 år. Man skulle jo gerne have ,reservelæge` udskiftet med ,afdelingslæge` inden da«.

»Jeg synes, intentionen med et rimeligt loft er god, men måske er de fire år for lavt sat. Problemet er nok mest, at reglen kom med så kort varsel«, siger Maren Weischer.

Tilfreds - alt taget i betragtning

I betragtning af at han trak et halvdårligt nummer (196), og at man nu kun kan vælg to forløb, har Urfan Ahmed bestemt ikke noget at klage over. Hvis det stadig havde været muligt, ville han ganske vist gerne have suppleret med et halvt år i internmedicin.

»Men når det ikke kunne lade sig gøre, har jeg fået det, jeg gik efter. Og det skulle bare være på et stort hospital i København«.

Urfan Ahmed fik som nævnt et forløb på henholdsvis Bispebjerg (kirurgi) og Østerbro (almen medicin) og er dermed godt tilfreds.

Han var også godt tilfreds med Yngre Lægers overlevelseskursus, selv om han savnede »noget mere diskussion om det politiske aspekt«, nemlig om den usikkerhedsfaktor, som hedder fireårsreglen.

Det beroligede ham lidt at høre YL-tillidsfolk sige, at man nok kan vente en vis fleksibilitet i håndhævelsen af fireårsreglen. Men han kan heller ikke frigøre sig fra en vis mistro, da YL jo på den anden side »ikke hørte vores mening, da reglen blev vedtaget«.

Hvad tror du, at fireårsreglen kommer til at betyde for dig?

»Ikke noget. For selv om jeg nævner flere specialer, er det mest almenmedicin, jeg går efter. Jeg har psykiatrisk erfaring både fra Skt. Hans og Nordsjællands Psykiatri. Så efter basisuddannelsen skal jeg nok ud og have noget internmedicinsk erfaring. Og så har jeg et godt grundlag for at vælge speciale. Så er der gået et par år, og jeg har stadig mulighed for at nå at få min almenmedicinblok.

Men hvis jeg nu, efter et halvt år i almen praksis, finder ud af, at det ikke skal være mit speciale - så håber jeg nu, at der vil være en eller anden form for fleksibilitet«.

Sidste chance for kirurgi

Hvis Urfan Ahmed er kritisk over for fireårsreglen, har han til gengæld kun ros til overs for selve søgeproceduren:

»Systemet var ikke nede på noget tidspunkt. Man kunne se alle forløb, få et overblik og overveje mulighederne, inden man valgte sine favoritter. Selv med et middelgodt nummer kunne jeg gå ind og se, hvad jeg kunne få, hvis jeg havde haft et af de bedste numre. På den måde bliver man også mere opmærksom på, hvad det er for et forløb, man gerne vil have«.

For sjov forsøgte han at vælge et medicin/kirurgiforløb for at se, hvilke muligheder, der var. Og de forløb var hurtigt blevet opsnappet, kunne han konstatere. Hans helt uvidenskabelige undersøgelse viste desuden, at kombinationer med almenmedicin er mere eftertragtede end forløb med psykiatri.

»Folk tog først medicin og kirurgi, så begyndte de at gå efter medicin og almenmedicin, derefter kirurgi og almenmedicin, og først derefter en psykiatrikombination«, siger Urfan Ahmed.

Er der noget speciale, du allerede nu overvejer at vælge?

»Jeg tror ikke, jeg skal være kirurg. Men jeg synes, det er vigtigt for mig at have kirurgi allerede i basisuddannelsen, for hvis jeg nu vælger internmedicin, vil jeg måske aldrig komme på en kirurgisk afdeling. Og vælger jeg psykiatri eller almenmedicin, som nok er det, jeg overvejer mest, får jeg også brug for et vist kendskab til kirurgi«.