Mød dit drømmespeciale

Hvorfor absolut blive gynækolog eller kirurg? Hvorfor ikke patolog? Eller samfundsmediciner? Eller ...?

Måske er der en tendens til vanetænkning, når medicinstuderende vælger speciale. Og måske ved de studerende ikke, hvad mange specialer egentlig går ud på. Det var meldingen fra adskillige af både de udstillende og de besøgende, da Panum Instituttet en grå oktoberdag var omdannet til markedsplads for specialerne. Dagens tilbud var øjenåbnende ahaoplevelser om store og små specialer.

»Patologi er analytisk og arbejdet med at analysere vævsprøver er præget af et systematisk rationale,« kunne eksempelvis Vera Timmermanns ved patologiens stand fortælle de pænt mange besøgende, som hun også kunne bringe ud af en hyppig vildfarelse:

»Mange tror, at vi er retsmedicinere, der arbejder med døde mennesker. Men patologer analyserer og diagnosticerer væv fra levende mennesker; det kan være modermærket, der er fjernet, eller vævet fra keglesnittet,« siger hun.

Ovre hos retsmedicinerne er der faktisk også pænt fremmøde. De har dukker og andre rekvisitter, man som besøgende kan aktivere sig med.

I det hele taget er der en tendens til, at jo flere interaktive remedier og ting, man kan prøve, desto større er kødranden omkring standen. Der er ortopædkirurgernes grisetæer, som bliver syet igen og igen. Der er gynækologernes simulator, hvor man kan lave en laparoskopi. Skærmbilledet, som er kirurgens »øjne«, opløses jævnligt i rød splatter, når »kirurgen« fumler. Og der er reumatologernes skanner, der kan afprøves på ægte gigtpatienter, leveret af Gigtforeningen, som de deler stand med.

Og så passer den med remedierne alligevel ikke helt. Samfundsmedicins stand har ikke meget sjov at byde på. Nogle bunker med bøger og pjecer på et bord, de fleste af dem fra Sundhedsstyrelsen. Men standholder Helle Johansen, afdelingsleder i Sundhedsstyrelsen, har oplevet en rigtig pæn interesse. Specialet mangler folk; i 2006 var der 18 vakancer, men karrieredagen lover godt:

»Det har været utroligt positivt. Vi har haft mange interesserede, og mange har fortalt, at de aldrig før har hørt om samfundsmedicin, så jeg må erkende, at vi nok er et skjult speciale. Men jeg kan mærke, at det fangede en del studerende at besøge standen, og nogle har sagt, at de ikke har vidst, hvad de ville være, men nu ved de det,« siger Helle Johansen.

Dekan Ulla Wewer er tilfreds med dagen.

»Det er dejligt at se, at så mange studerende er dukket op. Det er nok også et udtryk for, at de opfatter den nye fireårsregel som en stressfaktor. Her kan de forholde sig aktivt til det valg, de skal til at træffe. Vi vil i det hele taget have langt mere fokus på karrierevejledning, og efter i dag vil vi foretage en evaluering og så se yderligere på, hvordan vi kan formalisere vejledningen,« siger hun.

Københavns Universitet skal have karrieredag hvert år fremover, lover hun.